Maraton-translokation og hestevognskørsel: 'Endelig. Jeg føler mig helt fri'

På første række af de opstillede stole i idrætsalen sidder Luna Kromann Lundqvist sammen med 3.z fra STX på Campus Bornholm. Måske for allersidste gang lige præcis her, i skolens rammer, for denne dag dimitterer hun og resten af studenterårgangen 2020.

I år er alting anderledes end de plejer at være. Translokationerne foregår klasseopdelt, og hver translokation er begrænset til en halv times varighed. Efter hver translokation er der en halv times pause, hvor rengøringspersonalet spritter stole og overflader af, inden næste klasse med forældre træder ind.

Coronapandemien har betydet, at rammerne for eksaminer, hue-påsætning og translokation har skulle gentænkes. Der har været en lang periode med uvished om, hvad man måtte og kunne gennemføre, og dernæst en periode, hvor alt det lavpraktiske skulle falde på plads. Fredag og lørdag kulminerede alle forberedelserne så i et marathon af små translokationer, hvor studenterne fik overrakt deres studenterbevis.

Luna Kromann Lundqvist er lykkelig for, hvordan det hele er endt. Hun er nyudklækket student med et 12 tal i huen og en rusten stemme. Sådan som det hele tiden var meningen, det skulle være.

– Det er virkelig dejligt at være blevet student. Endelig. Jeg føler mig helt fri, siger hun.

De essentielle traditioner

Da Bornholms Tidende snakkede med Luna Kromann Lundqvist tilbage i midten af maj, var hun overbevist om, at hun og de andre studenter ikke ville få den fejring, de havde drømt om og hørt om fra andre. Men virkeligheden blev heldigvis en anden, og studentertiden bliver alligevel tæt på det, som Luna Kromann Lundqvist ellers så småt havde afskrevet.

– Det er megafedt. Virkelig. Jeg var nervøs for, om vi måtte noget som helst. Men vi får de essentielle ting som at få hue på af familien, studenterkørsel og studenterfest. Det har lettet stemningen meget blandt os, siger hun.


I det store hele kan en translokation måske virke mindre betydningsfuld, men Luna Kromann Lundqvist forklarer, at det betyder noget at afslutte gymnasietiden ordentligt.

– Det er noget, vi har set frem til i tre år, og noget som vi ikke bare kan gøre på et andet tidspunkt. Nu har vi fået et alternativ, som er meget tæt på det, vi havde set frem til, og det tror jeg er sindssygt vigtigt. Det har holdt os oppe i den her tid, siger hun.

Håndsprit på turen

Translokationen er bare en af de studentertraditioner, som på grund af corona hang i en tynd tråd. Traditionen med at få huen på af en særligt udvalgt person, turen i hestevogn fra hjem til hjem og studenterfester til den lyse morgen så i en periode også ud til at blive helt aflyst. Men årets studenter har alligevel fået det meste af pakken bare med lidt ekstra forholdsregler oveni. Luna Kromann Lundqvist har festet, siden hun blev student i starten af ugen, og for hende er coronarestriktionerne blevet hverdag.

– Da vi var rundt hos forældrene, var der mange af dem, der havde stillet håndsprit frem og portionsanrettet maden, så det var selvfølgelig lidt anderledes. Før corona ville jeg nok have tænkt mere over det, men det er jo helt normalt nu, siger hun.

Hvor forældrene har været opmærksomme på at overholde coronarestriktionerne, har Luna Kromann Lundqvist og hendes kammerater været mere afslappede, end de har været længe.

– Vi har siddet tæt i hestevognen og festet, som vi plejer. Men jeg synes ikke, det er helt så uansvarligt, når vi er sammen med den samme gruppe mennesker hele ugen, siger hun.


Huen på og fester forude

På hovedet har hun huen med den røde stribe, der viser, at hun er blevet student fra det almene gymnasie, STX. Det er to helt særlige personer, som har givet hende den på.

– Vi havde fået at vide, at vi kun måtte have tre mennesker med ind, når huen skulle på. Jeg ville gerne have mine forældre og mine to brødre med, og jeg havde jo ikke lyst til at vælge en fra. Så vi gik udenfor efter eksamen, for der måtte vi være så mange, vi ville. Så kunne mine to små brødre give mig huen på sammen, fortæller hun.

Nu venter der Luna Kromann Lundqvist og hendes venner en række fester både i Rønne, Brændesgårdshaven, Snogebæk og Aarsdale, hvor hun selv bor. Studenterugen blev alligevel ret tæt på det, Luna Kromann Lundqvist og de mange andre studenter havde håbet på.