Fremtiden ser god ud
Egentlig vil man gerne kunne sige, at man har udviklet sig en masse, fortsætter skolelederen. Men det er faktisk ikke tilfældet på Friskolen Østerlars.
– Vi har måske ikke udviklet os så meget, fordi det er kreativitet, fællesskab, rejser og fælles projekter, der har været den røde tråd hele vejen igennem. Jeg tror, byggestenene er de samme, og at vi ikke har udviklet os så meget, fortæller Kira Lintrup Jensen, der dog påpeger, at skolen jo alligevel udvikler sig for at følge med tiden og for at være med i tidsånden, så undervisningen følger tiden i forhold til metoder og midler.
Og situationen lige nu? Den er god, meddelser skolelederen videre.
– Vi har et elevtal, der ikke varierer ret meget. Lige nu er vi 127 elever - og vi ligger gerne mellem 125 og 130. Vi har et maksimum på 140 elever - vi vil ikke være større end det.