Guldsmedene – sommerens superflyvere

Som en lille helikopter suser guldsmeden over søen. Et kort øjeblik står den stille i luften, de enorme øjne afsøger området efter byttedyr, men så begynder guldsmeden at flyve baglæns og sekunder efter højt til vejrs i en halsbrækkende manøvre.

Guldsmede har det,
man kalder en ufuldstændig forvandling
fra æg, larve, nymfe i vandet
til den rigtige guldsmed i luften
med et meget kort liv

Guldsmede er superflyvere, og alle mennesker kender dem, ikke mindst fra eventyr. Guldsmede har levet på jorden før dinosaurernes tid for 200 millioner år siden. De ældste former er fra Trias, en periode for 230 millioner år siden, og fundne fossiler viste, de lignede vore dages guldsmede, men havde et vingefang på over en meter.

Senere har udviklingen ændret dem til vore dages små guldsmede.

Mange arter guldsmede

Der findes 53 forskellige arter af guldsmede i Danmark. De store ægte guldsmede og mindre vandnymfer. De store guldsmede har i hvilestilling deres vinger adspredt, vandnymferne er mindre og slår vingerne ind til kroppen.

Blå libels hunner har brune haler.

De mest almindelige guldsmede er den store brune mosaik guldsmed og endnu større blå med en længde på cirka 7 centimeter og vingefang cirka 11 centimeter. Der findes også libellerne med sorte pletter på vingerne. Blandt andet blå libel, som kendes på hannernes brede blå bagkrop og hunnens brune.

Den store brune mosaik guldsmed.

Den fire plettede libel har en mørk plet på forkanten af fire gennemsigtige vinger. Den kaldes også kaldt vandre-libel, da arten nogle år kan foretage lange vandringer og optræde i store sværme ligesom vandregræshopperne i Ægypten.

Kejseren af Ekkodalen

De almindelige vandnymfer findes i røde og blå farver, sidstnævnte kaldes også hestesko-vandnymfe efter en mørk tegning på den blå bagkrop.

Blåvinget pragtvandnymfer er guldsmede der flyver som sommerfugle.

Langt den smukkeste er blåvinget pragtvandnymfe, der flyver som en sommerfugl med sine smukke metalskinnende blå vinger. Arten lever kun ved rindende rent vand og findes i hele landet, men er gået meget tilbage.

På Bornholm er den helt almindelig langs åen i Ekkodalen.

Blå vandnymfer ligner en flyvende pind.

Hele sommeren er den så almindelig, at den bemærkes af de mange turister, som synes, de svævende guldsmede kan ligne en kulisse fra Randers Regnskov.

Når solen skinner er den kejseren af Ekkodalen.

Flyver som en helikopter

Bortset fra sidstnævnte er alle guldsmede gode flyvere med et fabelagtigt syn. Guldsmede har det, man kalder en ufuldstændig forvandling fra æg, larve, nymfe i vandet til den rigtige guldsmed i luften med et meget kort liv.

Hele sommeren er de flyvende jægere og parrer sig også i luften. Store guldsmede har to sæt vinger, som kan bevæge sig uafhængigt af hinanden og opnå en fart på 100 km/t, ofte noget mindre. I løbet af et splitsekund kan de skifte kurs, stå stille i luften, flyve baglæns eller stige lodret til vejrs uden problemer.

En mærkelig blodrød hedelibel med seks vinger.

Samtidig er guldsmede udstyret med de bedste øjne i insekternes verden. Deres store øjne kan se i alle retninger samtidig. Hvert øje består af 30.000 små linser, som kan se lys og farver som ingen andre skabninger i verden. Mens vi mennesker har tre farvemodtagere i øjnene har nogle guldsmed 30 og kan se polariseret lys, som fjerner solens refleksioner på vandets overflade.

Det gør dem til eminente jægere, som æder alt levende, bare det er mindre end dem selv. Guldsmede kan se bevægelser på 20 meters afstand, og selv om de kun vejer nogle få gram, må de være mosens største rovdyr.

Guldsmed parrer sig i luften

Under parringen griber hannen fruens nakke med sin bagdel, som er udstyret med kroge. Derefter folder hun sin krop mod hans, så der dannes et skævt hjerte og sammen danser parret på kærlighedens sti over søen.

Nogle arter lægger æggene direkte i vandet, andre på vandplanter under overfladen. Af æggene kommer en larve, der lever som rovdyr på bunden af søen. De er faktisk større dræbere end de voksne, for i løbet af et sekund kan de skyde undermunden ud og suger livet ud af offeret, haletudser, salamandre og små fisk.

Gællerne sidder i tarmen, skal larven skynde sig nede på bunden, sprøjter den vand ud fra endetarmen.

Larven af en guldsmed nede under vandet.

Larven opholder sig nede i vandet cirka to-tre år alt efter arten og gennemgår mange kropsskifter undervejs. En sommerdag skal larven have den sidste forvandling til en guldsmed og kryber som en nymfe op over vandet på stænglen af en vandplante.

Her vender nymfen sig mod vinden, og med ét revner kroppen og fra nogle vingeskeder fremkommer fire små sammenfoldede vinger, som ved vindens hjælp bliver udspændt til store gennemsigtige vinger.

Med dem flyver den op i luften, men dør af kulde om efteråret. Næste generation er klar næste sommer.

Haps.

En grøn frø springer op fra kanten af mosen for at fange en guldsmed. Men frøen kendte ikke guldsmedens fantastiske syn – så det var forgæves. To sekunder efter blev frøen selv jaget af guldsmeden, men kun for sjov, for i samme øjeblik så dens ene øje en døgnflue på lang afstand og fløj som en jetjager mod sit bytte.

Næste naturside handler om Højlyngsstiens højdepunkter i etaper.