Man kan se 9. Bs video, hvis man går ind på youtube og søger på Hans Rømer Skolen. Freya har ikke tænkt sig at tage videoen ned, selv om det er skolens udtrykte ønske.
– Nu gider jeg ikke tage den ned, når jeg er bortvist, siger hun.
Det er noget af en streg i regningen at blive bortvist fra sidste skoledag, siger afgangseleven fra Hans Rømer Skolen.
– Det er ekstremt nederen. Det er en dag, man har set frem til i ti år, så jeg har været virkelig vred og sur. Nu er jeg mest ked af det, siger Freya Engmann, der nu følger festen fra sidelinjen i takt med, at vennerne lægger glade klip op på snapchat.
Hans Rømer Skolens skoleleder Pernille Rigstad har ingen kommentarer til sagen og vil hverken afvise eller bekræfte bortvisningen.