Særudstilling på Grønbechs Gård

Særudstilling på Grønbechs Gård
Helle Hutchinson udstiller på Grønbechs Gård. Foto: Klaus Holsting
| 19. AUG 2020 • 21:05
Af:
holger-larsen

19. AUG 2020 • 21:05
Keramiker Helle Hutchinson skulle i weekenden have åbnet sit værksted for interesserede i forbindelse med kunstrunden, men måtte aflyse på grund af rygproblemer. Nogle af hendes værker kan til gengæld ses i den kommende tid på Grønbechs Gård i Hasle.

Bornholms Center for Kunsthåndværk viser netop nu en særudstilling af Helle Hutchinson, der har lavet keramik i 55 år, og de seneste 25 år har hun arbejde med den japanske rakuteknik, der er en særlig brændingsmetode. Hun skaber al sin keramik på værkstedet i Svaneke, og hendes værker brændes i havens rakuovn med udsigt til Østersøen.

Grønbechs Gård arrangerer i øvrigt midt i september under kulturugen workshops i rakubrænding.