Leder: Landevejsrøvere

LEDER

Tidligere på ugen opførte partierne i Folketinget endnu en omgang af en efterhånden meget trættende tranedans. Ritualet handler om landevejsprincippet, altså ideen om at det skal koste det samme at lade sig transportere en kilometer over vand, som det koster at køre en kilometer på land.

Det er naturligvis en sag, som vi kun kan gå ind for på Bornholm, og ikke kun fordi det vil gavne os her. Frem for alt bør man indføre landevejsprincippet, fordi det vil ligestille danskere på de mindre øer med jyder og danskere på de brofaste øer.

Landevejsprincippet er indlysende retfærdigt. Det har skiftende regeringer og skiftende oppositioner da også alle sammen ment de seneste i hvert fald 10 år.

Desto mere må man selvfølgelig undre sig over, at landevejsprincippet ikke er blevet indført forlængst. Og her er vi så tilbage ved det trættende, for ser De, det handler om, at partierne i Folketinget over en rimelig bred kam mener, at landevejsprincippet er en betydeligt bedre idé, når man er i opposition, end når man er i regering.

Landevejsprincippet er indlysende retfærdigt. Man må undre sig over, at det ikke er blevet indført forlængst.

Tirsdag var det blevet Venstres tur til at løfte fanen for princippet. Bornholmske Peter Juel-Jensens navn stod øverst på plakaten blandt forslagsstillerne. Til støtte for at pålægge regeringen at ligestille Danmark trafikalt havde han og Venstre medbragt en pæn mængde dokumentation om den gode effekt af billigere færgebilletter, det første men ikke endelige skridt mod et fuldtonet landevejsprincip:

Fremgang på Læsø, hvor 2,6 millioner billetstøttekroner har øget øens omsætning med næsten det firedobbelte. Flere tilflyttere på Fanø, Ærø og Bornholm. Cirka 100 bevarede helårsarbejdspladser på Samsø. Her hos os: Øget vækst, flere i job, flere turister, flere fastboende. Billedet er det samme positive overalt.

Tror man nu, at det danske folketing ikke kan sidde hele den parade af fakta overhørig, så tager man imidlertid fejl. For forslaget stemte kun de borgerlige partier pånær Liberal Alliance. Fordi selv debatten udeblev, må man ind i sagens forarbejder for at se, at regeringen og dens støttepartier lakonisk begrundede deres nej med ét ord, nemlig "finansiering".

Ikke mange har dog noget at lade hinanden høre her. Med Venstre i regering kritiserede Socialdemokratiet i oktober 2015 regeringen for at bryde et løfte ved ikke at have indført landevejsprincippet. I februar 2017 svingede bornholmske Lea Wermelin sig op på den helt høje hest, da hun kaldte to borgerlige ministre i samråd for at høre, hvornår der kommer fuld trafikal ligestilling. Og så sent som i september forrige år lod transportordfører Lennart Damsbo-Andersen (S) sig citere af Danske Rederier for faktisk ord til andet det samme, som Venstre tidligere på ugen lagde frem til støtte for landevejsprincippet.

I alle tilfældene og flere endnu er der dog bare sket nøjagtigt det samme ingenting, når det blev tid til at lægge finansloven frem. Det er åbenbart sjovere at slå hinanden i hovedet med noget, som man både selv har gjort og sandsynligvis også vil gøre igen.

Sådan er der så meget, som vi på landet har svært ved at forstå. Vi er kun med så langt, at vi vil ud af det her idiotiske spil Ludo, hvor vi som skiftevis rød og blå brik konstant bliver slået hjem af en brik med den modsatte farve. Og at vi gerne meget snart vil stilles lige med vores landsmænd.