Politiet havde travlt med fulde folk

NOTITS | KRIMI | Mandag 3. marts 2025 • 09:57
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KRIMI | Mandag 3. marts 2025 • 09:57

Kort før midnat fredag kørte Bornholms Politi en tur til Pluggegårdsvej i Nyker, hvor en beruset 16-årig pige fra Rønne opholdt sig. Hendes venner var bekymrede for hende, og politiet fik overtalt hende til at overnatte hos en ven.

Cirka en time senere fik politiet en anmeldelse om, at en beruset mand var væltet på cykel på Sdr. Landevej ved Balka. Han var ikke kommet slemt til skade og blev efterfølgende set gå slingrede og råbende langs vejen mod Snogebæk. En patrulje fik kontakt til ham og kørte ham til kontrol på akutmodtagelsen. Der var tale om en mand i 50’erne fra Snogebæk, fortæller politiet.

Også natten til søndag måtte politiet rykke ud til en mand, som havde drukket for meget. Kort efter midnat fik politiet at vide, at der lå en mand og sov foran Pilekroen i Allinge, som var lukket. En patrulje kørte til stedet og aftalte med den berusede 54-årige mand fra Rønne, at han skulle tage hjem og sove videre.

FÅ ABONNEMENT