2021 bliver ikke kun et comeback for Party Show, det bliver også 40 års jubilæum. Den 19. september 1981 blev traditionen grundlagt, da Johnny Reimar besøgte Østermariehallen første gang.
Ikke alt bliver dog, som det plejer:
– Vi sælger ikke billetter ved personligt fremmøde, hvor mange mennesker tidligere har ligget i kø i mange timer for at sikre sig en af de eftertragtede billetter. Af hensyn til de stadig gældende corona-restriktioner har vi valgt, at billetterne skal bestilles via mail. Når billetterne er betalt, vil billetterne blive fremsendt. Billetbestillingen åbner lørdag den 19. juni klokken 10. På den måde kan vi sikre, at der er sikker kø-kultur, og billetterne sælges i den rækkefølge som mails indløber i indbakken. Ligeledes vil mails som er fremsendt inden tidsgrænsen blive sorteret fra. På den måde bliver alle stillet lige, fortæller Mogens Christiansen i pressemeddelelsen og tilføjer:
Billetterne sælges naturligvis under forudsætning af, at situationen i september tillader en gennemførelse. Skulle det mod forventning ikke være muligt, vil de købte billetter blive refunderet.
Som reglerne er udmeldt nu, vil der være krav om, at gæsterne kan fremvise et coronapas. Det krav udløber røst den 1. oktober, altså én uge efter festens afholdelse.