Der er dømt fællessang, når Værestedet Vægteren i Nexø åbner dørene fredag eftermiddag, og arrangøren har inviteret nogle deltagere til at komme med forslag til sange, de fremmødte kan synge sammen.
Alle er dog velkomne til at deltage med sangønsker, og man må meget gerne begrunde, hvorfor man netop har valgt den sang. Man kan også bare dukke op og være med til at synge med på den buket af sange, de andre vælger. Undervejs vil der blive serveret en kop kaffe.
Arrangementet begynder klokken 14 i værestedet på Vægterstien, som Evangelisk Luthersk Mission Bornholm står bag.