Eskild Petersen, professor emeritus ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, mener godt, at man kan forkorte isolationsperioden til fem dage.
Måske endda kortere tid for skolebørn, der ikke er meget syge, siger han.
– Hvis de har været hjemme fra skole i tre dage, har en negativ test om aftenen og igen om morgenen, så kan de sikkert godt sendes i skole, ligesom medarbejdere også kan sendes afsted efter fire-fem dage i isolation og med negative hurtigtest.
– Det viser, at man ikke udskiller særlig store mængder virus, hvis man har en negativ hurtigtest. Det er selvfølgelig ikke en 100 procent garanti, men det er en god garanti for, at man ikke smitter.