Rute 700 vil mane usikkerhed til jorden: 'Intet problem når man blot husker legitimation'

GRÆNSELUKNING

Efter busselskaberne i det nye år har genoptaget kørslen med en stærkt begrænset køreplan forårsaget af den svenske grænselukning, har mange bornholmere været bekymrede op til rejsen. Det gælder ikke mindst borgere, som skal til undersøgelse på et sygehus i hovedstadsområdet, fortæller Maike Fiil, der er daglig leder af Rute 700, som varetager patientkørslen og gennemfører afgangene i samarbejde med Molslinjens busselskab, Kombardo Expressen.

– Mange bliver nervøse, og nogle tør slet ikke rejse, fortæller hun.

Usikkerheden hænger blandt andet sammen med et debatindlæg i Tidende skrevet af tidligere sportsredaktør Kjeld Lundbæk, der forrige mandag som rejsende med Bornholmerbussen blev holdt tilbage sammen med fem medpassagerer på terminalen i Ystad efter ankomst fra Rønne, selv om de havde pas, sygesikringskort og bornholmsk adresse. Han måtte ringe til sin kontaktsygeplejerske på Rigshospitalet, så hun kunne besvare spørgsmål fra svensk politi, før han blev lukket ind i Sverige.

Det er imidlertid ikke en fremgangsmåde, som det svenske grænsepoliti anvender til daglig, pointerer Maike Fiil. Kombardo-busserne plejer at komme hurtigt igennem kontrollen, så længe alle passagerer kan fremvise den påkrævede legitimation. Og for at sikre sig, at alle rejsende opfylder kravene, tjekker buschaufføren, at passagererne har husket sygesikringskortet samt pas eller kørekort, når de stiger om bord. Har man glemt den nødvendige legitimation, får man ikke lov til at komme med.

– Det er meget få, som vi har afvist ved bussen om morgenen, siger Maike Fiil.

Hun understreger, at chaufføren ikke nærlæser oplysningerne, men blot skal sikre sig, at passagererne har husket legitimationen. Kontrollen ved ombordstigningen er blandt andet taget i brug for at undgå, at passagerer, som har en tid på et hospital, ankommer for sent. I foråret var der en episode, hvor politiet nægtede at lade en buspassager rejse ind i landet, og det risikerer at forsinke bussen i flere timer, hvis blot en enkelt passager ikke har dokumenterne i orden.

– Det vægter højt for os, at patienterne kan nå frem til hospitalerne i tide Det er ren og skær kundeservice for at sikre os, at det ikke forsinker hele processen i Ystad. Vi gør det både for at opretholde køreplanen og for, at passagererne ikke skal tilbringe unødigt lang tid i bussen i de her tider med covid-19, siger Maike Fiil.

Hun pendler selv i egen bil og har ligesom Kombardo-busserne ikke haft problemer ved grænsen. Hverken på Øresundsbroen eller i Ystad har hun oplevet at skulle fremvise anden dokumentation end pas og sygesikringskort.

Rejsedagene efter den svenske grænselukning har vist, at sundhedspersonale og soldater fra Almegårds Kaserne og Beredskabsstyrelsen i Allinge, kan rejse med bus via Ystad, selv om de ikke har bornholmsk adresse, fortæller Maike Fiil. Andre personalegrupper, som har arbejdsopgaver på Bornholm, kan dog ikke forvente at få lov til at passere uden lokal adresse, og de må i stedet flyve eller tage Køge-færgen, hvis de vil være sikre.

– Jeg synes, det er superuheldigt, at der ikke er mere klare retningslinjer, og at det i et vist omfang er op til den enkelte tolder og politimand at træffe beslutningen, siger Maike Fiil.

Der er også usikkerhed om, hvorvidt delebørn fra skilsmissefamilier kan krydse Sverige for at besøge en mor eller far, når barnet ikke har bornholmsk adresse. På anmodning fra Maike Fiil har Trafikkontaktrådet henvendt sig til Transportministeriet, men de svenske myndigheder er endnu ikke vendt tilbage med et klart svar på det spørgsmål.

Grænselukningen fortsætter foreløbig frem til 21. januar. Reglerne trådte i kraft 22. december i et forsøg fra svensk side på at dæmme op for den mere smitsomme B117-mutation af coronavirussen, der har spredt sig fra England til Danmark og andre lande.