I de kongeliges fodspor

I de kongeliges fodspor
Hvert eneste år står der tusindvis af mennesker og råber efter ekko.
DELUXE | Lørdag 7. september 2024 • 11:00
Af:
Søren P. Sillehoved
DELUXE | Lørdag 7. september 2024 • 11:00

Kongevejen er blevet bornholmsk, næsten i hvertfald. Denne vandretur følger kongeparrets rute fra Ekkodalen til Hareløkkerne.

Den 19. august i år havde Bornholm besøg af Kong Frederik 10. og dronning Mary.

Under deres ophold var de blandt andet ved Ekkodalen i Almindingen og vandrede en frisk tur gennem skoven til Hareløkkerne. Kongeparrets rute kunne man sagtens kalde for Kongevejen. Selv om dette navn oprindeligt var vejen fra Lyngby til Frederiksborg Slot i Hillerød. Anlagt af Christian 4. i begyndelsen 1600 og brugt som kongernes sommerbolig. Fra midten af 1800 boede Frederik 7. på slottet med sin nye hustru, Grevinde Danner, der i 1851 også besøgte Bornholm og Almindingen. Så forbindelsen til Kongevejen er der stadig.

På denne vandretur skal vi følge i de kongeliges fodspor på den samme rute. Turen er nem og følger gode skovveje. Fra Ekkodalen til Hareløkkerne er der kun to kilometer. Retur det dobbelte, turen varer halvanden time.

Hvor: Mødested Parkeringspladsen ved Ekkodalen i Almindingen.



Ekkodalen en smuk sensommerdag

Turens højdepunkter

Ekkoet i øens største sprækkedal, Kaprifolie stien under Gamleborg, den flotte natur ved Grønnevads vej og derfra ad Højlyngstien forbi klipperne ved Tornsvale vandet.

Videre gennem Musestien i Andreas Mosen til Hareløkkerne. Hjemturen går derfra ad en skovsti mod Baste Mose, men vi følger en afmærket rute til klipperne ved Kaja Hal og passerer skovridergården Rømersdal.

Vandreturen

På vores tur i dag er der ingen fine velkomster, kun de sædvanlige høflige fra personalet hos Ekkodalshuset.

Herfra følges skiltet til Ekkodalen hvor vandreturen følger stien mod højre. Måske ville kongen og dronningen høre det berømte ekko. Det høres bedst ved Ørsteds kilde, så turen går først mod venstre hvor vi råber:

”Hvad drikker Møller, og ”Hvad er danskerens største glæde”. Derfra genoptages ruten og følger stien nordpå mod højre med de høje klipper til venstre. Efter et øjeblik fører en sti til venstre, tværs over den store sprækkedal. Herfra er der en meget smuk udsigt til øens største sprækkedal med sine 40 meter høje klipper. Ekkodalen er 12 kilometer lang og forsætter med Kaja Hal på den anden side af landevejen til dens afslutning ved Saltuna øst for Gudhjem.



Mørke grantræer og grønne bregner.

Kaprifolie stien

Efter broen over åens ses et gammelt stengærde fra 1800.

Lågen i hegnet fører hen til en lang trappe der ender oppe ved Gamleborg, en besættelsesborg fra år 900. Vores rute fører langs stengærdet mod højre ad den såkaldte Kaprifolie sti opkaldt efter de mange slyngende kaprifolier på træerne. Ved den første skovsti mod højre følges den op til landevejen.



På den modsatte side af landevejen fortsætter sprækkedalen med Grønnevads vej.

Den smukke Grønnevadsvej

På landevejens modsatte side følges skovstien Grønnevadsvej med en gammel stenbro over det tidligere vadested.

Kort efter fører en afmærket sti til venstre mod Hareløkkerne. Herfra stiger terrænet, på venstre side af stien ligger der mange store sten hvor en bæk i vinterhalvåret skaber flotte vandfald. Det er Stensvalevandet. Om vinteren fryser vandet til is, det kan næsten ligner snedronningens slot.

Man vandrer videre ad stien langs en dyb grøft, der er anlagt for at aflede vandet fra Hareløkkerne og Andreas Mosen.



I Andreas Mosen findes Musestien med udhuggede dyr af træ. Her ses et egern.

Musestien

Ved sprækkedalen Andreas Mosen har Naturstyrelsen anlagt en ”muse sti” for små børn med deres forældre.

Den lille rute fører forbi små mus i store størrelser og alle deres fjender. De er naturligt udhugget af træ og opsat på træer og klipper. Et sted ses en lang slange, én lurende ræv, et hoppende egern eller en musvåge på en lang stang.

Kongevejen passerer Musestien og ender ved Hareløkkernes naturlegeplads. Her er én overdækket bålplads med borde og bænke og primitive overnatnings pladser af shelters, samt et mindre toilet.

Her fik kongeparret en let frokost, inden besøget i Almindingen var slut. Derefter fortsatte kongeparret med bil til de andre planlagte oplevelser på øen.



Bålpladsen ved Hareløkkerne.

Naturnationalparken på Bornholm

Inden afgangen havde skovrideren fået fortalt kongeparret om den planlagte nye Naturnationalpark i Almindingen.

Med en størrelse på 1100 hektar, det halve af hele Almindingen, skal området indhegnes med endnu flere bisonokser og en flok krondyr fra Jægerborg Dyrehave. Hovedindgangen kommer ved Hareløkkerne, hvor der vil komme en 15 kilometer lang sti gennem området. Der vil også være andre indgange til den nye Naturnational park. Måske vil kronhjortens brunstbrøl om efteråret forlænge øens turistsæson.



Naturlegepladsen ved Hareløkkerne.

Turens fortsættelse

Fra Hareløkkerne følges den afmærkede rute mod Baste Mose.

Men hvor stien senere deler sig, fortsætter man ad stien til højre, og kommer igen ud til Grønnevadsvej med de stejle klipper ved Kaja Hal. Navnet Kaja er bornholmsk dialekt og betyder alliker. De yngler om foråret i klippernes revner. Langs stien ser man de høje klipper. Men ikke den overtro der er knyttet til dem.



De stejle klipper ved Kaja Hal.

Overtro ved Kaja Hal

Her er sket sære ting om natten. I mørke nætter mellem den 12. og 13. december kan man se et blåt lys fra de mørke revner, det er de underjordiskes lamper.

For mange år siden så et ægtepar på måneskinstur en underjordisk komme op af grøften, mens han snurrede en tallerken rundt på fingerspidserne. Han spurgte dem, om de ville med, og se noget mærkeligt. Det ville manden gerne, fruen turde ikke og bagefter forsvandt den underjordiske.

Hvem er de underjordiske? Det er nogle små mennesker med røde hatte, der lever skjult nede i kæmpehøjene eller i klippernes mørke huler. Nogle sagde, at var de døde bornholmere, men sagnfolk findes alle vegne. På Vestsjælland kaldes de for elverfolket. De fine klaverspillende frøkener i hovedstaden kaldt dem alfer. Men der er meget langt fra 1800-tallets Købehavn til en lille malkepige i en kostald på Bornholm.



Om vinteren fryser vandfaldet ved Stensvalebækken til is.

Viskeled

Efter de stejle klipper ved Kaja Hal kommer man på ny frem til den lysåbne dal med broen over åen.

Det kaldtes tidligere Viskeled, og udgjorde i ældre dage den eneste vej fra Aakirkeby til Almindingen. Den og andre veje til Almindingen blev anlagt af skovrider Hans Rømer fra 1809. Samtidig lavede han andre veje med led og ledvogter huse. Man måtte betale for at køre gennem dem, pengene blev brugt til plantning af skoven.

Turen ender ved landevejen ved nedkørslen til skovridergården Rømersdal. Hvor der er opsat en sten. Den er dekoreret med årstallet 1809, Hans Rømer og kongens navn. Derfra åbnes lågen i hegnet og man følger vejen ned mod skovridergården.

Der er adgang forbudt på gårdspladsen. Derfor følger sporet mod højre og kommer kort efter tilbage til turens udgangspunkt.

Hans Rømer var ansat fra 1800 – 1836. Almindingen blev hans livsværk, efter hans død skrev Vilhelm Bergsøe dette vers for skovens skaber. Der blev indhugget på en klippeside i Ekkodalen.

”Vildtet skabte han hjem og menneskets skygge. Tusinde sangfugle i hans høje lys sale bygge. Døde natur. Ved ham fik du livet tilbage, hvo som af død kan livet ej tage”.

Rigtig god tur på kongevejen.



Hans Rømers led - sten med årstallet 1809 ved nedkørslen til skovridergården.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT