Økonomi- og klimaudvalget hedder det nu – men hvor kommer klimaet ind i billedet?

Det nye flertal i bornholmsk politik vil indføre klimaregnskaber, så politikerne kan træffe beslutninger med vished for, hvilken effekt investeringer og projekter vil få på klimaet. Den nye praksis vil blive indført gradvist, da omstillingen af administrationens arbejdsgang kommer til at koste penge, fortæller borgmesteren.

Økonomi- og klimaudvalget satte sig for første gang sammen onsdag eftermiddag. På mødet fik de nye udvalgsmedlemmer en introduktion til arbejdsopgaverne. Dagsordenen signalerer tydeligt, at arbejdet til hverdag kommer til at handle om økonomi, økonomi, økonomi – mens klimaet er sværere at identificere.

Men hvor kommer klimaet så ind i billedet? Navneskiftet er et udtryk for, at det nye flertal har besluttet, at effekten på klimaet skal beregnes og fremlægges på linje med de økonomiske konsekvenser, når de afgørende beslutninger skal træffes, forklarer udvalgets formand, Jacob Trøst (K).

– Det er vigtigt, at det er synligt for os, hvordan det påvirker klimaet, når vi træffer vores beslutninger. Det er min forventning, at vi i højere og højere grad vil begynde at tænke klimaovervejelser ind i vores investeringer og projekter, siger den konservative borgmester.

Ved at integrere klimaregnskaber i økonomiudvalget forventer CØKO-firkløveret, at klimahensynet får en central placering.

– Der er et ønske om, at der skal laves klimaregnskab for kommunens bærende aktiviteter, siger Linda Kofoed Persson (DF).

– Alle bærende beslutninger tages i økonomiudvalget og sendes videre til kommunalbestyrelsen, og derfor er økonomiudvalget det vigtigste. Der er en grund til, at det dikteres ovenfra, at borgmesteren skal være formand, forklarer DF-gruppeformanden.

Visionen om at indføre klimaregnskaber er hovedgårsagen til udvalgets navn, bekræfter Jacob Trøst og Linda Kofoed Persson. I den kommende tid vil politikerne beslutte, hvordan regionskommunen konkret skal indføre den nye praksis.

Jacob Trøst fortæller, at han vil være forsigtig med at tromle regler igennem, der fastsætter obligatoriske krav, hvornår der skal laves et klimaregnskab.

– Vi er i gang med at definere, hvor store projekterne skal være, for at vi begynder at regne på det. Jeg synes, det er risikabelt at fastsætte beløbsgrænser, for i nogle projekter kan klimaberegninger give mening, mens det i andre projekter af samme størrelse ikke giver mening, forklarer borgmesteren.

Han anerkender, at de bedste løsninger for klimaet tit vil vise sig at være dyrere løsninger. Ved at beskrive klimapåvirkningen håber han på, at kommunalbestyrelsen vil kunne træffe nogle mere kvalificerede beslutninger, uanset om man i det enkelte tilfælde vejer de økonomiske hensyn eller klimaet højest.

– Jeg vil gerne være bevidst om, hvad konsekvenserne kan blive på længere sigt klimamæssigt, siger Jacob Trøst.

Borgmester Jacob Trøst (K) tog naturligvis plads for bordenden ved det første møde i økonomi- og klimaudvalget, der af coronahensyn fandt sted i et ekstra stort mødelokale på Ullasvej. Mødet havde blandt andet deltagelse af en række chefer og direktører. Foto: Jacob Jepsen

På forkant

Intentionen om at indføre klimaregnskaber blev drøftet allerede på valgaftenen. Jacob Trøst fortalte den følgende formiddag, at det var et af Enhedslistens ønsker, som man skulle se i lyset af, at alle kommuner forventes at blive pålagt at udarbejde klimaregnskaber inden for få år.

Det ligger endnu ikke fast, hvornår udregninger af klimapåvirkningen bliver en pligtopgave for medarbejdere i regionskommunens forvaltning.

– Inden vi får trukket lovgivning ned over hovedet, kan vi lige så godt vænne administrationen til det, siger borgmesteren, som er åben om, at indførelsen af klimaregnskaber ikke bliver gratis.

– Vi er klar over, at det koster ressourcer, så det er noget, vi skal indføre gradvist.

Betyder det, at I sandsynligvis kommer til at vente på, lovgivningen bliver indført?

– Nej, jeg håber, at vi kan være lidt på forkant her og vise, at det godt kan lade sig gøre. Så vil vi ikke blive bundet af en lovgivning, og vores administration kan følge med, siger Jacob Trøst.

Ifølge Linda Kofoed Persson vil klimaregnskaber blive taget op på onsdagens møde.

– Administrationen står selvfølgelig og spørger, hvad de skal lægge i det – ligesom de spurgte, hvad der menes med lokalsamfundet i fritids-, kultur- og lokalsamfundsudvalget. Og det er dét, vi skal have en drøftelse af i dag, siger hun forud for mødet.

I den forrige periode gik udvalget under navnet økonomi-, erhvervs- og planudvalget. Navneskiftet er et udtryk for, at flere beføjelser er uddelegeret til andre udvalg. Ansvaret for bevillingerne til "byg, plan og klima" er flyttet til det udvidede natur-, miljø- og planudvalg, mens erhverv- og boligbevillinger skal administreres af det nyoprettede erhvervs-, bolig og beskæftigelsesudvalg.

Ifølge Jacob Trøst vil arbejdet med at føre kommunens nye strategier for energipolitik og grøn mobilitet ud i livet fremover komme til at høre hjemme i økonomi- og klimaudvalget.

– Det er i det udvalg, vi kan beslutte at nedsætte arbejdet omkring dem. Vi har ikke noget konkret endnu, men jeg er sikker på, at det er noget, vi kommer til at arbejde med fremadrettet, siger han og nævner tiltag, der kan bidrage til at ændre bornholmernes vaner som et eksempel.

Økonomi- og klimaudvalget

Det nye udvalg består af disse medlemmer. Formanden er per definition den siddende borgmester. De tre sidstnævnte havde også plads i udvalget i den seneste valgperiode.

Jacob Trøst (K)

Mark Palmquist (K)

Helle Munk Ravnborg (EL)

Jonna Nielsen (S)

Linda Kofoed Persson (DF)

Morten Riis (EL)

Søren Schow (V)