Over stok og sten gennem Paradisbakkerne

Højlyngsstien

blev i 2020 etableret som en vandrerute på 67 kilometer gennem Bornholms tidligere lyngområder på tværs af øen. Ruten begynder (eller ender) ved Sandvig Strand og fører over Hammerknuden til Hammershus og derfra gennem Slotslyngen, Ravnedalen, Rutsker Højlyng, Rø Plantage, Almindingen og via Ølene til Paradisbakkerne. Alle steder er den lange rute markeret med små skilte med teksten: Højlyngstien. En pil viser vej.

De rutinerede tager ruten på en gang – den varer tre-fire dage, hvor man sover undervejs i egne telte eller sheltere og spiser sin medbragte mad. Stien er siden etableringen blevet meget populær, især af unge mennesker, men den kan sagtens gennemføres af alle nogenlunde godt gående, bare i mindre etaper. Man går turen med gode venner og to biler. Den ene køres frem til dagens endemål og parkeres, med den anden køres til udgangspunktet.

I sidste uge sluttede vandreturen på parkeringspladsen for enden af Slamrebjergsvej. Højlyngsstiens etape ni gennem Paradisbakkerne starter derfra og følger stort set områdets blå og gule ruter og ender på parkeringspladsen ved Oksemyrevej i den nordøstlige del af Paradisbakkerne. Her parkeres den ene bil parkeres, mens den anden køres til turens udgangspunkt. Vandreturen er i alt på syv kilometer.

Historien om Paradisbakkerne

Ligesom resten af øens ældre lyngområder blev området tildelt sognet mod plantning, men på en anden måde end andre steder på Bornholm. For sognet overdrog i 1864 de bedste jorde til gårdejerne, mens den fattige lyng blev foræret til stedets husmænd, som frivilligt aftalte at beplante fem tønder land om året i 100 år. Derfor hedder Paradisbakkerne Ibsker Husmandsplantage, det store private naturområde kunne ligeså godt have haft navnet Paradisdalene. Det gennemskæres af utallige små og store sprækkedale.

Fra parkeringspladsen ses skiltet for Højlyngsstien med pilen samt det firkantede blå mærke, der viser ruten ad en lille skovvej. Kort efter fører stien til højre opad mod Gamleborg, en tilflugtsborg fra jernalderen cirka 200 år efter Kr. Borgen blev anlagt på et højt klippeplateau med udsyn over landskabet. Der er aldrig fundet spor af bygninger, man ser kun voldene, der ved hovedindgangen er anlagt med fire volde skævt for hinanden, så man på den måde kunne angribe fjenderne bagfra. Den konstruktion findes på andre borge fra samme periode. Til gengæld har man fundet nogle lerkar og mange runde kastesten til borgens forsvar. Gå op på volden og nyd udsigten.

Efter Gamleborg følges stien nedad til et sumpet område og videre opad gennem skoven. Et skilt viser en sidevej til ”Linkisten”, der er en dyb klippespalte, som er lukket i begge ender af store nedfaldne sten. Sagnet fortæller, at det var en svensk kvinde med navnet Lin, der med sit barn på armen faldt ned og omkom.

Senere passerer den afmærkede rute en asfalteret cykelvej. På den ene side af vejen viser skiltet mod Gamleborg, på den modsatte side viser skiltet og pilen stien til Majdalen. Derfra går det over stok og sten mod et stort åbent område med lyng og ener kaldet Aarsdale Ret. Navnet skyldes, at her havde folk fra fiskelejet Aarsdale ret til at hente lyng til brændsel om vinteren.

Aarsdale Ret er turens højdepunkt, et stort åbent område med lyng og ener. Foto: Søren P. Sillehoved

Aarsdale Ret er et stort, åbent lyngområde med ene og enkelte træer som dekorative solister. Sådan så hele øens ældre lyngområder ud, før de blev til plantager. Det skyldes en frivillig fredning fra 1932, hvor de lokale ejere i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening lovede at bevare den gamle højlyngs udseende for eftertiden. Derfor er området indhegnet og afgræsses af får, der skal afgnave skud fra selvsåede træer. Her er meget smukt, især når lyngen blomstrer i sensommeren og tiltrækker mængder af blå sommerfugle.

Området gennemskæres af en stor sprækkedal med navnet Majdal. Man følger stien og pilen mod venstre. Derfra bliver den blå firkant til den gule rute. Den og pilen viser den rigtige vej langs sprækkedalen med sine høje, lodrette klipper. Langs stien vokser der både blåbær og tyttebær. Selv om området er privatejet, må de godt plukkes, men kun til eget brug. Dybt nede i den fugtige dal er der puder af mos og store bregner.

Majdalen kaldes stedets største sprækkedal. Foto: Søren P. Sillehoved

Ravnedalen

På den modsatte side af det åbne område fortsætter stien gennem en mørk og dyster sprækkedal med høje klipper på begge sider. Ved indgangen ses en høj bautasten, kaldet ”Naskestenen” efter stedets private ejer på Naskegård. De glatte klippesider er slebet af isen under den seneste istid for 25.000 år siden, og bunden af sprækkedalen ligner en tropisk jungle med sine flotte bregner. Efter dette smukke sted passerer stien en meget lang, smal og dyb sprækkedal. Den to meter brede og otte meter dybe sprække kaldes for ”Dybedal”. Oppe fra kanten drypper vandet ned mod bundens frodige bregner og mos.

Senere vil stien passere en klippevæg med store mængder af nedfaldne sten, der danner små huler. Stedet kaldes for ”Troldstuerne”. Der er ikke mange fugle i skoven; måske høres en musvåge i det fjerne eller en skrigende ravn. Nogle små pip oppe fra grantræerne skyldes de små fuglekonger.

Et andet af turens højdepunkter er mosen Gamledam. Foto: Søren P. Sillehoved


Mod Gamledam

Kort efter passerer stien en meget smuk mose med navnet ”Gamledam”, selv om mosen kun er opstået i nyere tid af et opdæmmet vandløb. Ude på vandet vokser der flydende hængesæk, tørvemos, som er bevokset med små birketræer, hvid kæruld samt den kødædende soldug med sine små, røde, fedtede blade, der fanger insekter. På den ene side af dammen er der stejle klipper, den anden side er bevokset med høje grantræer, der spejler sig i vandet. Her er ufatteligt smukt, især med solskin og drivende hvide skyer.

Gennem sensommeren sværmer mange blå sommerfugle over den duftende lyng. Foto: Søren P. Sillehoved

Efter dette smukke sted fortsætter stien, og man passerer en ny og meget tilgroet mose kaldet Oksemyre. Kort efter ender stien på den asfalterede cykelvej, og man følger den mod venstre, hvorefter man et øjeblik efter er ude på en stor parkeringsplads med den ventende bil. Her er toilet, borde med bænke og der ender turen. Den rigtige Højlyngsstien på 67 kilometer ender først i Aarsdale, og der mangler således tre kilometer ad en ret kedelig asfalteret landevej. Strækningen har dog tre højdepunkter undervejs. Det går nedad, der er udsigt til havet og en røget sild bagefter.