Kendt bygning til salg

Kendt bygning til salg
Kylle Smed har sat sin store ejendom midt i Aakirkeby til salgt hos Bornholms Erhvervsmægler ved Steffen Lorentzen & Ole Rømer. Foto: Bornholms Erhvervsmægler
| 26. MAR 2021 • 08:36
Henrik Nielsen
Journalist

26. MAR 2021 • 08:36

ERHVERV

På hjørnet af Eskildsgade og Damgade i Aakirkeby ligger en bygning, som alle i byen og mange på resten af Bornholm kender, da den i årevis husede tøjforretningen Kylle Smed. Det er stadig Kylle Smed, der ejer den, men hun har nu valgt at sætte den til salg via Bornholms Erhvervsmægler ved Steffen Lorentzen & Ole Rømer.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Ejendommen huser privatbeboelse, en ekstra udlejningslejlighed og et stor erhvervslokale, hvor Ønskebørn og Flower Kidz lejer sig ind. Ekstralejligheden er også udlejet.

Bornholms Erhvervsmægler estimerer en samlet årlig lejeindtægt på 222.000 kroner, men en ny ejer kan også selv vælge at benytte ejendommens store privatbeboelse med tilhørende tagterrasse.

Den samlede pris for den store ejendom er sat til 1.800.000 kroner.