Vicedirektøren peger på, at indsatser i forhold til ændringer af arbejdskulturer ofte er meget langsigtede, hvilket APV’en er et udtryk for. Derfor har hospitalet fokus på hurtig opfølgende dialog ved faste møder og retningsgivende spilleregler, der styrker den gode kultur.
"Også på tværs af generationer, hvor der kan være forskellige forventninger til, hvordan en god arbejdsplads skal fungere", påpeger hun.
Ledelsens erfaring er, at det vanskeliggør den efterfølgende opfølgning i forlængelse af APV’en, hvis ikke der er kollegaer, der står frem ved opfølgningsmøder og taler om konkrete sager, de har oplevet. I nogle tilfælde kan årsagen ganske enkelt være, at medarbejderen er stoppet eller har vurderet, at det ikke længere er relevant at drage eksemplet frem. Men det kan også være fordi vedkommende ikke vil tale om det længere, da episoden er håndteret ledelsesmæssigt. Det kan desværre være vanskeligt at finde frem til den konkret årsag, fortæller hun.
"Derfor opfordrer vi alle til at reagere umiddelbart efter en oplevelse af dårlig adfærd og opsøge dialog, hvis de f.eks. oplever at blive talt grimt til. Det giver den enkelte ledelse og TRIO (som består af arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledelser i hvert afsnit, red.) mulighed for at agere hurtigt på det. Det har vist sig at være givtigt. Som eksempel har vi oplevet, at hurtig opfølgende dialog har bidraget til afklaring af situationer, hvor kollegaer har oplevet dårlig adfærd. Det giver mulighed for at tale om, hvad der er god arbejdskultur for os alle. For vi skal hele være bevidste om, at hvad der er ok for dig, er måske ikke ok for mig", fortæller Iben Kyhn Riis.
Vicedirektøren oplyser, at nogle afsnit også har indført jævnlige spørgeskemaundersøgelser for at følge udviklingen og behov for indsatser for at sætte ind overfor dårlig adfærd. Derudover har der enkelte steder været konkrete tilfælde, som efterfølgende er behandlet som personalesager i forlængelse af hospitalets tidligere påbud fra Arbejdstilsynet, som i dag er efterlevet. Vicedirektøren bemærker i den forbindelse, at hospitalet naturligvis ikke kan kommentere på de enkelte personsager i pressen.
Mobning på Laboratoriet og prøvetagning - det siger tallene:
7 ud af 41 har oplevet mobning inden for de seneste 12 måneder.
1 oplever det dagligt, 3 oplever det ugentligt, 1 oplever det sjældnere end månedligt og 2 har oplevet det en enkelt gang.
1 har oplevet mobning fra patient/pårørende/bruger/borger, 4 har oplevet det fra en kollega/intern samarbejdspartner, og 2 har oplevet det fra en leder.
6 har fortalt om mobningen til leder, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant, 1 har ikke.
1 oplever, at arbejdspladsen har fulgt op, 5 oplever det ikke.
5 oplever stadig mobning, 2 oplever ikke længere mobning.
Mobning i andre afdelinger
I ”kirurgi – læger” har 4 ud af 25 (16 procent) oplevet mobning inden for de seneste 12 måneder. I 2021 var det 9 procent. 75 procent af tilfældene i 2024 er det en kollega/intern samarbejdspartner, der står bag mobningen, og 25 procent af tilfældene er det en leder, der står bag mobningen.
Der er 12 af 163 (7 procent), der har oplevet mobning i ”administration og service”. Halvdelen oplever stadig mobning.
I ”kirurgi, fødsler og anæstesi – sygeplejen” har 5 af 133 (4 procent) oplevet mobning, og 3 af dem oplever ikke, at arbejdspladsen har fulgt op. 2 bliver stadig mobbet.
I ”medicinske sygdomme – sygeplejen” har 5 af 119 (4 procent) oplevet mobning, og tre oplever stadig mobning.
Definition på mobning
I APV'rapporterne defineres mobning ved, at en person gentagne gange oplever at blive udsat for ubehagelige eller nedværdigende handlinger, som personen oplever ikke at kunne forsvare sig imod.