Nyt vejnavn på Sydbornholm

NOTITS | ABONNENT | 31. JAN 2023 • 10:16
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | ABONNENT
31. JAN 2023 • 10:16

En vej i Sømarken skal have et officielt navn. Det drejer sig om en privat fællesvej, der opstår i forbindelse med med udstykning af sommerhusgrunde.

I henhold til Adresseloven skal en sådan privat fællesvej navngives. Som ejer af grunden foreslår GK Invest Bornholm ApS navnet Sømarkshusene, og det navn skal natur-, miljø- og planudvalget godkende onsdag.

Grunden ligger på hjørnet af Bonaveddevejen og Baunevej i Sømarken. Den vil blive udstykket i 14 dele, hvor den ene skal bruges til blandt andet vejudlæg.

En privat fællesvej er en vej, som oftest ejes af en grundejerforening eller af de grundejere, som har grund op til vejen. Private fællesveje er veje, der bruges af flere ejendomme, og som er åbne for offentlig trafik.