I Tejn er det tydeligt, at der er forskel på de marcherendes ambitioner. Nogen slæber allerede lidt med fødderne, mens andre nærmest småløber, da underlaget bliver fast. De fleste hænger imidlertid stadig i, for de fleste der melder sig til bronzedistancen når i mål, omend ikke alle får mønten med hjem.
Længere fremme ved Vang Havn har Thomas Furland og Martin Mads Larsen teamet midlertidigt op. De kender egentlig ikke hinanden, men de er stødt på hinanden nogle gange siden de forlod Rønne fredag klokken 16.00.
– Af og til er det meget rart at have nogen at følges med, selvom vi begge er kommet for at gøre det alene, forklarer Martin Mads Larsen.
De to har ikke helt det samme tempo, men i kortere perioder kan det give lidt ekstra energi at småsnakke, mens man går. Den energi er imidlertid ved at gå i sig selv nu.
– Vi er nået til hallucinationsfasen nu her efter 103,7 kilometer, griner han.