Betyder det, at I sandsynligvis kommer til at vente på, lovgivningen bliver indført?
– Nej, jeg håber, at vi kan være lidt på forkant her og vise, at det godt kan lade sig gøre. Så vil vi ikke blive bundet af en lovgivning, og vores administration kan følge med, siger Jacob Trøst.
Ifølge Linda Kofoed Persson vil klimaregnskaber blive taget op på onsdagens møde.
– Administrationen står selvfølgelig og spørger, hvad de skal lægge i det – ligesom de spurgte, hvad der menes med lokalsamfundet i fritids-, kultur- og lokalsamfundsudvalget. Og det er dét, vi skal have en drøftelse af i dag, siger hun forud for mødet.
I den forrige periode gik udvalget under navnet økonomi-, erhvervs- og planudvalget. Navneskiftet er et udtryk for, at flere beføjelser er uddelegeret til andre udvalg. Ansvaret for bevillingerne til "byg, plan og klima" er flyttet til det udvidede natur-, miljø- og planudvalg, mens erhverv- og boligbevillinger skal administreres af det nyoprettede erhvervs-, bolig og beskæftigelsesudvalg.