Hop ind i den litterære tidsmaskine og flyv tilbage i tiden

Hop ind i den litterære tidsmaskine og flyv tilbage i tiden
Min oldefar Andreas Christian Kofoed fra Østermarie troede fuldt og fast på de underjordiske. På dette billede kunne han selv godt lige en underjordisk.
SLÆGTSFORSKNING | BORNHOLM | Onsdag 28. juli 2021 • 19:00
Af:
Dorte Kofoed
journalist
slægtsforsker
SLÆGTSFORSKNING | BORNHOLM | Onsdag 28. juli 2021 • 19:00

Hvis man bare kunne have taget en tidsmaskine tilbage til vores forfædres tid, så havde det været meget nemmere at vide, hvordan de levede. Heldigvis kan litteratur og gamle familiehistorier hjælpe os på vej.

Min oldefar Andreas Christian Kofoed troede fuldt og fast på de underjordiske. Han havde sagt til et familiemedlem, at han så sandelig håbede, at vedkommende ville få de underjordiske at se, så de ikke grinede af ham: "Han blev gal, når nogen sagde, at de underjordiske ikke eksisterede," fortæller min mor.

For at komme tættere på vores forfædre kan vi bruge kirkebøger, folketællinger og andre arkivalier, men det er først, når vi får familiehistorierne på, at vi får en stærkere fornemmelse for, hvordan deres liv var.

Overtro spillede en stor rolle for vores forfædre. Danmarks lærdeste bonde og lokalforskeren Peter Thorsen beskriver det meget fint i sin lille afhandling fra 1931 "Vor hjemstavn – spredte skildringer fra Bornholms Sydland." Her fortæller han, at der lå to kællingehøje øst for St. Myregaard ved Arnager: "De har navn efter en stor uhyggeligt udseende kælling, som navnlig Arnagerboerne af og til saa komme ud fra højene ved aftentid og fare hen over Strandmarken syd der for. Enkelte havde bare hørt hende; hun for gennem luften over deres hoved, saa det hvislede efter."

Bøger fra facebookgruppe

Igennem Peter Thorsens beskrivelser får jeg et livagtigt indblik i, hvad der berørte mine slægtninge, som der har boet mange af i Arnager og omegn. Peter Thorsen er selv født i 1872 og har derfor gået i Arnager Skole sammen med min oldefar, som var født i 1874.

Bøgerne har jeg købt fra Facebookgruppen BornholmerBiblioteket, hvor jeg finder bøger, som jeg ikke anede eksisterede. De er glimrende til slægtsforskning.

Jeg var også så heldig at finde en gammel artikel fra 1940 i en af bøgerne, som jeg havde bestilt. Det er generelt en god skik at lægge artikler i bøgerne. Det er sådan en ekstra gave, som man får i tilgift.

Det var Berlingske Tidende, som havde taget turen til Pedersker for at besøge Peter Thorsen. Journalisten beskriver ham som en mand, som står med det ene ben i Nationalmuseets oldtidsflint og granit og med det andet i folkemindesamlingens papirdynger. Det vil sige, at vi både får et godt indblik i vores forfædres omgivelser, men også hvordan de tænkte og agerede.

Peter Thorsen fortæller endvidere journalisten om sin far, Niels Thorsen, som var smed, og som ikke tjente over 1000 kroner om året. Heraf skulle han betale kul og andre omkostninger til smedien, og svendene skulle have fire kroner om ugen. Da man arbejdede fra klokken seks om morgenen til omkring klokken 19 om aftenen vil det svare til en timeløn af cirka fem ører – i 1940.


Danmarks lærdeste bonde Peter Thorsen – der her er med i en artikel fra Berlingske – er en fantastisk god kilde til at forstå, hvordan vores bornholmske slægtninge tænkte og levede for 100-150 år siden.

Mange steder at hente viden

Beskrivelser af mine forfædres (og mødres) tid kan jeg også finde hos lægen og lokalforskeren M.K. Zahrtmann. Jeg har haft stor fornøjelse af at læse hans lange og detaljerede beskrivelser af dels Arnager i julenummeret af Bornholms Socialdemokrat i 1930 og dels Nylars i 1931. Derudover har H.P. Haagensen de fineste skitser, som man har lyst til at hænge i glas og ramme.

Zahrtmann omtaler sine artikler som julevandringer, og det er præcis det, som man får, når man læser dem. Man er med ham, når han fortæller om bronzealderens kæmpehøje, og når han fortæller om Arnagerboernes trængsler i fordums tid.

"Skulle man for et halvhundrede år siden nævne et armodens hjemsted på Bornholm måtte tanken falde på Arnager, og Nylarsker sognemænd måtte hyppigt køre agter for at hente lægen eller, som han nævntes fra militstiden, feltskæren i Rønne did, når en Arnagerbo truede med at føde eller at himle," skriver Zahrtmann og fortæller videre: "Det djærve fiskerfolk holdt dog hovedet oprejst. Da fiskeriet fra større dæksbåde på 7-8 tons efter 1866 kom i gang fra andre fiskerlejer og bragte gode kår og medførte udvidelse af deres havne, ville Arnager-fiskerne ikke lade dem sejle sig ud af søen."

Zahrtmann fortæller, hvordan hans bror ingeniøren hjalp med tegninger og tilsyn ved bygningen af ny havn i 1883 og 1884: "Denne ø-havn er blevet fiskerlejets hjertekammer, hvor igennem dagligt friskt blod pumpes ind i dets tilværelse."

Der er guldgruber af viden for slægtsforskere i de gamle bøger og avisartikler, og der er heldigvis skrevet meget om Bornholm. Derudover er der Bornholmske Samlinger. Her har jeg f.eks. fundet viden om min tipoldefar, som var pottemager i Rønne og min tiptipoldefars bror, Niels Espersen, som var kendt urmager.

Der er faktisk så meget viden, at man aldrig bliver færdig med at slægtsforske, og det er jo fantastisk i sig selv.

Der er mange gode bornholmske grupper på Facebook, for eksempel:

- BornholmerBiblioteket

- Bornholms Historiske Samfund

- Bornholms historie

- Bornholms Ø-arkiv

- Billeder af ukendte bornholmere

- Bornholms Slægts-og lokalhistoriske Forening (Kun for medlemmer af foreningen)



FÅ ABONNEMENT