Dyster prognose - stort dyk i befolkningstallet

Dyster prognose - stort dyk i befolkningstallet
Tomme gader giver tomme kasseapparater. Butikkerne er allerede presset af nethandel og faldende befolkningstal. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
TOPNYHED | Torsdag 14. august 2025 • 05:30
TOPNYHED | Torsdag 14. august 2025 • 05:30

SU-fordele, bedre forhold for børnefamilierne og en fastholdelseskonsulent. Sådan lyder tre politikeres bud på, hvordan vi stopper befolkningsnedgangen.

34.243. Så mange personer vurderer Danmarks Statistik, at der vil være på Bornholm i 2050. Det viser en befolkningsfremskrivning, de har udarbejdet.

Jyllands-Posten har gået hele landet igennem, og zoomer man ind på Bornholms Regionskommune, er det den kommune i Danmark, der ser ud til at have den sjettestørste nedgang i befolkningstallet ud af de 98 kommuner i de kommende 25 år. Det er en nedgang på 12,1 procent, men prognoserne behøver ikke at blive til sandhed, hvis politikerne finder de rigtige værktøjer frem, og de skal ifølge en fremtidsforsker forsøge at mane de profetier i jorden.

– Prognoserne har på mange måder den konsekvens, at de skubber til noget, som ikke nødvendigvis behøver at ske. Problemet i det er, at folk tager det som en sandhed. Så er der nogen, der siger, at det projekt, jeg tænkte på, skal være et andet sted end Bornholm, siger Jesper Bo Jensen, der er direktør på Center for fremtidsforskning.

Ingen plads i Holland

Han har analyseret udviklingen i Danmark siden starten af 90’erne og mener, at Bornholm især skal kigge på nogle bestemte områder.

– Vi ved, at de servicefaciliteter, der bliver stillet rådighed, afgør, om vi får flere børn. Så det gælder om at have et højt niveau i daginstitutioner og skoler, siger han.

Derudover skal der satses på indvandring. For på Bornholm er der plads til at strække armene helt ud, og det kan man ikke overalt.

– Der er en hel del mennesker i Europa, der gerne vil have noget mere plads. På Ærø og i dele af Sydjylland har man set, at der kommer hollændere herop. De bor meget tæt og har lyst til at bo et sted, hvor der er mere plads. Der er også andre, der kunne have gavn af at komme til Bornholm, så man kunne godt have en mere aktiv indvandringspolitik i forhold til arbejdskraft. Man har det allerede i forhold til nogle af produktionsarbejdspladserne, siger Jesper Bo Jensen.


Risikoen for færdselsuheld mindskes med stor sandsynlighed, hvis befolkningstallet fortsætter med at falde.

 

Tag en kiks

Det handler især om at lokke unge til eller unge tilbage. De skal have øjnene op for Bornholm, og der kan gøres på flere måder.

– Man kan prøve at gøre, som Thisted har gjort. De oprettede en ambassade på én af gågaderne i Århus, hvor man kan komme ind og få sig en Thy-kiks og en snak om, hvad man kan få af sommerferiejob i kommunen. Man gør en aktiv indsats nogle af de steder, hvor de unge er, siger han.

Politikerne prædiker uddannelse, men det er ikke nødvendigvis det rigtige at gøre her.

– Noget af det, man også kunne gøre, er at undgå at fortælle de unge mennesker i folkeskolen på Bornholm, at det bedste er at tage en lang videregående uddannelse. For når man nu har de der unge, hvorfor så ikke holde lidt på dem, siger fremtidsforskeren

Desuden skal der skrues op for en særlig lyst.

– En sidste ting, man kan gøre, er at sørge for, at bornholmerne får flere børn. Det er der ikke noget galt i, og det er jo set før i historien, at man har sagt, vi skal have nogle flere børn. Der kan man som kommunalbestyrelse spørge sig selv: Er der noget af det, vi gør, der får folk til at få færre børn, end de ellers ville have fået, hvis tilbuddene havde været noget bedre. For vi ved, at de servicefaciliteter, der bliver stillet til rådighed, betyder noget i forhold til, hvor mange børn man får. Standarder i vuggestuer, børnehaver, skole, fritidsaktiviteter – der er masser at arbejde med, siger Jesper Bo Jensen. Han foreslår samtidig, at man skal kigge væk fra tallene i statistikkerne og i stedet trække i arbejdstøjet.

– Det, man skal lade være med at skrive, er, at det er et faktum. For det er det ikke – udviklingen kan sagtens gå i en anden retning. Historien er, at det ser ud til, befolkningstallet falder så meget, hvis vi ikke gør noget. Så vi er nødt til at gøre noget her, hvis man gerne vil sørge for, at det ikke falder, siger Jesper Bo Jensen.

Vi har guld

Men hvad skal der gøres? Det har tre politikere nogle bud på.

– Vi er nødt til at gøre flere ting på én gang. På erhvervssiden er vi nødt til at bringe erhvervsvenligheden op ved at nedbringe sagsbehandlingstiden. På børnesiden skal vi have trivslen op i børnehøjde for alle børn – også når de kommer i problemer. Det skal være gode skoler og gode daginstitutioner. Det sidste, vi skal have gang, er kulturtilbud. Vi skal have gang i vores foreninger. Vi har guld, som vi skal understøtte. Det koster ikke ret mange penge, og vi får meget ud af alle de frivillige, vi har, siger Anne Thomas (S) og fortsætter:

– Det er børnefamilierne, vi skal tiltrække, så de flytter hertil og ikke til Slagelse. Der er vi nødt til at være op på mærkerne. Det er vores kommende børnebørn, vi gerne vil have til at vokse op her på øen.

 

Der bliver rigeligt med albuerum, hvis befolkningstallet fortsætter med at falde.

 

Rabat på lån

På Christiansborg sidder Peter Juel-Jensen (V). Han er til tider en lidt frustreret mand og presser på for at få gang i de bornholmske hjul, men det er ofte en kamp mod vindmøller.

– Efter mange år på Christiansborg må jeg bare erkende, at jeg er den eneste, der vil give en forlomme, siger han.

Juel-Jensen har ellers lidt af hvert i sine forlommer, som han gerne vil dele ud af.

– Vi kan kigge på økonomiske incitamenter – eksempelvis SU, hvis du flytter til Bornholm i to-tre-fire år, så kan vi barbere 2-3-4 procent af dine lån, siger han.

En anden ting, Peter Juel-Jensen er meget optaget af, har noget med militæret at gøre.

– Én af styrkepositionerne er vores forsvar, hvor vi nu får langt flere værnepligtige i Allinge og i Rønne. Skulle vi nu ikke sammen med Campus og kommunen prøve at få de her værnepligtige til at føle sig hjemme og prøve at se, om vi kan få nogle af de her værnepligtige til at slå sig ned og få en uddannelse på Bornholm. Hvis bare nogle af de her tiltag virker, kan vi måske opretholde status quo, til vi finder på nogle nye tiltag, siger han.

Vil ramme hårdt

Peter Juel-Jensen håber, der findes en løsning til at stoppe nedgangen i antallet af bornholmere. For ellers frygter han, at det kan gå grueligt galt.

– Sådan en udvikling vil ramme os utroligt hårdt. I dag er vi en selvstændig retskreds, vi er en selvstændig politikreds. Vi har to folketingsmandater, og det vil vi heller ikke have i fremtiden, så vi vil miste indflydelse. Plus vi har et rimeligt stort selvkørende hospital, og vi har nogle ret store erhvervsvirksomheder. Desuden får vi en rimelig andel af udligningspengene. Så med 34.000 borgere vil hele det billede ændre sig, siger Venstres bornholmske folketingsmedlem.

Juel-Jensen krydser fingre for, at energiøen snart bliver til noget. For det mener han kan give mere end blot nogle møllevinger, der drejer rundt.

– Den har vi investeret rigtig meget i, og den skal vi sørge for kommer op at flyve. For det er vores vej ind til noget spin-off – både på viden og udvikling, og også i forhold til produktionsarbejdspladser, siger han.

Et mantra

Kirstine van Sabben sidder i kommunalbestyrelsen. Hun mener ikke, man gør nok for at fastholde de nuværende bornholmere.

– Vi har haft et mantra om, at vi skal være 42.000. Det var det, der skal til for at øen kan være økonomisk selvkørende. Jeg er ikke sikker på, at 42.000 er nok qua inflation og andet. Så jeg tror, vi skal op på et markant højere tal. Men spørgsmålet er, om det er det, der er målet, eller om der nogle andre ting, der vigtigere, siger hun. Van Sabben synes, der skal fokuseres på to ting.

– Vi skal anerkende, at det er rigtig svært at tiltrække flere til øen, det er den ene ting. Den anden ting er at sørge for at dem, der er her, også bliver her. Så vi skal bruge mere tid på fastholdelse end rekruttering, siger hun.

Derfor vil van Sabben gerne have gang i et jobopslag for hurtigst muligt at få en ny stilling besat.

– Vi har brug for en fastholdelseskonsulent. Jeg oplever mange tilflyttere til øen, som bliver utroligt skuffede, som har fået malet ét eller andet form for skønmaleri. Så kommer de herover og finder ud af at ”hov”, der er ikke noget offentlig transport, ”hov”, der er ikke nogen åbningstider, der passer os i børnehaven, eller hvor det nu måtte være. De bliver skuffede over det serviceniveau, der er i Bornholms Regionskommune, og så flytter de igen ret hurtigt ret mange af dem desværre.

Urimelig udligningsordning

Van Sabben sidder dog med lidt af en gordisk knude i hænderne. For ét er, hvad man gerne vil, noget andet er, hvad man kan.

– Vi bliver nødt til at kigge på vores serviceniveau. Vi bliver nødt til at kigge på vores infrastruktur, som er elendig. Men vi har ikke nogen penge, og det kommer til at pege hen på min tredje pind. Det handler om udligning. Det er på grund af kommunens dårlige økonomi, at vi ikke kan give det tilbud til de borgere, der er her. Man bliver nødt til at have nogle ordentlige faciliteter, gode arbejdspladser og god infrastruktur. Alt det koster mange penge, og det er penge, vi ikke har, siger Kirstine van Sabben. Derfor frygter hun, at det at forsøge blot at få flere borgere er forkert.

– Skal vi så bare blive ved med at tro, at hvis vi bliver flere på øen, så får vi flere penge i kassen. Den udligning, vi har i dag, er så skæv. Det kan ikke være rigtigt, at det er antal af unge mennesker, der gør, hvad man får af penge. Det er jo ikke de unge mennesker, der koster penge. Det er de borgere, der har brug for hjælp. Der bliver vi nødt til at gå ind og kigge på, hvordan vi kan overbevise Christiansborg om, at Bornholms økonomi aldrig nogensinde kommer til at blive selvkørende, så længe vi har den udligning, vi har i dag, siger hun.

Hvis man kigger lidt længere tilbage i tiden, ser befolkningsnedgangen endnu værre ud. I 1981 var vi 47.370. Holder prognoserne stik, svarer det til en nedgang på 27,7 procent, når vi når 2050.

 

Den nye prognose kaster mørke skygger. En udsigt til tomme torve har en selvforstærkende virkning.


Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT