Godt nyt for rødlistede dyrearter: Ekkodalens Moser tæt på godkendelse

| ABONNENT | 29. NOV 2019 • 17:41
Af:
anette-vestergaard
| ABONNENT
29. NOV 2019 • 17:41
Den bornholmske natur er unik – måske endda lidt mere unik end i resten af landet.

Det kom frem, da Naturstyrelsen Bornholm inviterede borgermøde på højskolen i torsdag aften.

Borgerinddragelse er en obligatorisk del af processen frem mod den endelige godkendelse af Ekkodalens Moser, et ambitiøst naturgenopretningsprojekt, der i løbet af de kommende år omdanner 50 ha drænet landbrugsjord til vild og våd natur i området langs Almindingsskrænten – med positive konsekvenser for rødlistede og truede dyre- og fuglearter.

Det er lidt federe herovre

”Er der noget, vi har glemt? Er der noget, vi gør forkert,” blev der spurgt på lærredet, da tilhørerne ankom, men der var ikke den store bekymring at spore blandt de 50 fremmødte. Der var spørgsmål til grundvandsstand og vandmængde i Læsåen, men ikke skyggen af kritik eller modstand.

Til gengæld var der uspoleret begejstring at spore hos vicedirektør Signe Nepper Larsen, der var fløjet ind fra Naturstyrelsens hovedkvarter i Jylland for at byde velkommen.

– Det er lidt federe herovre, sagde hun og uddelte ros for den hastighed, hvormed projektet i Ekkodale skrider frem.

– Det er kommet hurtigere igennem, end vi havde troet, sagde hun og takkede for det gode samarbejde mellem den lokale afdeling, Naturstyrelse Bornholm, og de lodsejere i området, der har gjort udvidelsen mulig.

En politisk beslutning fra 2016

Signe Nepper Larsen gav en kort, men interessant perspektivering af det forløb, som er gået forud for den lokale udvikling i Ekkodalen.

– Måske er det kllima- og mijøkriserne, der banede vejen. I hvert fald gjorde den foregående regering i 2016 mere natur til en del af regeringsgrundlaget. Naturen er kommet på dagsordenen, og det har der været enighed om på tværs af partiskel, fortalte Signe Nepper Larsen.

Det var således med grønt lys fra Lars Løkke Rasmussens anden regering, at Naturstyrelsens vicedirektør i 2016 tog kontakt til Søren Friese, chef for Naturstyrelsen Bornholm: Regeringen vil have mere natur. Har du nogle gode idéer?

Det havde Søren Friese faktisk – en udvidelse af Ekkodalen til også at omfatte Vallenskær Mose – og han kunne fremlægge forslaget, fordi han var vidende om, at ejerne på Vallensgård var interesseret i at sælge lige præcis det landbrugsareal, der ville bringe muliggørelsen af Ekkodalens Moser et stort skridt tættere på virkeligheden.

Med beslutningen om mere natur fulgte også en pose penge til at realisere den politiske vision og derfor at det faktisk et sammenfald af en lang række tilfældigheder og perfekt timing, der gør, at man formentlig snart vil kunne se havørreder yngle i området igen.

Projektet påvirker ikke negativt

Et af de store greb i genopretningsprojektet er således en omlægning af Læsåen, så den igen kommer til at løbe syd om Egeholmen i stedet for at løbe ud i mosen.

– Der kommer mere vand i Læsåen, fordi to vandkanaler lægges om. Så havørrederne kan komme op og yngle, sagde Bo Christensen, biolog i konsulentvirksomheden COWI.

Han har stået bag udarbejdelsen af den 140 sider lange miljøkonsekvensrapport, som på basis af to års monitorering af hydrologien i området konkluderer, at genopretningsprojektet, der kommer til at række til nordsiden af Udkæret, ikke kommer til at påvirke noget som helst i negativ retning, hverken dyr, natur eller vandstand.

– Der vil stadig være vådt om vinteren og tørt om sommeren, sagde Bo Christensen.

Naturfredningsfolk havde jahat på

Konklusionen på COWIs rapport lyder som følger: “På sigt vil Vallenskær og Thorevandet udvikle sig til beskyttet eng, mose, sø og vandhuller og dermed nye levesteder, her i blandt også rødlistede arter af planter, guldsmede, padder og sommerfugle“.

Selv Danmarks Naturfredning havde jahatten på i aftes.

– Vi kan dårligt nok få armene ned, indrømmede Jens Christensen fra DN Bornholm, der ser frem til meget mere sammenhængende natur langs Almindingsskrænten, når Ekkodalens Moser efter planen står klar til indvielse med udgangen af 2020.

Der er høringsfrist for miljøkosekvensrapporten den 2. januar 2020.