God kaffe til hjemmeplejen

God kaffe til hjemmeplejen
Arkivfoto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 8. AUG 2020 • 07:08
Af:
oejvind-hesselager
| ABONNENT
8. AUG 2020 • 07:08
LEDER

Nu handler det om at fastholde løfterne og intentionerne, så de ældre kan få en bedre og mere værdig hjemmepleje, der lever op til kommunens visioner. Og så de ansatte kan føle, at deres vigtige arbejde er værdsat.

Sådan må konklusionen lyde oven på Bornholms Tidende interview i går med borgmester Winni Grosbøll (S) der ”taler ud” oven på forløbet, hvor hendes kollega i kommunalbestyrelsen, Kirstine van Sabben, fortalte om sine oplevelser som ufaglært ansat i hjemmeplejen. Det hårdeste job jeg nogensinde har haft, lød det fra Kirstine van Sabben.

Det mest interessante i borgmesterens udtalelser handler om ledelse.

– Det betyder rigtig meget for de ansatte at blive anerkendt for deres arbejde og måske også en gang imellem få et gode, som ikke er noget stort, men bare en påskønnelse af, at man har gjort det rigtig godt.

Og hendes egen konklusion:

– Det har vi ikke været gode nok til rent ledelsesmæssigt, siger Winni Grosbøll.

 
Rigtig mange vil gerne
arbejde med mennesker
og give dem gode vilkår.
Men de vil også selv
behandles ordentligt,
mens de gør det

 

Ifølge borgmesteren efterlyser flere ansatte i hjemmeplejen anerkendelse fra ledelsen. Fordi Bornholm konstant mangler uddannet personale i hjemmeplejen – det seneste år mellem 10 og 25 stillinger – bliver hele organisationen meget sårbar. Ved sygdom har de ansatte oplevet at få aflyst feriedage eller at blive kaldt ind på deres fridag. Winni Grosbøll foreslår, at der skal være sikkerhed for, at det ikke sker.

Og i den anden ende af skalaen er der medarbejdere, der har efterlyst noget så banalt som et skur at parkere cyklen i. En taske til de effekter, de bruger, når de er ude på vagten. Eller bare en kaffemaskine.

Der kommer ikke flere faglærte hænder i hjemmeplejen, fordi der indkøbes en kaffemaskine, tænker du måske. Det er måske rigtigt på kort sigt, men når de mest elementære forhold, som er med til at skabe grundlaget for en god arbejdsplads med glade medarbejdere, ikke er i orden, så signalerer det, at hjemmeplejen i praksis har lavstatus. Og omvendt: Hvis ledelsen i tanke og handling prioriterer gode forhold på arbejdspladsen højt, så viser den, at den regner sine ansatte og deres funktion for noget særligt.

Det er ganske elementært: De ansatte i hjemmeplejen er de vigtigste ambassadører for faget. Det er de historier, de fortæller, der afgør, om der kommer prestige i jobbet og dermed en bedre rekruttering.

Lad os bare stramme den og sige, at borgmesteren har lovet god kaffe til alle ansatte i hjemmeplejen. Et skur at parkere sin cykel i. En taske til arbejdseffekter. Og respekt for ferie- og fridage. Hvis det kommer på plads, har hjemmeplejen et sundere fundament, som kan virke positivt på rekrutteringen. Rigtig mange vil gerne arbejde med mennesker og give dem gode vilkår. Men de vil også selv behandles ordentligt, mens de gør det.