Mange fragtskibe ligger i læ

Mange fragtskibe ligger i læ
På hjemmesiden Marinetraffic.com kan man følge skibene i realtid. Skærmbillede: Marinetraffic.com
Fredag 20. oktober 2023 • 16:39
Fredag 20. oktober 2023 • 16:39

Tog man fredag eftermiddag et kig på hjemmesiden Marinetraffic.com og zoomede ind på Bornholm, var det ikke til at overse, at mange skibe havde lagt sig i læ for vinden ud for den bornholmske vestkyst.

– De ligger i læ. Det kan du sikkert også selv se. De har talt med den instans, der hedder 'MOC' - Maritime Operations Centre, lød det fra Forsvarets operationscenter fredag eftermiddag.

– Så det er ikke noget, vi er direkte involverede i her. Det er jo en slags force majeure grundet vejrliget, tænker jeg.

Ifølge DMI's bølgeprognose kunne bølgerne i farvandet omkring Bornholm i løbet af fredag aften og først på natten nå op på omkring 5-6 meter.

Tidende kunne ved 16.30-tiden tælle 10 fragtskibe, der lå i farvandet ud for kysten mellem Hammerodde og Rønne Havn.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT