Hugststop i statsskoven gør det svært at skaffe eg til populær produktion

Hugststop i statsskoven gør det svært at skaffe eg til populær produktion
Foto: Laust Uhrskov Jordal
| ABONNENT | 6. JAN 2021 • 08:34
Af:
laust uhrskov jordal
| ABONNENT
6. JAN 2021 • 08:34
ERHVERV

Hans-Henrik Kofoed, der ejer og driver Østerlars Savværk med sine hustru Lone, har designet en type af trætallerkner, der kan tåle at komme i opvaskemaskine. Tallerkenproduktionen har fået virksomhedsnavnet Kofoed Bornholm, og tallerknerne bliver udskåret af tykke, lige egetræsstammer på en måde, man kalder spejlskæring.

– At lave tallerkener af træ har en række fordele, påpeger Hans-Henrik Kofoed.

– Det er på alle måder en super bæredygtig måde at lave tallerkener på. Træ som materiale er bæredygtigt i og med, at det er mindre ressourcekrævende at bearbejde end eksempelvis porcelæn. Og så lagrer det CO2. Når træet bliver fældet og brugt til eksempelvis tallerkener, gemmer man CO2’en, som træet har opsparet, så længe tallerkenen holder, siger Hans-Henrik Kofoed.

Tallerkenerne er udelukkende lavet af egetræ. Det er de, fordi eg naturligt indeholder garvesyrer, der forlænger træets levetid. Tidligere har Kofoed Bornholm fået sit egetræ fra statsskoven på Bornholm, men på grund af regeringens ønske om at udlægge mere af den danske produktionsskov til urørt skov, er der sat et midlertidigt stop for hugst af løvtræer i størstedelen af Almindingen. Forskning foretaget på vegne af Miljøministeriet viser, at det er den type skov, der har størst værdi for biodiversiteten. Hugststoppet trådte i kraft i sommer. Det er meningen, at det skal ophæves igen på et tidspunkt, når de endelige placeringer af områder udpeget til urørt skov er fundet. Men det er endnu usikkert, hvornår det bliver, og om det overhovedet igen vil blive tilladt at høste gamle løvtræer fra de arealer, som bliver udlagt som urørt. Og det er en udfordring for Kofoed Bornholm.


Importerer egetræ fra Tyskland

Spejlskæring – den specielle, kileformede udskæring som gør det muligt at producere holdbare tallerkener af træ – kræver nemlig at egetræet, de er lavet af, har en vis diameter. Det betyder, at egetræet udover at skulle være rankt og lige, skal være mindst 120 år gammelt.

Med et forbud mod at skove løvtræer i størstedelen af Almindingen, er det dermed umuligt for Hans-Henrik og Lone Kofoed at skaffe bornholmsk egetræ til forretningen. De må importere det fra Tyskland i stedet.

– Vi kan ikke få egetræ fra Bornholm, men skal have det importeret. Det virker jo vanvittigt, når det står lige uden for døren, siger Hans-Henrik Kofoed og peger i retning af Almindingen, der ligger et par kilometer fra Østerlars Savværk.

– Det går også ud over vores produkt, for meget af markedsføringen er den gode historie om det bæredygtige produkt, der kommer fra den lokale natur. Det går tabt, når vi må fortælle kunderne, at træet kommer fra Tyskland, siger Lone Kofoed.

Savværksejerne fortæller, at de for nylig havde et møde med miljøminister Lea Wermelin for at høre, om det kunne gøres muligt at foretage selektiv hugst af specifikke egetræer.

– Ved selektiv hugst gavner man netop biodiversiteten. Når man fælder et gammelt egetræ inde i skoven, skaber man en lysning, hvor andre arter kan få lys og luft, siger Hans-Henrik Kofoed.

Ifølge miljøministeren kunne det imidlertid ikke lade sig gøre at lempe på hugststoppet, fortæller han.

– Vi synes, det er fint med urørt skov. Vi vil også gerne have mere natur og bedre biodiversitet. Men de steder, som man nu vælger at lægge om, er de bedste stykker produktionsskov, som har mest værdi for virksomheder som vores. I stedet kunne man se sig om efter nogle andre skovområder, der har større potentiale for naturen, siger Lone Kofoed.

Skovrider: Egetræerne er skovenes kronjuveler

Skovrider Søren Friese fra Naturstyrelsen Bornholm forstår godt, at det udfordrer Hans-Henrik og Lone Kofoeds virksomhed, når savværket ikke kan få bornholmsk træ. Med den nye finanslovsaftale er det aftalt at udlægge mere natur i Danmark for 888 millioner kroner. Miljøministeriet anslår, at man kan få knap 75.000 hektar urørt skov for de afsatte midler, men det er endnu ikke faslagt, hvor der skal være mere urørt skov.

– Før vi har en afklaring af, hvor der skal være mere urørt skov, kan vi ikke fælde de træer, som Kofoed Bornholm efterspørger. De store og meget gamle egetræer er skovenes kronjuveler, og de står i områder, hvor der er hugststop, siger Søren Friese.

– Vi udfører heller ikke selektiv hugst i de skove, der allerede er udpeget som urørt skov. Her er biodiversiteten i fokus, og det er slut med produktion. Der kan godt blive tale om at fælde løvtræer af hensyn til biodiversiteten, men så bliver de liggende i skovbunden, hvor de døde træer gavner skovens arter, siger skovrideren.