'Jeg har også spist flæskesvær engang'

Indrømmelsen kommer fra Bente Kaznelson. Hun er jøde og sammen med kristne Leif Munksgaard og Nermin Tawfiq, der er ung muslims kvinde, gæstede hun i den forgangne uge fire bornholmske skoler.

– Da jeg var barn, gik vi forbi slagterens vindue. En dag lå der de lækreste flæskesvær, fortæller Bente Kaznelson til Rønne Privatskoles 9. klasses elever, der denne onsdag er stuvet sammen og lytter med fuld opmærksomhed.

– Det her må i altså ikke sige til nogen: Vi så os lige omkring, og så sneg vi os ind i butikken og købte en pose flæskesvær. Vi løb ind i den nærmeste opgang, der spiste vi dem. Nej, hvor smagte de bare godt!

– Men det er altså en af de ting, der definerer mig som jøde, at jeg ikke spiser svinekød, siger Bente Kaznelson, der hverken før eller siden har sat tænderne i svinekød.

Det går fra det helt hverdagsagtige til de højere religiøse overvejelser, når kristne Leif, muslimske Nermin og jødiske Bente fortæller danske skoleelever om deres tro og de gamle tekster, troen udspringer fra.

– Hvad er tro, siger Nermin Tawfiq, der er kurder og har gået i dansk skole siden 1. klasse og efterfølgende taget en universitetsuddannelse.

– Hvad betyder det? At jeg følger til punkt og prikke, alt hvad der står?!

Det skal vise sig, at ingen af de tre gæster følger deres religioners bud til punkt og prikke.

Gamle tekster, moderne tider

På bordet ligger de religiøse tekster i tykke bunker, sammen med en mac og nogle kaffekrus.

En gulddekoreret Koran i lommeformat, den jødiske Tora med sine 613 forbud og sine 248 påbud, 3.000 år gammel.

Biblen, der er oversat til 2.754 sprog, er der. Den ligger både på bordet som en stor, tyk, illustreret og godt slidt mursten og senere pakkes en anden Bibel ud af en tændstikæske: I nøgleringsformat med mere end 1.500 komplette siders bibeltekst.

En falmet, nærmet håndslidt rød jødisk bønnebog ligger og hviler.

Toraen blev overrakt til Moses. Biblen er baseret på fire historier om Jesus, og Muhammed er den seneste profet, der følger efter Adam, Moses og Jesus. Muhammed skrev koranen ned, efter at ærkeenglen Gabriel havde åbenbaret sig for ham.

Sådan fletter det hele sig sammen, og det er ikke svært for de tre gæster at flette deres svar og holdninger sammen de næste to timer, så man egentlig ikke forstår verdens ufred, når det ringer ud til frikvarter.

Hvordan ved du, hvor Mekka er, hvis du er et nyt sted? spørger en elev.

– Jeg har et kompas i min mobiltelefon, svarer Nermin Tawfiq, så det er meget nemt.

– Man kan også vende sig i forhold til, hvordan solen står.

I Rønne Privatskoles 8. klasse i Kandegade vender hun sig på et splitsekund mod Mekka.

 

Hvorfor er det så vigtigt, at
muslimer beder mod Mekka,
når kristne f.eks. ikke beder
mod Peterskirken i Rom
eller sådan noget?

 

Hvorfor er det så vigtigt, at muslimer beder mod Mekka, når kristne f.eks. ikke beder mod Peterskirken i Rom eller sådan noget? spørger en anden.

– Ved du godt, at Mekka er jordens centrum?

Det afføder en del latter blandt de knapt 30 unge. Gummisko skrider mod gulvet, de mange sweatshirts vågner lidt op af deres teenagepositioner, der umiddelbart ellers kunne virke uinteresserede, men de lytter, spørger og overvejer.

Det kan man da sige om alting? lyder det.

– Nej, rent magnetisk, altså rent videnskabeligt, er det jordens centrum. Det var Abraham, der byggede Mekka, insisterer Nermin Tawfiq.

Terror og tørklæder

Hvad synes du om, at de siger Allahu akbar, altså: Gud er stor, efter de der terrorangreb?

– Det gør mig ked af det, svarer hun.

– Men det gør mig også glad, at de tror på en gud. I i min familie siger vi: ”Må Allah være større end dig”. Jeg tror på, at der er en dommer, der udøver retfærdighed i sidste ende.

Hvad repræsenterer tørklædet for dig?

– Det er på en måde en befrielse. Da jeg kom her i dag, var ingen af jer i tvivl om, at jeg er muslim. I har allerede inkluderet det, som en del af mig. Men det minder mig også om en ydmyghed. Jeg kan kontrollere det hertil, alt udenom er uden for min kontrol.

– Jeg føler ikke, at det er en begrænsning, men nogle gange skal jeg forklare lidt mere om det.

Leif Munksgaard, der er pensioneret præst, tilføjer:

– Der var nogle politikere, der lavede en plakat, hvor der stod: Tag tørklædet af og bliv dansk. Jeg skrev til dem: Kom i kirke hver søndag og bliv dansk. Det svarede de aldrig på.

Klassen ler. Så beder han dem om at rejse sig op, tage hænderne i vejret, dreje to gange med uret og to gange mod uret. Det laver en del tumult, men bagefter sover ingen.

Uvidende konfirmander 

– Hvad synes du om, at så mange unge danskere bliver konfirmeret, men de kan ingenting om kristendom? spørger en elev, der velvilligt indrømmer, at han selv er en af slagsen.

– Det er virkelig et problem, at vi præster ikke har nogle pædagogiske evner, siger Leif Munksgaard.

– Min datter har lavet et program, og en af tingene er, at eleverne skal gå hjem og spørge deres forældre, hvad de tror på. Det er vigtigt, at forældre taler med deres børn om det, forklarer Leif Munksgaard.

Han er selv troende, fordi han er vokset op i et hjem med kristne forældre. Efter sin egen konfirmation tog han troen op til overvejelse. Han fandt ud af, at han ikke kunne forestille sig at leve uden.

Du er pensioneret præst, har du haft noget imod at vie homoseksuelle?

– Min søn sprang ud som homoseksuel, da han gik på universitetet herhjemme. I dag bor han i Saudi Arabien, hvor han ville blive seks tommer kortere, hvis det blev opdaget. Jeg ville vie dem. Men ikke hvem som helst. Præsten har lov til at vælge. I den ortodokse kirke er det: ”Nix”, i den katolske kirke er der noget på vej.

– Ifølge Toraen er det en vederstyggelighed, indskyder Bente Kaznelson, men en anden ting er, hvordan vi lever i dag.

 


 

Har vi brug for tro?

At de gamle skrifter lever så stærkt for gæsterne i dag, undrer nogle af de unge:

Jødedommen, har den ændret sig gennem tiden? Den er jo en af de ældste religioner?

– Toraen har ikke ændret så meget som et komma, siden den blev skrevet for 3.000 år siden, svarer Bente Kaznelson.

– Men jøderne har selvfølgelig ændret sig.

Jeg tænkte mere på, om f.eks. 2. Verdenskrig har ændret jeres tro?

– Nej, men der er kommet mere diversitet og større åbenhed mod verden omkring en. Der findes stadig nogle meget fundamentalistiske jøder, som følger alle de 613 forbud hver dag. Det er dem med lange sorte frakker og ørekrøller. De bor tit tæt på hinanden.

– Så er der reformjøder, som mente, at de bud er over 3.000 år gamle, og vi har en helt anden hverdag i dag. Og så er der en gruppe i midten. Dem hører jeg nok til. Men jøderne har været et forfulgt folk i 2.000 år. Det er vilkårene.

Hvordan synes I, at jeres forskellige religioner passer ind i et moderne samfund. Alle jeres religioner har jo rod i noget meget gammelt og har rigtig mange regler?

– Jeg synes, der er brug for reglerne, siger Bente Kaznelson, men nogle gange, tænker jeg, at verden ville se anderledes ud uden. Jeg tror, man har brug for et holdepunkt, og for at der er hjælp at hente.

Det er Nermin Tawfiq enig i. Som farmaceut har hun på et tidspunkt lavet et studie i depression:

– Der fandt jeg ud af, hvor mange anti-depressiver, der tages i verden i dag. Troen gør, at jeg ikke bliver håbløs. Som kurder tænker jeg, at skulle nogen være håbløs, var det mig. Hele verden har vendt sig imod os, men jeg ved, at det retter sig op, der kommer noget nyt.

– Jesus sagde: Elsk din næste som dig selv. Det skal der ikke laves om på, konstaterer Leif Munksgaard. Helt i tråd med ugens besøg.

 

 

”Din tro-min tro”

Startede på Nørrebro i 2002, hvor sognepræst Jonna Dalsgaard fra Anna Kirke tog initiativet.

Projektet handler om religionsfrihed, demokrati og gensidig respekt – og om at vise, at der er lige så mange ligheder som forskelle.

I dag består gruppen af 16-17 kristne, jøder og muslimer, der besøger interesserede skoler i København.

På Bornholm sognepræst i Rønne Peter Hauge Madsen oprindeligt taget initiativ til at få projektet til Bornholm.

Det er femte gang at ”Din tro-min tro” besøger øen. Rønne Privatskole, Kongeskærskolen, Davidskolen og Peterskolen har sidste uge haft besøg.

 

 

Oddrun Aasebø har arrangeret

– Med det her arrangement ønsker vi at vise den samhørighed, de tre har, og den respekt, de har for hinanden, forklarer Oddrun Aasebø fra Folkekirkens Skoletjeneste på Bornholm.

– Den tro, de hver især har, lever aktivt og de er alle tre meget rodfæstede i deres egen tro, samtidigt med at de kan møde hinanden og være respektfulde overfor hinanden, siger hun.