Annoncen opfølges med billeder af et af de velkendte rejsekort med teksten "6 gratis måneder" holdt op foran Bornholmerbussen, ligesom der er et par billeder af to færger, der står "Bornholmslinjen" på.
Kampagnen, som i skrivende stund har fået 13 kommentarer og en enkelt deling er delt mandag eftermiddag.
Da man af gode grunde ikke kan forespørge om validiteten af annoncen hos Bornholmerbussen, som stoppede med at køre i april sidste år, har Tidende rettet henvendelse til Bornholmslinjen for at spørge, hvorvidt de genkender tilbuddet om fri transport, og gruppen som har deres logo som coverfoto.
Her oplyser man imidlertid, at man ikke kender noget til kampagnen og at det sandsynligvis er fup.
Heller ikke på BATs hjemmeside fremgår det, at der deles 500 jubilæumsrejsekort ud med et halvt års gratis transport.