Hasse har bygget sig en ny flodbåd: Den gyldne middelvej for folk med søsyge

En helt ny verden åbner sig for ens indre blik, når man besøger Hasse Hjorth på hans nybyggede flodbåd i Nexø Havn.

Han har selv bygget båden i træ og glasfiber, og det er der sådan set ikke noget mærkeligt i, for Hasse Hjorth er uddannet bådebygger.

Det vilde er, at han har haft held til at gøre sejladsen til omdrejningspunkt for hele sit liv, selv om han egentlig ikke kan udstå tanken om, hvad bølgerne gør ved hans mavesystem.

Bygget op fra bunden

Hasse Hjorth, 74, er opvokset i Grisby mellem Svaneke og Aarsdale. Han har haft havet helt tæt inde på livet, så længe han kan huske. Hans oldefar, der var støber, byggede Hjorth-havn, bedstefaren og faren fiskede i fritiden, og Hasse fik sin første båd, da han var syv år.

Det var egentlig tanken, at han skulle være skipper ligesom sin bedstefar, men det gik ikke efter planen.

– Jeg brækkede mig i 14 dage, da jeg kom ud at sejle, og så skulle jeg fanme ikke ud og sejle mere, husker Hasse Hjorth.

Efter 30 år som bådebygger i Nexø og 15 år som lærer på AMU-centeret i Aakirkeby fandt Hasse Hjorth den berømte gyldne middelvej: Flodbåden. En lavbundet, flydende bolig, som i princippet kan bringe den sejlende tørskoet fra Østersøen til Middelhavet.

Hasse Hjorth byggede sin første flodbåd, da han gik på pension som 58-årig. Den fik navnet 'Gus Neksø' – samme navn som efterfølgeren, der netop er sat i vandet langt ude på Søndre Hammer-molen.

– Begge er bygget op fra bunden med træ inderst og glasfiber yderst. Men den gamle var større, den havde seks kahytspladser, fortæller Hasse Hjorth.

Kabys og dagligstue. Foto: Berit Hvassum


Europas gamle livsnerve

Om bord på dette komfortable fartøj med solterrasse på taget har Hasse Hjorth og hustruen Birgit sejlet det europæiske kontinent tyndt. De seneste otte år har de været af sted hvert år fra april til september.

Den første tur over Østersøen i 2006 var imidlertid ikke en behagelig oplevelse. 19 timer i 2,5 meter høje bølger og 16 m/s i stødene, det kalder ikke på en gentagelse, forstår man. Men så snart Gus Neksø stævnede ind på de polske vandveje, begyndte det at lysne.

– Vi gik herfra til Swinoujscie, siger Hasse Hjorth og peger mod syd.

– Der er 82 mil. Så sejler man fra Swinoujscie ind over Stettinerhavet, og der støder man til floden Oder. Det kender du fra Første Verdenskrig, slaget ved Oder Neisse, siger Hasse Hjorth, der har mange af de polske, tyske og franske kanaler og floder på rygraden.

Kanalerne og floderne var den gamle verdens livsnerver. Før bilerne og lastbilerne var Europa forbundet på kryds og tværs af kanaler og floder, som blev benyttet til transport af gods og handelsvarer fra by til by og på tværs af grænser. Kanalerne ligger der stadig, men i dag besejles de ikke længere af flodpramme, men af flodbåde som Hasse Hjorths.

Rhinen for fulde gardiner

Oder-floden udspringer i Sudeterne i Tjekkiet og løber ud i Østersøen. Den er altså bornholmernes adgang til kontinentet. Efter Stettinhavet fortsætter man op ad Oder, til man når kanalen mod Berlin. Fra Berlin fører nye kanaler videre mod vest til Hannover, og efter et par ugers sejlads nås Rhinen, som er en af Europas største floder. Selv i september går det stærkt på Rhinen, husker Hasse Hjorth.

– Vi sejlede ned ad Rhinen for fulde gardiner. Der var store bølger, masser af vand. Vi kunne hverken styre eller bremse.

Da selskabet nåede frem til Nijmegen ved den belgiske grænse, tog Gus Neksø et sving til bagbord og sejlede mod Frankrig ad Meuse-floden til Maastricht. Derfra gik turen til den franske hovedstad.

– Midt inde i Paris ligger en havn, der hedder Port de l'Arsenal. Der lå vi i en måned, fortæller Hasse Hjorth.

Der er indgang til kabyssen agter. På øverste dæk har Birgit og Hasse Hjorth indrettet en terrasse, hvorfra de kan nyde synet af landskaber og trafik, der flyder forbi. Foto: Berit Hvassum


Sluserne lukker om natten

Siden da har Hasse og Birgit Hjorth sejlet Frankrig tyndt i deres flodbåd. Floderne og kanalerne har ført dem helt ned til Cap d'Agde ved den spanske grænse, og Gus fra Nexø har også dyppet fenderne i Middelhavets bølger.

I dag ligger Gus Neksø I i Schweiz. På rejserne er parret blevet del af et større fællesskab af sejlende fra hele verden, der har gjort flodsejladsen til en kultur, og pludselig en dag stod der en køber.

Nu har Hasse Hjorth så brugt et år på at bygge en efterfølger af passende størrelse. For han er slet ikke færdig med at sejle på de franske floder og kanaler.

Det lyder utrolig hyggeligt. Er det noget enhver idiot kan gøre?

– Ja, det er det, siger Hasse Hjorth og tegner et billede af en typisk dag på flodbåden.

Man står op, spiser morgenmad og tænder motoren. Så sejler man hele dagen, måske afbrudt af et kort stop til frokost. Måske lægger man til kaj en dag eller to og cykler en tur. For man har naturligvis cykler med på båden. Når man er træt og vil sove, lægger man til ved kajen. Sluserne lukker om natten, så der er ikke noget, der hedder nattesejlads på de europæiske kanaler. Sluserne er en del af dagsrytmen, og på visse strækninger kan man nå at passere 30 sluser på en dag.

Springer Østersøen over

Hasse Hjorth har svært ved at sætte et præcist tal på, hvad det koster at bygge en flodbåd med plads til to personer, men 100.000 kroner er nok ikke helt ved siden af. Og det er altså for et skib med komfur, køleskab, badeværelse med toilet og sovepladser til to.

Til foråret bliver den nye Gus Neksø fragtet til det østlige Frankrig på en trailer, så Hasse Hjorth slipper for brækturen over Østersøen og to måneders sejlads tværs over Tyskland.

Planen er at sejle til St Jean-de Losne, hvor Bourgogne-kanalen møder Saône og videre op til Basel.

Derfra sejler parret ind i Alsace og følger kanalerne ud i det blå.

Info

Farten på floderne og i kanalerne er typisk fem knob. En kajplads koster cirka 14 euro. Flere rejsebureauer sælger rejser på de franske og tyske floder og kanaler, og man kan leje flodbåde i både Frankrig og Tyskland.