CYKLING
Det blev til ikke færre end tre top 10-placeringer, da hele mandskabet fra Team BHS-PL Beton Bornholm søndag stillede op i sæsonens første store danske cykelløb i Herning. Joshua Gudnitz blev toer, Nils Broge femmer og Frederik Irgens sekser på en dag på en dag, hvor bornholmerholdet hele dagen kørte et flot, offensivt cykelløb.
Det 150 km lange løb blev afviklet i et forholdsvis, men vindblæst teræn, og flere gange tog Team BHS-PL Beton Bornholm fronten for at forsøge at splitte feltet i sidevinden. Det lykkedes også flere gange, men med for mange stykker i modvind blev feltet ofte samlet igen.
Med 40 km tilbage rev 16 mand sig løs, hvor Team BHS-PL Beton Bornholm havde fem ryttere med.
– Herfra slap fem mand løs med ca. 20 km igen, hvor vi havde både Mads Rahbek og Marcus Sander Hansen med. De fem arbejdede stærkt sammen, men der gik lidt taktik i den mod slutningen, og med to kilometer til mål blev de fem opslugt af det jagtende felt. I det stærkt reducerede felt på ca. 50 mand havde vi dog alle andre ryttere repræsenteret. Vi fik skruet et fint lead out sammen for Joshua Gudnitz, som dog akkurat blev slået på de sidste meter, fortæller sportsdirektør Christian Juul Andreasen.