På weekendtur med Sillehoved: Gudhjems mange naturperler

NATUR

Gudhjem ligger lunt i svinget og får hver eneste sommerdag besøg af mange tusinder turister. Der alle skal købe is, en røget sild og nyde lillebyens charmerende miljø. Kun en brøkdel af dem ved, at Gudhjem også er omgivet af en meget smuk natur. Det gælder både klippesstien mod øst til Melsted, hvor man næsten omfavnes af klipperne, men i særdeleshed stien langs kysten mod nord til Gudhjem Plantage og søen Gråmyr med sine mange farvestrålende nøkkeroser. Ikke kun hvide, men også pinkfarvede, lyserøde og lysegule. Derfor blev søen i ældre tider kaldt Åkandesøen. Bortset fra de få lokale kommer der sjældent mennesker, og det er synd. Der er ikke bare smukt, også en velsignet fred med mange kvækkende frøer og summende guldsmede.

På den modsatte side af landevejen overfor højdedraget Bokul findes Gråmyr. Et skilt viser vej, og fra en mindre parkeringsplads følger man stien cirka 200 meter til søen, hvor flere bænke inviterer til fordybelse. Alternativt kan man fra Nørre Sand overfor Oluf Høst Museet følge den åbne plads og ved Serpentinervejen finde kyststien mod nord langs kysten og derfra videre til Gudhjem Plantage med søen Gråmyr. Denne tur er på cirka tre kilometer, og via bagdøren kommer man tilbage til Gudhjems smukke miljø.

Vandreturen

Den lille havn hedder ”Norresân”. Læg mærke til vinklen over a’et, der markerer en bornholmske måde at udtale ordret på. Det brugte kunstmaleren Oluf Høst, som navngav sit hus Norresân, der i dag rummer Oluf Høst Museet. Der parkeres i vejsiden eller på de anviste parkeringspladser. Derfra følges den store åbne plads, som fiskerne i ældre tider brugte til tørring af deres sildenet.

Det meste af juni er arealet fyldt med en gul plante, den meget sjældne orientalske takkeklap, der ikke vokser andre steder i landet. Efter stentrappen følger man vejen og kyststien til højre. Den passerer Prinsessehaven, en lille lund med sjældne træer, blandt andet tyrkisk hassel. På venstre hånd ses huset Holme Hodda. Den smukke bolig er omgivet af fantastisk natur med vilde æbletræer og blomstrende digitalis.


Kort efter ses på højre side et højt klippeparti med stentrappe. Det kaldes ”Røverborgen”. Navnet skyldes de første turister i slutningen af 1800. Herfra kunne de sidde og se solopgangen mod øst og solnedgangen over havet mod nord. Kort efter ses fire monumentale bautasten.

Hestestenene

Bautastene er fra jernalderen og navnet skyldes måske periodens hesteofringer. De store sten er placeret 34 meter over havet, og der er smukt udsigt over bugten ved Salene og Helligdomsklipperne. En lokal skrøne fortæller en historie om en brudekaret med et brudepar, der kørte ud over skrænten og slog sig ihjel. Måske er det bare en skrækkelig historie. Herfra forlades kysten, og man følger stien opad mod Gudhjem Plantage.

Bognemark

Navnet plantage er ingen gave. Det er nemlig en meget smuk skov med løvtræer, og den dyrkes ikke som en produktionsskov, så skoven ligner naturskov med en frodig underbevoksning af buske. Skoven blev plantet i slutningen af 1800 for at give Gudhjem læ i stormvejr fra nordvest. Stien ender ved landevejen, og på den modsatte side af vejen ses en trappe, og følger man forsat stien, kommer man ud til en åben mark med en ejendom på højre hånd. Det er den berømte Bognemark, hvor Oluf Høst malede mange af sine kunstværker. De mest kendte var malerierne med vognporten. Den er der stadig, mens stråtaget er blevet erstattet af tegltag efter en ildebrand.


Mod Gråmyr

Man følger skiltet og kommer kort efter til den lille sø Gråmyr med de mange nøkkeroser og sin stille natur.

Da stormfloden i 1872 havde ødelagt den gamle havn, skulle en ny bygges. Til havnens fundament skulle der bruges ler, og den opgravede man herfra. Dermed opstod en vandfyldt lergrav og for at pynte lidt, blev der udplantet nøkkeroser i forskellige farver. Kort tid efter kaldte de lokale den Åkandesøen. Myr er bornholmsk dialekt for mose. Naturligvis indvandrede der også andre planter, blandt andet mange padderokker, og en dag kvalte de alle nøkkeroserne. Derfor tømte kommunen søen for vandet i 2013, fjernede padderokkerne og frøerne kvækkede: Hjælp – mit vandhul er væk. Da vandet vendte tilbage, havde frøerne og alle nøkkeroserne overlevet, men desværre også padderokkerne.

Fra de opsatte bænke kan man nyde stemningen, fuglesangen og de kvækkende grønne frøer. Deres afkom svømmer nede i vandet som små livlige haletudser. Ude på søen svæver nøkkeroserne med deres store blade, og blomsterne findes både hvide, lyserøde og pinkfarvede og nogle med smukke lysegule blomster. Der vokser ligeledes svømmende vandaks, hvide vandranunkler, krebseklo og den kødædende blærerod med gule blomster på en lang stilk. Langs søens kanter ses planten brudelys med rosa blomster.


Brune og blå mosaikguldsmede svæver summende over vandet, måske ses en fiskehejre på jagt. Overalt høres der fuglesang, og på bænken kan man sidde og nyde stemningen og meditere.

Turen tilbage er let, man følger stien ud til landevejen, passerer den og skråt til højre før broen følges stien ned til Gudhjem. Undervejs passeres Bokulhus, og via små gader kommer man ned til byen og turens udgangspunkt.

God tur.