Primus, der blev tre måneder og en uge, blev forsøgt genoplivet med mund til næb- og hjertemassage, men genoplivningen var forgæves.
– Han udviste ingen tegn på at fejle noget. Han viste ingen syptomer på at være syg, og hvad der er sket med ham, det ved vi simpelthen ikke. Alt gik, som det skulle omkring ham, al træning, han var en helt almindelig havørn, siger Louise Ramstrup.

Sådan så Primus ud, da han var en uge gammel. Foto: Bornholms Rovfugleshow
Primus er nu sendt til DTU, hvor han skal obduceres.
– Vi er selvfølgelig meget rystede over, hvad der er sket, og vi skal til bunds i det her. Formentlig har jeg svar på den fysiske obduktion af hjerte og lunger i morgen eller overmorgen, men der bliver også taget andre prøver, som jeg må vente at få svar på. Intet tydede på, at han fejlede noget inden, og vi har jo altid fugleinfluenza i baghovedet. Men det her kom som et lyn fra en klar himmel, siger Louise Ramstrup.