Beskrivelser af mine forfædres (og mødres) tid kan jeg også finde hos lægen og lokalforskeren M.K. Zahrtmann. Jeg har haft stor fornøjelse af at læse hans lange og detaljerede beskrivelser af dels Arnager i julenummeret af Bornholms Socialdemokrat i 1930 og dels Nylars i 1931. Derudover har H.P. Haagensen de fineste skitser, som man har lyst til at hænge i glas og ramme.
Zahrtmann omtaler sine artikler som julevandringer, og det er præcis det, som man får, når man læser dem. Man er med ham, når han fortæller om bronzealderens kæmpehøje, og når han fortæller om Arnagerboernes trængsler i fordums tid.
"Skulle man for et halvhundrede år siden nævne et armodens hjemsted på Bornholm måtte tanken falde på Arnager, og Nylarsker sognemænd måtte hyppigt køre agter for at hente lægen eller, som han nævntes fra militstiden, feltskæren i Rønne did, når en Arnagerbo truede med at føde eller at himle," skriver Zahrtmann og fortæller videre: "Det djærve fiskerfolk holdt dog hovedet oprejst. Da fiskeriet fra større dæksbåde på 7-8 tons efter 1866 kom i gang fra andre fiskerlejer og bragte gode kår og medførte udvidelse af deres havne, ville Arnager-fiskerne ikke lade dem sejle sig ud af søen."
Zahrtmann fortæller, hvordan hans bror ingeniøren hjalp med tegninger og tilsyn ved bygningen af ny havn i 1883 og 1884: "Denne ø-havn er blevet fiskerlejets hjertekammer, hvor igennem dagligt friskt blod pumpes ind i dets tilværelse."