Mens nogen varmer op, smider andre håndklædet i ringen

Der er stor opbakning og tårnhøj stemning i et løb, hvor deltagerne skal tilbagelægge en lang distance i løb eller gang.

Der er både rockmusik og tårnhøj stemning på Nørresand i Gudhjem lørdag formiddag. Kun det umiskendelige novembervejr, hvor solen nærmest aldrig rigtig står op og det er lidt for koldt at stå i sit træningstøj, men for varmt at gå i sit stå-tøj lægger en dæmper på forventningen over at skulle nedlægge noget at Bornholms smukkeste natur i turbofart.

En har hørt, at det skulle blive muligt at få et glimt af solen senere, mens en anden udtrykker stor begejstring over alene det fact, at det stort set ikke blæser eller regner. Der laves kuskeslag og campingvognen fra Kaffe Layan er strategisk placeret og har et godt salg.

Et sted i flokken står Team Springer. Holdet består af seks mennesker og fem hunde, og de skal gå bronzedistancen ved årets Mjølner Trail og March. Det vil sige 21,7 kilometer fra Gudhjem til Hammerhavn.

– Jeg har fulgt løbet her på Facebook i noget tid, og så var det vi tænkte at vi kunne gå alle sammen sammen, fordi vi er gode venner og vores børn er kærester, fortæller Pia Lauritsen, som på den måde har været en form for holdleder.

Det er hendes søn, der er kærester med et andet pars datter, og det har vist sig at være hyggeligt at tage på små træningsture sammen op til løbet.

Umiddelbart har flokken dog ikke planlagt at gå efter mønten, som kan tilegnes ved at gå de knap 22 kilometer på fire timer eller mindre.

– Vi tænker det bare som en social tur, men man ved selvfølgelig aldrig om vi pludselig bliver grebet, griner flokken.

Undervurderede turen

Starten går og de knap 160 deltagere stikker afsted med hastige skridt. Uret tikker allerede, og de rutinerede ved, at der er ingen tid at spilde på de første brede veje, for når først gruppen rammer de smalle stier i Helligdomsklipperne, så er det mere end vanskeligt at overhale.

Et par stykker drister sig endda til at småløbe lidt opad den snoede vej ud af Gudhjem.

Foran dem går allerede størstedelen af de 51 marchgængere som fredag aften påbegyndte en vandring hele Bornholm rundt. Det fortæller Mads Kromann Jensen og Ditte Dalsgaard Hansen. De er søskende og sidste år gik den ene den såkaldte diamanttur hele Bornholm rundt, mens den anden løb bronzedistancen.

– I år sidder vi den over, og så kan vi stå her og hjælpe lidt til. Det er også fint, at være på den anden side af det, for folk bliver virkelig glade for at få lidt at spise, fortæller de fra deres plads i et af depoterne langs ruten.

– De fleste marchgængere har været her, og så kommer løberne i andet ryk. De skal nok indhente dem senere, forklarer de.

De har allerede set mange forskellige energiniveauer - nogle er helt friske, mens der er andre, hvor de allerede nu er overbeviste om, at de ikke når hele vejen til Rønne indenfor tidsgrænsen.

Sådan forholder det sig for den senest ankomne. Han slår sig ned på en bænk og erklærer, at det ikke kommer til at ske.

– Det var faktisk ikke fordi natten var så slem, fortæller han, med henvisning på de mange kilometer fra Rønne til Gudhjem han allerede har gået i nattens mørke.

– Jeg kan bare mærke, at jeg har undervurderet turen. Jeg har ikke særlig meget energi tilbage, og der er stadig 10 timers vandring til Rønne, siger han med et skuldertræk.

Nu skal han have fat i nogen, der kan hente ham i Rønne. Heldigvis skal en af de heppere, der netop har sendt familiemedlemmer afsted tilbage til Rønne netop nu, så de to begiver sig afsted sammen.

Følgevogn med vand

To ting begynder at ske nu. Busser fyldt med uniformerede værnepligtige ruller op - 200 styks i alt. De vejer store tasker af og deler sig op i små grupper. De starter med at gå en time efter alle de andre, fordi de er så hurtige.

Også trailløberne er hurtige. De begynder at ankomme en for en til depotet - nogle med smil og andre mere sammenbidte. På vejen mellem havnen og Gudhjem by står en ung mand med bilens bagagerum åbent. Her flyder det med energibarer, ligesom der er to store dunke med 10 liter vand hver.

Han hælder lidt uelegant vand fra den ene dunk over i en drikkedunk, der kan betjenes med en hånd. Det skal ikke være kunst, men det skal tilsyneladende være nu, for han er følgevogn for en af de 33 trailløbere, der har valgt at løbe hele øen rundt.

– Man må jo gøre det, man nu kan, smiler han med slet skjult begejstring over at have valgt den nemme del.

22 minutters pause

I Tejn er det tydeligt, at der er forskel på de marcherendes ambitioner. Nogen slæber allerede lidt med fødderne, mens andre nærmest småløber, da underlaget bliver fast. De fleste hænger imidlertid stadig i, for de fleste der melder sig til bronzedistancen når i mål, omend ikke alle får mønten med hjem.

Længere fremme ved Vang Havn har Thomas Furland og Martin Mads Larsen teamet midlertidigt op. De kender egentlig ikke hinanden, men de er stødt på hinanden nogle gange siden de forlod Rønne fredag klokken 16.00.

– Af og til er det meget rart at have nogen at følges med, selvom vi begge er kommet for at gøre det alene, forklarer Martin Mads Larsen.

De to har ikke helt det samme tempo, men i kortere perioder kan det give lidt ekstra energi at småsnakke, mens man går. Den energi er imidlertid ved at gå i sig selv nu.

– Vi er nået til hallucinationsfasen nu her efter 103,7 kilometer, griner han.

De to har været i gang i 20 og en halv time, og i alt er der blevet tid til 22 minutters pause.

– Det var rart at få rene sokker på, bliver de enige om, inden de drejer skarpt til venstre med den markerede rute.

Da Tidende senere render i den ene af dem igen er de gået hver til sit. Thomas Furland tror fuldt og fast på projektet, selvom han er udfordret af den lange tur, da han rammer Teglkås.

– Det her er det mest vanvittige, jeg nogensinde har gjort i mit liv, erklærer han.