Det sker, når Vestermarie Borgerforening i samarbejde med Bornholmerkirken afholder byfest lørdag den 10. august. Det oplyser Lene Dahl fra borgerforeningen.
Da Bornholmerkirken i 2009 overtog det tidligere forsamlingshus i Vestermarie, gik der ikke længe, før man begyndte at snakke om aktiviteter på pladsen bag Bornholmerkirken, og efter nogle år med at få det hele på plads, blev Vestermarieparken endeligt indviet den 16. august 2014. Parken kom til live i samarbejde mellem borgerforeningen og Bornholmerkirken, og sådan er det stadig den dag i dag.
Festlighederne og fejringen af jubilæet kommer blandt andet til at bestå af hestevognskørsel fra Vestermarieparken til Folkeskoven, hvor festen skydes i gang med musik fra Folk og Fæ ungdom og sommermusikskolen. Senere vil der være dans, og så tændes grilles selvfølgelig også. Derudover krydres dagen med konkurrencer og andre aktiviteter, fortæller Lene Dahl og understreger, at alle er velkomne.