Grå søndag lysere mandag

NOTITS | 24. NOV 2024 • 08:40
NOTITS
24. NOV 2024 • 08:40

En luftfugtighed på op til 99 procent og lidt en sjat vand fra oven i ny og næ – der er ikke meget vintervejr over den søndag den 24. november. Ifølge DMI stiger temperaturen langsomt fra tre plusgrader klokken otte til op mod otte grader i aften og nat. Samlet set er der varslet seks millimeter regn og en vind på omkring fem meter i sekundet.

Mandag morgen starter bedre. Hvis man altså er til sol. Faktisk lover DMI, at den vil skinne helt frem til middagstid, hvorefter skyerne så tager over. Temperaturen er varslet til at blive et sted mellem fire og ni graders varme. Vinden vil ligge på fem-seks meter i sekundet, og det kan måske komme til at dryppe lidt sidst på aftenen.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT