Gotland løber fra Bornholm - det er rigtig dyrt for Gotland

Det kan godt være, at befolkningen vokser på øen i Østersøen. Men det er faktisk ikke særlig godt.

Bornholms befolkningstal er raslet ned, og det ser ud til at blive endnu værre.

Ved årsskiftet til 2025 var vi 38.966 indbyggere. Det tal falder til 34.243 i år 2050 ifølge en befolkningsfremskrivning, som Danmarks Statistik har foretaget. På Gotland ser det helt anderledes ud. Her er indbyggertallet steget stødt de seneste årtier fra 50.771 i 1960, hvor der til sammenligning boede 48.217 på Bornholm, til 60.971 ved udgangen af 2024.

Og deres befolkningsprognose viser, at øen vil huse 64.455 personer i 2050. Det tager tre cirka tre timer at komme fra Rønne til den danske hovedstad med færge og bil. Det tager cirka fire timer at komme fra Gotlands største by, Visby, til den svenske hovedstad med samme transportmidler. Altså er det ikke lettere for gotlændingene end bornholmerne at tage turen derhen.

Ikke mange jobs

Så hvad er det helt præcist, de gør rigtigt på Gotland?

Det vil Vilda Engström give sit bud på. Hun er nyhedschef og stedfortrædende ansvarshavende redaktør i Helagotland, der er øens største mediehus. Men hendes arme ryger ikke helt op over hovedet i begejstring, da hun skal beskrive grunden til, at Gotlands befolkningstal vokser.

– Der fødes færre børn, og det har der gjort længe. Så det er tilflytningen, der redder os, forklarer hun.

Det er bare ikke tilflytning af mennesker, der smider skattekroner i kommunekassen.

– Der er mange, der har sommerhus her. Rigtig mange af sommerhusejerne flytter så hertil, når de går på pension, siger den gotlandske nyhedschef.

Unge familier kommer der til gengæld ikke så mange af, for aviserne bugner ikke just af relevante stillingsopslag til den målgruppe.

– Det er mest feriejobs, og der er ikke så mange akademiske jobs, som man kan flytte herover efter, siger Vilda Engström.

Højeste trækprocent

Hvad har Gotland så gjort for at holde skruen i vandet, når befolkningen ældes, og øen overstrømmes af pensionister, der indtager deres sommerhuse og gør dem til helårsboliger?

Det kan man som gotlænding få et godt bud på ved et kig på sin lønseddel.

– Gotland har den højeste kommuneskat i Sverige. Den er på 34 procent, og i Stockholmsområdet er der flere kommuner, hvor den ligger på under 30 procent, og lønningerne er lavere her end i resten af Sverige, siger Vilda Engström. Det risikerer at blive skruen uden ende. For færre og færre betaler reelt skat, eftersom de får pension. Til gengæld har de brug for flere offentlige ressourcer, i takt med at skavankerne melder sig, hvilket belaster de kommunale budgetter.

En anden årsag til den situation skal findes lidt længere tilbage i tiden.

– Jeg har arbejdet som journalist i 20 år. Da jeg begyndte, forsøgte man at tiltrække DINK’s. Det står for double income no kids og var enten karrierepar uden børn eller par, hvor børnene var flyttet hjemmefra. Men nu er de så blevet pensionister, og Gotland har Sveriges ældste befolkning. Vi er det sted, hvor der er den største andel af personer over 80 år, siger Vilda Engström.

Ingen børn at øve sig på

Det stigende antal ældre lægger et stigende tryk på øens sundhedssystem. Så der er brug for flere varme hænder. De kan dog være vanskelige at opdrive; i hvert fald hænder der sidder på en særlig faggruppe.

– Det er svært at rekruttere læger her, så man må nogle gange betale meget, meget mere i løn, forklarer hun. Det lave fødselstal gør samtidig, at der ganske enkelt ikke er nok fødsler at øve sig på for uddannelseslæger. Så de må tage til Stockholm for at få den nødvendige praktiske erfaring under deres uddannelse. Det med børnemanglen sætter gang i endnu en dominoeffekt.

– Vi er begyndt at have det problem nu, at der er så få seksårige, der skal begynde i skole, så man er begyndt at lukke skoler nu, forklarer hun. Men faktisk er der et sted, hvor der er brug for at udvide en skole inden længe. Gotland er nemlig gået i gang med en kæmpeoprustning, hvor forsvaret i løbet af den kommende tid skal ende med at beskæftige op mod 4.500 personer. De skal have et sted at bo, deres børn skal kunne gå i skole, og det skal helst ikke være alt for langt fra basen.

–Der er en skole tæt på, fem kilometer væk. Den vil de gerne udvide, men forsvarets siger nej til det. Skolen ligger i en by, men der må de heller ikke bygge nye huse for forsvaret. Der er mennesker, der har købt byggegrunde dernede, men de kan ikke få lov til at bygge. Forsvaret siger også nej til vindkraft og solceller. Hvis man klager over, at man ikke må bygge, vinder forsvaret næsten altid. De siger, det er sikkerheden, der gør det, men man kan ikke få en forklaring på det. Det er mange, der er frustrerede over det, forklarer Vilda Engström.

Færgerne flår dig

Men hvad så med turismen? Den må da være en succes. Det er den da også. Men efterhånden har turismen sejret sig ihjel.

– Der er ved at opstå sammen diskussion om masseturisme som i resten af Europa, siger nyhedschefen, og især ét problem har meldt sig, som er højst om sommeren. Gotland mangler vand. Altså vand man kan drikke.

– I år er det rigtigt, rigtigt slemt, og der er forbud mod at vande. Så der findes også nogen, der tænker, skal vi have flere folk, når vi mangler vand, siger hun.

Nå, der er dog en enkelt ting, hvor bølgerne umuligt kan gå lige så højt på Gotland som på Bornholm. Spørgsmålet om færgerne. Eller hvad?

– Vi har en stor diskussion her på Gotland om færgepriser. Billetterne er virkelig, virkelig dyre. Når min familie og jeg skal afsted, koster en returrejse med bil, to voksne og tre børn ofte 3.000 kroner, (hvilket svarer til omkring 2.000 danske af slagsen, red.), og vi får endda rabat, fordi vi bor her, siger Vilda Engström.

De bornholmske politikere skal dermed ikke nødvendigvis vende blikket mod Gotland, når formlen for fremgang skal findes.