Nabostrid i Gudhjem: 'Hvis der sker noget uretfærdigt, sprudler jeg op'

Liv eller død? Jørgen Koefoed står midt i orkanens øje, mens beboerne i Gudhjem kæmper om retten til at definere byens identitet.

Tidendes sommerserie

Henover højsommeren tilbringer en journalist fra Bornholms Tidende et par dage nogle af de steder, som besøges af mange feriegæster. I denne uge går turen til Gudhjem.

Solen stråler ned på Gudhjem. Det er juli, turisterne slentrer rundt i gaderne med is i hånd og hund i snor. Menneskemængden er passende for uge 28, viser turistbureauets turismebarometer. Lidt under niveauet i corona-årene, men nogenlunde på højde med et normalt turistår i Gudhjem.

Bilerne kører langsomt ned ad bakken til havnen, mens passagererne kigger søgende efter et sted at holde og et sted at spise. De fleste må tage flere runder, for der er ikke mange parkeringspladser på Gudhjem Havn i højsæsonen, og dem der er, er optaget fra klokken 10.00 om morgenen.

Men bilerne triller gennem byen i en jævn strøm fra morgen til aften.

– Og de larmer faktisk ikke så meget mere. Mange af dem er elbiler, siger Jørgen Koefoed.

Han og hustruen Lisa Høyrup flyttede til Gudhjem for 18 år siden, og Jørgen Koefoed, der er grafiker og tidligere selvstændig, bruger blandt andet sit otium på at være udstillingsansvarlig på Gudhjem Museum og holde gudhjemboerne opdateret om stort og småt på bloggen Mellem Gudhjem og Paris.

Her kommer den 77-årige blogger helt naturligt ind på de skærmydsler, der måtte være i den lille by med 750 indbyggere – herunder også den aktuelle krise i Brøddegade.

For mens turisterne går intetanende omkring i den idylliske klippeby og spiser is og røget sild, kæmpes der i disse år en blodig kamp om Gudhjem. Hvem har ret til hvad? Hvem skal tage hensyn til hvem? Og ikke mindst: hvordan omgås man på en ordentlig måde?

Jantzens Hotel i Brøddegade har skiftet hænder. Foto: Anette Vestergaard

Nabostrid nedsætter livskvaliteten

For folk, der kommer fra Gudhjem, er dette ikke noget nyt. Byen har en stærk lokalforening, Gudhjem By- og Museumsforening, der nidkært vogter over alt fra bopælspligt til terrassebyggeri, og de lokale er stolte mennesker, der for manges vedkommende kan tælle fire-fem generationer tilbage. Hver gang der kommer nye til byen, bliver der holdt øje. Husene ligger tæt. Gaderne er smalle. Det er ikke svært at følge med i livet og udviklingen i de stejle gader. Det er faktisk nærmest omvendt. Det er svært ikke at følge med. Og for byforeningens underudvalg 'Tomme Huse' er det strengt nødvendigt.

– Jeg kunne egentlig være ligeglad, siger Jørgen Koefoed. Han bor i et dejligt bindingsværkshus på Kirkestien og har sit på det tørre. Men han kerer sig om Gudhjem. Og så har han den uhelbredelige sygdom, som mange lider af i de små bornholmske kystbyer: Han kan ikke lade være med at blande sig.

– Hvis der sker noget uretfærdigt, sprudler jeg op, siger han.

Det, jeg ikke forstår, det er,
hvorfor den slags ikke kommer i nabohøring.
Så kunne man jo undgå mange af de her stridigheder

At sprudle op er ikke en livstruende sygdom, men ifølge bogen 'Nabostrid – når vi slås over hækken' kan nabostridigheder føre til alvorlige helbredsproblemer og stærkt nedsat livskvalitet. Jørgen Koefoed lever dog et fredeligt liv på Kirkestien, for han har ingen problemer med sine naboer. Men andre steder i byen kæmpes der. Det gælder blandt andet i Brøddegade, som fører fra toppen af Gudhjem og ned til havnen – hovedgaden i Gudhjem, om man vil. I gadens nederste del ligger mange af byens gamle store hoteller.

Fru Madsens gamle gårdsplads. Foto: Anette Vestergaard

Skru lidt ned, Thorborg

Den aktuelle krise i Brøddegade tager sit afsæt i to baghaver, der støder op til hinanden, som to numser med et hegn imellem. Den ene baghave tilhører en af byens gamle familier. Her bor ejeren af Christiansøfarten, rederiet, som hver sommer besejler øgruppen øst for Bornholm med det gode skib Ertholm. Skibsføreren Peter Stange er en respekteret og afholdt mand i Gudhjem, og det samme er hans hustru.

Og der kommer han jo gående op ad Åbogade, iført en dueblå polotrøje med Christiansøfarten-logo på brystet.

Peter Stange er i ok humør denne onsdag formiddag, selv om han bakser lidt med situationen i baghaven. For ejeren af den anden baghave er for nylig blevet iværksætteren Martin Thorborg, og han er ikke kommet helt ned i tempo endnu. I hvert fald ikke så meget, at han helt kan høre, hvad de lavmælte, men insisterende stemmer i Gudhjem prøver at fortælle ham. At han skal skrue lidt ned for musikken og de store armbevægelser. At der bor mennesker i Gudhjem, som skal tidligt op om morgenen, og som har brug for deres nattesøvn, også i højsæsonen.

Jeg har ikke meldt nogen til politiet

Men det skal nok gå, siger Peter Stange, selv om det har været lidt op ad bakke med ejeren af den anden baghave. For Peter Stange har – og det indrømmer han gerne – undersøgt, om det virkelig kan være rigtigt, at man må spille høj musik og feste og sælge spiritus og øl i en privat gårdhave midt i Gudhjem, sådan som Thorborg/Pennylans MiniPenny gjorde sidste år. Men nu føler han, at ejeren af den anden baghave – som paradoksalt nok tidligere var Peter Stanges egen baghave, indtil han for to år siden solgte ejendommen til Martin Thorborg og hans hustru Jannie – har ham mistænkt for, at han har meldt parret og baren i gårdhaven til politiet.

– Og det har jeg altså ikke, siger Peter Stange og ser træt ud.

– Jeg har ringet til kommunen og til politiet for at høre, hvordan det forholder sig med bevillinger og beværtninger i private haver, men jeg har ikke meldt nogen til politiet.

Det er med andre ord ikke hans skyld, at baren i baghaven ikke har fået spiritusbevilling i år.

Carraig griller ostesandwich i Skyttegænget. Foto: Anette Vestergaard

En bar i ethvert hus?

Fra sin post på Kirkestien har Jørgen Koefoed set hvordan krisen mellem de to baghaveejere er blevet optrappet, blandt andet på de sociale medier, hvor det virker som om hele verden liker Martin Thorborgs handlekraft, mens Peter Stange fremstilles som en sur gammel mand. Det er ikke den måde, man normalt kommunikerer på i Gudhjem, og Team Stange har forholdt sig tavse, indtil for to dage siden, hvor Peter Stanges kone tog bladet fra munden i et debatindlæg i Bornholms Tidende.

"Indrømmet, det ser da meget hyggeligt ud (med baren i baghaven, red.), men jeg ved ikke, hvor mange der synes, det ville være fedt, hvis naboen hver aften i sommersæsonen holdt havefest, og vi ved jo godt allesammen, at når sprutten går ind, så stiger lydniveauet drastisk, og vores have støder som den eneste op til Thorborgs have", skrev Gina Post, og bredte perspektivet yderligere ud:

"Vi er godt tilfredse med den nægtede bevilling. Ikke kun for vores skyld – man kan jo vælge at leve og sove med ørepropper, lukkede vinduer eller sælge – men for byens skyld, for hvis det danner præcedens, at man bare kan åbne en bar i ethvert hus, hos naboen, hos genboen og genboens nabo, hvor er Gudhjem så på vej hen?"

Der står sagen indtil videre, og Jørgen Koefoed har ikke nogen forventninger om, at nabostriden i Brøddegade lægger sig lige med det første. Dog fornemmer man en vis undren, når han skal beskrive den iltre hotelejer med baghaven.

– Han har haft hus i byen i mange år, 17-18 år, tror jeg, men jeg synes aldrig man så noget til ham, før han begyndte at købe hoteller for et par år siden, siger han.

Nu ejer Martin Buch Thorborg og Jannie Buch Thorborg to hoteller og et vandrehjem i Gudhjem. Samt blandt andet ejendommen på Brøddegade med tøjbutik, udlejningsbolig – og baghave. Der bliver renoveret, sat skilte op, solgt sommerkjoler og stråhatte, der er hummer på toppen og kaffe i havnen. Ingen tvivl om, at dele af Gudhjem er underkastet en makeover i tornadoklassen.

Sct. Jørgens Vandrehjem på havnen er nu hostel med bar og café. Foto: Anette Vestergaard

Nabohøring - måske en mulighed

Men det er ikke det eneste. Jørgen Koefoed viser rundt i byen, og der er ingen tvivl om, at der sker meget i Gudhjem i øjeblikket. Fru Madsens gamle gård på hjørnet af Brøddegade og Skyttegænget er lejet ud til et par, Uldall og Hansen, der har indrettet cafe på den gamle gårdsplads og sommershop i den gamle lade. Hjørnet længst væk fra Brøddegade er lejet ud til bageren Rosa, der har bygget en indiskutabel kagesuccés op, som nu også involverer udendørsservering i klippehaven bag butikken. Skråt overfor Rosa – stadig i Skyttegænget – har et ungt par savet en luge i rækværket, og når den er slået op, langer de grillede ostesandwich over disken.

– Det er også en privat have, noterer Jørgen Koefoed og indrømmer med ærgrelse i stemmen, at det er en tendens, der har spredt sig til resten af byen.

– Det, jeg ikke forstår, siger Jørgen Koefoed, da han har slået sig ned på havnen med en kop kaffe.

– Det er, hvorfor den slags ikke kommer i nabohøring. Så kunne man jo undgå mange af de her stridigheder, siger han.

Det var måske et punkt til dagsordnen, når kommunalbestyrelsen træder sammen igen i august. I sidste ende er det jo de folkevalgte, der bestemmer, hvordan byerne skal udvikle sig på Bornholm og i hvilken hastighed.

Mayako Yumotos Café Rosa er en succesfuld nyskabelse i nedre Gudhjem. Foto: Anette Vestergaard

Baggrund

Da gudhjemboerne i 2013 skulle forholde sig til, om man ville bevare eller ophæve bopælspligten i byen, skete det blandt andet på baggrund af en befolkningsprognose, der fortalte, at byen ville miste op imod 40 procent af indbyggerne over ti år, hvis bopælspligten blev ophævet.

På den baggrund stemte flertallet for at bevare bopælspligten.

Gudhjem By- og Museumsforening oprettede efterfølgende Bopælsgruppen, som tager imod borgerhenvendelser, agerer sparring for kommunens juridiske team og skal sikre lokal information til byens borgere og ny-tilflyttere om regler for huse omfattet af helårspligt.

– Vi er godt klar over, at nogen synes, at det er irriterende, at de på den måde bliver ”set over skulderen” af kommunen - men det har desværre vist sig nødvendigt. Gudhjem og Melsted er et særdeles attraktivt område, hvor mange gerne vil have en sommerbolig. Og da helårshuse kan erhverves for cirka halv pris sammenlignet med sommerhuse, er det ikke så underligt, at nogen fristes. De foreløbige resultater af kommunens opgraderede arbejde med opretholdelse af helårspligten tegner meget lovende, sagde byforeningens formand Ole Stigemo, da han aflagde beretning på byforeningens generalforsamling i 2021.