Sasja er en fri fugl på byens tage

Sasja er en af få kvinder i et mandefag. Men det er ikke det eneste benspænd, hun har haft, for at føre en mange-årig drøm ud i livet – at blive skorstensfejer.

– Hvis folk ikke tror, man kan, så vil vi gerne bevise, at vi godt kan, siger 22-årige Sasja Frøhlich Nielsen. Om halvandet år er hun færdiguddannet som en af Danmarks få kvindelige skorstensfejere. Det er hun stolt af, for hun har kæmpet hårdt for at nå dertil, hvor hun nu snart kan sætte den sorte høje skorstensfejerhat på sit lyse hår.

Hun er i lære hos skorstensfejermester Jeppe Pedersen i Nexø, og han har en stor del af fortjenesten for, at Sasja nu hver dag kan køre ud med stigen og kravle til tops på de bornholmske tage. Han gav hende en chance, fortæller hun.

Hun har, fra hun var lille, været overbevist om, at hun ville være skorstensfejer.

– Det har jeg altid vidst. Min far er også skorstensfejer. Jeg har altid været med ham på arbejde. Det er også hans hjertebarn at være skorstensfejer. Min far har endda pendlet til Køge for at kunne arbejde som skorstensfejer. Det gav mig virkelig en øjenåbner, at han ville pendle hver evig eneste dag for at komme på arbejde. Der tænkte jeg, at det er simpelthen for sejt, det vil jeg også. Ikke at pendle, altså, men at være skorstensfejer.

Men vejen til skorstensfejer-faget har været lidt længere for Sasja end for mange andre.

Gik ud af 7. klasse

– Man skal have en 9. klasses afgangseksamen for at komme ind på skorstensfejerskolen, og det havde jeg ikke, for jeg gik ud af 7. klasse.

Hvorfor gik du ud af 7. klasse. Det er ret usædvanligt?

– Jeg fik et barn som 15-årig, og gik så ud af skolen. Ja, jeg var også bare en rod i skolen. Jeg havde så meget krudt i røven. Både jeg selv og min søn har fået at vide, at vi har ADHD. Det har jo gjort, at min skolegang ikke lige har været så nem. Jeg har haft svært ved at sidde stille og koncentrere mig.

Du var ikke en mønsterelev?

– Nej det var jeg ikke. Tværtimod. Jeg lavede jo egentlig bare, hvad der passede mig, konstaterer Sasja.

Hun kom i et afklaringsforløb hos kommunen og prøvede blandt andet både smed, mekaniker og sosu-assistent. Uddannelser, der alle kunne tages på Bornholm.

– Men der var ikke nogle af de ting, der fangede mig. Det var stadig skorstensfejer, jeg ville være. Men jeg kunne ikke få det til at hænge sammen med, at jeg ikke havde en 9. klasse eksamen, at uddannelsen ligger i Tønder, og jeg stod som alenemor.

Vi skulle bare bevise det

Da Sasjas skorstensfejermester, Jeppe Pedersen, stadig selv var skorstensfejer-svend i firmaet i Nexø, var Sasja to gange i praktik som skorstensfejer og kørte ud med Jeppe.

– Det var altid mega hyggeligt. Det var det her med at komme ud og få en masse frisk luft og snakke med nye mennesker, fortæller Sasja.

Efterfølgende gav skorstensfejermesteren Sasja en udfordring.

– Da Jeppe blev skorstensfejermester, skrev han, at hvis jeg kunne få min 9. klasse eksamen, så måtte jeg godt starte i lære.

Hvorfor tror du, han sagde det?

– Jeg tror, han er ligesom mig. Hvis folk ikke tror, man kan, så vil vi gerne bevise, at vi godt kan. Vi havde hørt flere steder, at de ikke troede på, at jeg ville kunne klare en 9. klasse eksamen. Eller - at jeg så i hvert fald ikke ville kunne klare grundforløbet, fordi jeg er kvinde i det her fag. Men det var det, jeg brændte for. Vi ville begge to gerne vise folk, at bare fordi du er kvinde, kan du godt blive skorstensfejer - ja, eller mekaniker, for dens sags skyld.

I 2019 kom jeg i lære og startede så på grundforløbet til skorstensfejer.

Hvad betyder det for dig, at skorstensfejermesteren troede på dig?

– Det er jo et kæmpe klap på skulderen, at der er en mester, som siger, at han tror på, at jeg kan det her. Vi skal bare bevise det. Det giver jo det der pust videre til, at man godt kan.

Skorstensfejerfaget kræver, at man ikke er højdeskræk. Skorstensfejeren må dog kun gå på taget, hvis der er opsat tagtrin – som her er på tagets anden side. Foto: Berit Hvassum


Ung mor – og skole i Tønder

Skorstensfejeruddannelsen er fire-årig og består af et grundforløb og fire skoleforløb på seks uger fordelt over læretiden. Sasja er tredje års lærling og mangler to skoleforløb endnu og sin svendeprøve. Skorstensfejerskolen på EUC Syd i Tønder er det eneste sted i Danmark, uddannelsen kan tages.

– Så det er en lang rejse frem og tilbage, siger Sasja, der begyndte uddannelsen som 19-årig, efter at have afklaret, hvordan det kunne fungere med at have et lille barn.

Hvordan gjorde du?

– Min søn har en aflastningsfamilie, som han er hos i hveranden weekend, fordi han ikke ser sin far, og fordi jeg var en ung mor. Jeg havde brug for et pusterum og at kunne oplade mine batterier, så jeg kunne være den gode mor for Mikkel, som han havde behov for. Derfor fik jeg den her aflastningsfamilie, forklarer Sasja.

Aflastningsfamilien og hendes forældre delte hverdagene mellem sig, når Sasja skulle på skolen i Tønder, og hun kunne så være sammen med sin søn i weekenderne.

Jeg kan ikke sidde stille

Hvad er det, du godt kan li' ved arbejdet?

– Det er, at du kommer ud i den friske luft og får brugt din energi. I mit tilfælde - med den ADHD, jeg har - betyder det meget. Jeg kan ikke sidde stille i for lang tid ad gangen. Som skorstensfejer styrer du din egen dag. Du kan selv vælge, om du vil sige ja, hvis kunden spørger, om du vil have en kop kaffe. Du er din egen telefondame, ja, du er faktisk din egen chef i din arbejdsdag. Jeg kan også godt lide at komme ud at snakke med folk. Det er nye mennesker hver gang. Og de har allesammen forskellige meninger og holdninger til alt.

Så en skorstensfejer skal også være lidt social?

– Ja, og det var jeg ikke lige i starten. Da var jeg mega-genert. Jeg turde aldrig snakke med nogen. Hvis jeg kunne være i Jeppes baglomme, da jeg var i praktik, så havde jeg været det. Jeg gemte mig altid bag ham, når vi skulle banke på dørene. Men det ændrede sig meget hurtigt. Jeppe blev ved med at presse mig – og sige, at "Du ka' godt". Og så tog det ene egentlig bare det andet, og nu synes jeg jo, det er det fedeste i verden.

Uddannelsen består af en stor del teori. Der er mange regler indenfor brændeovne, fyrrum og afstande til brændbart materiale, og skorstensfejeren har et stort ansvar.

– Du skal lære en hel lovsamling med alle paragraffer. Når vi kommer ud hos folk, laver vi jo et brandsyn og kontrollerer, om alt er i orden. For eksempel om glasset er knækket i ruden, om røgrøret sidder ordentligt fast, eller om isokernen kan være flækket. Der kan være mange ting, fortæller Sasja.

Du er da det forkerte køn...

Hvorfor tror du, at meget få piger går ind i faget?

– Man hører ikke så meget om det (faget, at være skorstensfejer - red.). Man hører ikke om folk, der søger skorstensfejerlærlinge. Alle jeg kender af mine veninder, som også er skorstensfejere, de har ligesom mig en baggrund med, at "min far var skorstensfejer" eller at deres kærestes onkel var skorstensfejer - altså de har hørt om det. Jeg kan ikke komme på nogen, jeg kender, som ellers har valgt at blive skorstensfejer. Der er dog tre piger på mit hold på skorstensfejer-skolen.

Er det mange?

– Ja, jeg tror, vi er det hold med flest piger.

Har du mødt nogle reaktioner på, at du er en pige i skorstensfejer-faget?

– Ja, jeg hører det hver dag. "Hvorfor har du valgt at blive skorstensfejer"? Eller - "Synes du, det er fedt at kravle på tagene"? Jeg møder også nogle, der ikke synes, det er sjovt, eller omvendt, som synes det er fedt, at det er en kvinde, der kommer ud, fordi de har været vant til, at det altid er en mand. Så kan de komme med sådan nogle kommentarer - "Du er da det forkerte køn til faget".

Som en joke altså?

– Nej, altså det er sådan nogle gamle fiskere, som er vant til, at sådan er det bare. Men jeg tager det med et smil på læben. Det er kun en procentdel af kunderne, vi kommer ud til. Resten er jo helt fantastiske og glade mennesker, når man kommer ud. Og det er det, man bare skal huske på hver dag.

Fra sine venner og kæreste hører Sasja ikke nogen kommentarer.

– Det er mit arbejde. Det er, hvad jeg laver. Det er ikke noget, vi snakker om.

Hvad med kollegerne?

– Jeg har det supergodt med mine kolleger. Det vigtigste er, at du er glad, når du kommer på arbejde og glad, når du kører hjem igen. Og det er jeg.

Hvad synes din far om, at du vil være skorstensfejer?

– Han synes, det er det fedeste i verden. Han er stolt. Han går ude hos kunderne og siger "min datter er også skorstensfejer". Min søn siger, at han også vil være skorstensfejer.

Du synes også, det er et fint arbejde for kvinder?

– Det er lige meget, om man er mand eller kvinde, så kan man blive skorstensfejer. Man skal bare ikke være bange for at blive beskidt, man skal ikke have højdeskræk, og man skal være godt til at kunne styre sin egen dag.

Ikke noget med at løfte tunge ting?

– Det eneste tunge vi skal bære på, er vores stige. Som vi skal have op og ned på bilen, og det kunne jeg jo ikke i starten. På det tidspunkt var jeg lige flyttet hjem til mine forældre igen, så jeg kørte med min far i firmabilen til og fra arbejde. Jeppe sagde så til mig, at hver dag, når bilen blev sat derhjemme, skulle jeg tage stigen af - og sætte den på igen, så jeg fik en rytme i det. For det handler ikke om at være stærk, når man skal tage den stige ned. Det handler om teknik. Også at lære at gå med den over skulderen. Det kunne jeg heller ikke i starten. Jeg syntes, den var møgtung, og man blev træt i armen. Men igen, det er også en tilvænning, man vænner sig til, at den er der bare.

Sasja Frøhlich Nielsen elsker livet som skorstensfejer, hvor hun stiger til tops på byens tage og selv kan styre sin dag. Her poserer skorstensfejeren til ære for avisens fotograf Berit Hvassum


Man skal ikke have højdeskræk

En almindelig arbejdsdag for Sasja begynder med at alle skorstensfejerne mødes på værkstedet i Nexø klokken syv, inden de kører ud til deres aftaler.

Det er tydeligt du elsker dit arbejde, er der slet ikke nogen ulemper?

– Jo, når det sner og regner. Det er super-nederen. Når du kommer op på taget, så bliver du plaskhamrende våd. Bagefter skal du ind til folk med dit våde tøj. Du er sort, og du smitter af. Der skal ikke meget til, så har du sat et par sorte fingre, og det er jo bare det, vi prøver at passe allermest på. Man skal ikke kunne se, at vi har været der. Det ville jeg heller ikke personlig synes om i mit eget hjem, så man passer jo på folks ting og rydder op efter sig selv - så ja, det er en ulempe - når det regner og sner.

Hvor stor en del af arbejdet er det at kravle på tage?

– Det er hele arbejdet. Du skal jo op og feje skorstenen. Der er selvfølgelig nogle steder, du ikke kan komme op på taget, fordi der ikke er tagtrin, men så må du feje fra en renselem på loftet, eller feje nede fra bunden af og hele vejen op. Hele arbejdet går jo ud på, at skorstenen skal fejes.

Hvordan har du det med at kravle op på tage?

– Jeg synes, det er fedt! Det er det, jeg husker mig selv på hver evig eneste dag, når jeg står deroppe og så bare tænker. Det er det her, der er fedt ved mit arbejde. Det er at komme derop. For eksempel i dag, hvor jeg ligger og kører i Svaneke. Svaneke er jo en helt fantastisk by og smuk – især når man står og ser det deroppefra.

Tre hatte hænger klar

En særlig del af Sasja's arbejde er skorstensfejer-uniformen. Hver morgen kravler hun i den sorte uniform med blanke knapper på jakken og det specielle bælte med gjordlås.

Hvad bruger du bæltet til?

– Her har jeg mit arbejdsjern, en krog til alkeristen, og jeg hænger mine koste i bæltet.

Alkeristen?

– Ja, risten på skorstenen, som jeg klikker i bæltet, når jeg skal feje skorstenen, så den ikke skal falde ned, forklarer Sasja.

Det andet karakteristiske kendetegn – den høje sorte hat, har hun endnu ikke.

– Man må ikke købe hatten selv eller gå med den, før man er udlært. Men jeg har allerede tre – som jeg fået forærende af kunder, og så har jeg også en her i Nexø, som gerne vil forære mig en hat, når jeg er udlært. Men her kan det så godt være en ulempe ved at være kvinde. Jeg har et meget lille hoved. Men der er en af hattene, der passer, så den hænger derhjemme og venter. Når jeg er udlært og må have den på, så gør jeg det.

Går I så med den til hverdag?

– I det her vejr gør vi ikke, fordi det blæser og regner, men om sommeren, når vi er ude at feje sommerhuse, så er det lidt sejere at rende rundt med hatten på. Du får lige lidt opmærksomhed, folk skal tage billeder. Det er fantastisk.

Men den har ikke nogen funktion som sådan?

– I gamle dage lagde man sin madpakke i hatten og sine arbejdspapirer, fordi man var på cykel. Nu er vi i bil og har et system, der kører alt over på computeren.

Megasejt

Hvad vil du gøre med din uddannelse? Vil du selv være skorstensfejer-mester?

– Jeg vil blive her. Vi er jo ikke mange skorstensfejere herovre, og Jeppe har taget to i lære, mig og en mere. Jeg ved, der er et job til mig, når jeg er færdig.

Hvordan har du det med, at du er kommet hertil og snart er færdiguddannet skorstensfejer?

– Jeg synes, at det er megasejt. Jeg kan give mig selv et klap på skulderen. Det har været megahårdt, det har det da. Jeg har altid stået alene, og har altid skullet handle på det selv. Jeg synes det er sejt, at jeg er kommet så langt, og jeg vil blive ved med at kæmpe.

Skorstensfejerhatten

Høj hat var oprindelig alle farende svendes symbol og tegn på, at man var en fri og uafhængig person. Det er derfor heller ikke tilladt at gå med høj hat, før man er udlært og frigivet fra sin læremester og -svend.

Skorstensfejerfaget

Skorstensfejerfaget har udviklet sig i takt med udviklingen i samfundet. Skorstensfejere står også for eksempel. for vejledning og rådgivning i miljø- og energiforhold og foretager rensning af ventilationsanlæg, både til private og virksomheder. På uddannelsen er en del af undervisningen også at lære at rådgive og udføre kundeservice.

Kilde: https://www.skorstensfejerlauget.dk/faghistorie/

Kun to kvinder er skorstensfejermester

Ud af de i alt omkring 700 danske skorstensfejer-lærlinge, svende og mestre er der kun 11-12 kvinder, fortæller Anne Guldberg Michelsen, som er skorstensfejermester i Nyborg.

– Der er fire lærlinge, fem-seks svende og to mestre, som er kvinder, fortæller Anne Guldberg. Hun blev selv uddannet i 2000 og er nu selvstændig mester, og har en kvindelig skorstensfejer ansat.

Hvorfor er I så få i faget?

– Jeg tror, vi er for dårlige til at fortælle om det. Det er altid nogen, som i forvejen kender nogen, der er i faget, som bliver skorstensfejere.

Hvorfor skal man vælge faget?

– Der er masser af frihed forbundet med at være skorstensfejer. Under ansvar, selvfølgelig. Man passer sin egen dag.