Ud med majs, ind med fiskeaffald, æblepulp, slagteriaffald og rasp.
Tilsæt et par 100 tons gylle i en stor tank og skru temperaturen op til 42 grader, så kommer der gas nok til at opvarme et par landsbyer ud i den anden ende.
Det er kort fortalt den opskrift, man bruger på Bornholms Bioenergi Aps, biogasanlægget ved Aakirkeby, som tidligere hed Biokraft.
For et år siden blev Biokraft solgt til det danskejede energiselskab, Bigadan, som er specialiseret i fremstilling af elektricitet og varme ved hjælp af biomasse – og siden da er det gået stærkt.
Udfaser majs og dybstrøelse
De tre oprindelige blandingstanke står stadig tilbage. Men meget af det gamle maskineri og udstyr er skiftet ud. Ifølge driftsleder Georg Koefoed, der står for den daglige drift sammen med tre ansatte, har Bigadan postet omkring 30 millioner kroner i en opdatering af det gamle anlæg på Rønnevej.
Biokraft
Biokraft omdannede omkring 100.000 tons rå-gylle og andre biomasser fra landbruget til cirka 10.000 megawatt- timer el om året. Biokraft leverede fjernvarme til cirka
400 kunder i Aakirkeby-området og producerede el til 2.400 husstande.
Biokraft blev i december 2018 solgt til Bigadan A/ S for 7,5 mio. kr.
Den største enkeltstående post har været to gasmotorer fra østrigske Jenbacher. Dertil kommer nyt hygiejniseringsanlæg, varmeveksler og røggasveksler som er installeret, og som det sidste, en ny blandingstank, som er tæt på at være færdigmonteret og som skal erstatte det gamle majsanlæg.
– Vi er ved at udfase majs, siger Georg Koefoed, der er uddannet maskinmester. Han startede sin karriere i Biokraft for tre år siden og fulgte med over i det nye selskab ved årsskiftet sidste år.
Nedbrud kan ikke undgås
Tank nummer fire er det synlige bevis på, at Bornholms Bioenergi skifter kurs. Biomasse er mange ting, men majs og dybstrøelse er ikke den form for biomasse som appellerer til anlæggets nye ejere.
– Dybstrøelse er besværligt. Det er dyrt i drift, der er meget vedligehold og det slider på maskineriet, siger Georg Koefoed.
Anlægget på Rønnevej kører ideelt set 24 timer i døgnet 365 dage om året, og alle afbrydelser skal helst være planlagte servicestop. Nedbrud kan ikke undgås, men klares oftest på stedet af tilkaldevagten, fortæller Georg Koefoed.
Alt, hvad der sendes gennem systemet, skal helst være flydende og i hvert fald ikke kræve for meget forarbejde. Derfor består moderniseringsøvelsens afsluttende fase i at udskifte den besværlige dybstrøelse med fiske- og svineaffald, rasp og æblepulp. Og det er det arbejde, som i øjeblikket pågår med tank fire – at klargøre den til at modtage nye former for biomasse.
De tre øvrige tanke anvendes til rågylle, som blandes i suppen for at sætte gang i gæringsprocessen. Gæringen er den faktor, der i sidste ende gør det økonomisk rentabelt at omdanne organisk materiale til energi.
Virksomheden
Bigadan ejes af Karsten Buchhave og har hovedkvarter i Skanderborg.
Hovedforretningen har været at yde ingeniør- og konstruktionsservice til store fælles anlæg til biogas med en kapacitet større end 100 tons om dagen.
Siden 2001 har Bigadan købt og drevet storskala biogasanlæg. I dag ejer og driver Bigadan otte kommercielle biogasanlæg, hvoraf enkelte også fungerer som test- og udviklingsanlæg. Derudover ejer og driver Bigadan et anlæg i Tyskland og er i øjeblikket i gang med at byggehelt nye biogasanlæg på Færøerne og i Frankrig.
Håber at få bryggerierne med
Når arbejdet med tank fire og den dertil knyttede nye køresilo er færdiggjort om en måneds tid, er biogasanlægget klar til at skalere produktionen op fra 40 megawatt i døgnet til 65. Dermed kommer BornholmsBioenergi op på en produktion, der er mere end dobbelt så stor som i Biokraft-dagene.
– Det gør en stor forskel, at vi er begyndt at få slagteriaffald. Det er der rigtig meget krudt i, siger Georg Koefoed.
Anlægget modtager dagligt 300 tons affald. To lastbiler kører hver dag i pendulfart frem og tilbage mellem øens gylleleverandører. En af de store leverandører er eksempelvis en lokal kvægavler i Nylars, Danish Crown-slagteriet er siden overtagelsen blevet storleverandør af biomasse og også fiskerikoncernen Espersen bidrager med ca. fem tons fiskeaffald om ugen.
På sigt håber Georg Kofoed, at man også får bryggerierne med.
– Affald fra ølbrygning, mask, er udmærket biomasse, siger han.
Biogasanlægget i Aakirkeby
modtager mange forskellige typer affald – hovedsagligt husdyrgødning og organisk industriaffald.
Tørstoffet i gødningen indeholder kulstof, og i processen omdannes kulstoffet til biogas bestående af metan (CH4) og kuldioxid (CO2).
Hovedsagligt anvendes biogassen til at producere elektricitet og fjernvarme i en gasmotor (CHP-enhed) på anlægget. Elektriciteten sendes ud på elnettet og varmen forbruges lokalt.
Gødningen og affaldet blandes i anlæggets modtagertank, før biomassen opvarmes til 38-52° og pumpes ind i reaktoren, hvor biogassen produceres. Biomassen opbevares i reaktoren i to-tre uger. Den gærede gylle kan derefter benyttes som gødningsstof til landbrugsafgrøde, og det har flere fordele: Færre lugtgener og betydeligt færre drivhusgasser lukkes ud, når gyllen spredes på markerne.
Kilde: Bornholms Bioenergi
Strøm til 5000
Det tager 25 dage for biomassen at komme igennem systemet. Når gyllen er afgasset, kommer den tilbage til bønderne, som bruger den som gødning.
Og når Bornholms Bioenergi om kort tid er oppe på fuld kraft, rejser der sig et nyt spørgsmål: Hvor meget bliver der fremover brug for varmeværket i Aakirkeby?
– Nok ikke helt så meget som før, vurderer Georg Koefoed.
Bornholms Bioenergi skal efter planen levere alt varme til Aakirkeby hden kommende sommer. I vinterhalvåret deles forsyningsopgaven med Aakirkeby Varmeværk som ejes af BEOF.
Georg Koefoed forventer, at Bornholms Bioenergi i fremtiden vil levere strøm til ca 5.000 husstande.
Bornholms Bioenergi
aftager gylle og organisk affald fra 20 leverandører på Bornholm.
De leverer samlet 100.000 tons gylle om året.
Dertil kommer yderligere 20.000 tons biomasse, inklusive affald fra slagteriet.