Særligt to ting hitter i den gratis krydderurtehave for alle

Krydderurtehaven i Præstevænget har netop fejret 25-års jubilæum, og pasningsteamet fortæller, at der er urter nok til alle, der mangler lidt til snapsen eller sovsen.

Solen står højt på himlen, og der er ikke andre end pasningsteamet i Aakirkebys Krydderurtehave, da Tidende kigger forbi en eftermiddag, hvor arbejdshandskerne og kaffekurven for en gangs skyld er blevet hjemme.

Pasningsteamet, som på nuværende tidspunkt består af Birte og Helge Jensen og Inger Marie og Verner Ipsen, har nemlig givet den fuld gas i sidste uge for at kunne præsentere en smuk og indbydende have til 25-års jubilæet, som blev fejret med kage og kaffe.

– Vi overtog pasningen for et år siden fra et hold, der har passet haven i 12 år. Og da vi også har en del med lokalarkivet at gøre, så kiggede vi jo lige, hvad vi havde om urtehaven, og så fandt vi ud af, at den blev anlagt i 1999. Så var det en god anledning til at holde jubilæum og gøre opmærksom på, at den stadig findes, fortæller Inger Marie Ipsen.

Haven som er fyldt med friske og velplejede krydderurter som rosmarin, dild, persille og salvie blev nemlig oprettet af den tidligere Aakirkeby Kommune som et beskæftigelsesprojekt. Ved indvielsen var der musik af garderkorpset og indvielse ved borgmesteren. Da samtlige kommuner blev lagt sammen i 2003 stod haven imidlertid hen som et glemt projekt.

– Men så var der nogle naboer til haven, der påtog sig opgaven med at passe den. Der skal jo vandes og plantes lidt og luges, forklarer Birte Jensen.

Da naboerne efter en del år gerne ville give opgaven videre, valgte man i Rudolfklubben at tage opgaven, og det er altså et fast team, der har passet haven siden dengang og indtil nu, hvor både Verner Ipsen og Helge Jensen som en del af Rudolfklubben er blevet enige med deres koner om at tage opgaven på sig.

– Vi er gode venner, og vi ses ofte som vennepar, så det var en god anledning til at bruge nogle timer sammen, og så har vi jo to haveentusiaster, smiler Inger Marie Ipsen og gestikulerer mod hr. og fru Jensen, som nikker genkendende til, at de nok ved et og andet om, hvordan man får sådan en have til at trives.

– Ja, så har vi andre bare koblet os på som hjælpere, bakker Verner Ipsen op.

Der er masser af urter at vælge imellem. Kun persillen (i forgrunden) drukner i sin egen popularitet. Foto: Sarah Thun Kristensen

Klip til eget behov

De to par er i haven efter behov. Når der er sol på, og der kommer passende mængder nedbør, så er de alt andet lige i haven oftere end om vinteren, hvor den får lov til at ligge i dvale.

Til foråret får de lov til at shoppe lidt i plantecenteret på kommunens kontokort, så der er noget at plante og tage af.

– Vi er her mindst en gang om måneden, og så bruger vi en formiddag på det og tager kaffekurven med.

Tanken med urtehaven er, at alle og enhver kan komme forbi og klippe til eget behov ganske kvit og frit. Men den lille arbejdsgruppe er af og til i tvivl om, om det er almindeligt kendt, at den ligger der i Præstevænget, og at man gerne må hente lidt til kryddersnapsen, til persillesovsen eller til paradisæblegeléen.

Og netop den tvivl var en af grundene til, at flokken blev enige om at markere jubilæet, som da også fik et fint fremmøde sidste fredag.

– Men det var mest nogen, der allerede vidste, at den var der. Vi havde håbet på, at der ville dukke nye op, som fik øjnene op for haven, fortæller arbejdsgruppen.

– Men der er nok også mange, der har deres egen have, hvor de kan dyrke deres egne urter, og så kommer de måske ikke herned, gætter Birte Jensen.

Pasningsteamet består for nuværende af Birte Jensen (tv), Inger Marie og Verner Ipsen (midten) og Helge Jensen (th). Foto: Sarah Thun Kristensen

Urterne alle vil have

Når man går på den flisebelagte sti og kigger på de sirlige bede, er der tydeligt skiltet med, hvilken urt, der hedder hvad, så man har de bedste betingelser for at få den rette krydderurt med hjem til maden.

Der er imidlertid ikke noget skilt, hvor det fremgår, at man gerne må plukke til eget forbrug. Det kan måske være vejen frem, for at oplyse tilfældige forbipasserende om, at de endelig må tage for sig - dog kun til eget behov og ikke hamstre.

– Man må kun klippe. Man må ikke grave planterne op, understreger arbejdsgruppen, som en enkelt gang er mødt ind til et hul i jorden, hvor der tidligere stod en plante.

Der er omkring 22 forskellige spiselige planter i haven. Man kan både finde urter, der smager af lakrids, citron, hvidløg og meget mere. Brygger man sit eget øl er der også en stor, fin humle, som man kan forsyne sig fra, og hvis man ved, hvordan man bruger sådan en, så er der også rigeligt med bronzefennikel.

– Men det er mest persille og purløg, folk henter. Særligt persillen får faktisk aldrig rigtig en chance for at vokse sig stor. Det er også Christiansø-persille, fortæller Verner Ipsen.

Det ellers meget ordentlige bed med persille taler da også sit eget tydelige sprog, for her står omkring 12 små persilleplanter og ser lidt sølle ud i forhold til de andre store urtebede på matriklen.

Persillen får aldrig rigtig en chance for at vokse sig stor, fordi mange vil have fingrene i den. Foto: Sarah Thun Kristensen