Naturfredningsforening har 'som udgangspunkt' tillid til den kommunale ageren i Rønne Syd

NATUR

At skabe mere plads til naturen er en af mærkesagerne i Danmarks Naturfredningsforening. Derfor følger den lokale afdeling interesseret med i, hvad der sker i Rønne Syd, hvor regionskommunen har fundet fredede markfirben i et område, som den gerne ser udvikle sig til et nyt boligområde.

Efter fundet af firbenene har kommunen hentet ekspertise udefra for at sikre, at den fremtidige planlægning for området lever op til lovgivningen og tager hensyn til markfirbenenes yngle- og rasteområder. Derudover er det nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser til belysning af bestandens størrelse og udbredelse i området. Det vil både sige det potentielle boligområde og i en vis grad også tilgrænsende arealer.

– Vi er godt tilfredse med, at kommunen har konstateret, at der er de her firben, og at der skal tages hensyn til firbenene i områdets kommende anvendelse, siger næstformand Jens Christensen fra DN Bornholm til avisen.


Ikke nogen vandhuller

En nabo til området i Rønne Syd har her i avisen fortalt, at der også er løvfrøer og salamandere i området. Det overrasker ikke Jens Christensen, som dog slår fast, at der ikke kan være tale om yngleforekomster af de to padder.

– Løvfrøerne yngler i vandhuller, og der er ikke nogen vandhuller på arealet. Det forhindrer ikke, at løvfrøerne kan vandre ind og bruge det til jagtarealer uden for yngletiden. Men det gør de også i villahaver og i levende hegn rundt omkring. Salamandere yngler også i vandhuller, men efter yngletiden hen mod vinteren bevæger de sig på land, og der kommer de også meget ofte i kontakt med menneskers huse og haver, forklarer Jens Christensen.

Biologiske definitioner

Ifølge DN Bornholms næstformand er det op til regionskommunen at vurdere den biologiske tilstand af hele arealet og dermed, om der er tale om beskyttet natur, hvor det ikke er muligt at etablere et boligområde.

– Normalt hvis man skal tage hensyn til den slags, så er det det, vi kalder paragraf 3-områder, det man kalder enge eller overdrev. Det findes der biologiske definitioner for, hvornår man kan kalde et areal sådan, og hvis det er et paragraf 3-areal, så er det jo beskyttet. Men det må kommunen vurdere, lyder det fra Jens Christensen.

Direkte adspurgt fortæller han, at DN Bornholm som udgangspunkt har tillid til regionskommunens undersøgelser og vurdering.

– Så må vi forholde os til kommunens undersøgelser, når de dukker op, men det er kommunen, der har mandskabet og ekspertisen til at gå ud og undersøge, hvordan tilstanden er, siger han.

 

 

Sagen kort

Økonomi-, erhvervs- og planudvalget besluttede i maj af efterlyse ideer og forslag til et nyt boligområde i Rønne Syd på ydersiden af de eksisterende løkker. Det fik offentligheden to uger til.

I den forbindelse kom der høringssvar fra beboere i området og Danmarks Naturfredningsforening Bornholm, der gjorde opmærksom på, at der lever fredede markfirben i området. Efterfølgende fortalte kommunaldirektør Johannes Nilsson, at kommunen ville sætte gang i en egentlig undersøgelse for at finde ud af, om og i givet fald hvor, der er firben.

I begyndelsen af september udførte kommunen noget gravearbejde i området, hvilket nogle beboere opfattede som, at der blev taget forskud på arbejdet med boligområdet. Landskabsforvalter Morten Bach Jørgensen forklarede, at gravearbejdet ikke havde nogen forbindelse til det planlagte boligområde. Der var tale om eftersøgning af nogle drænrør, fordi nogle af husene i området har problemer med vand i kælderen.

Senere i september offentliggjorde kommunen resultatet af sine egne undersøgelser, der bekræfter, at der lever fredede markfirben i området. Samtidig forlød det, at der måske også lever flagermus. Ifølge en nabo til området er der også løvfrøer og salamandere.

 

 

 

Fakta

Om paragraf 3-naturtyper

Naturbeskyttelseslovens paragraf 3:

Stk. 1. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 kvadratmeter, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljø- og fødevareministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.

Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af

1) heder,

2) moser og lignende,

3) strandenge og strandsumpe samt

4) ferske enge og biologiske overdrev,

når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 kvadratmeter i sammenhængende areal.

Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 kvadratmeter, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1.