Destination Bornholm er i disse dage til et arrangement i Hamborg for at vække interesse for Bornholm blandt primært rejsebureauer.
I løbet af dagene ser de frem til masser af møder med potentielle samarbejdspartnere.
– Vi er meget privilegerede i den forstand, at den mangeårige markedsføring i Tyskland, har gjort, at Bornholm er top-off-mind hos både rejsebureauer og deres kunder. Derfor får vi som regel kalenderen fuld med møder fra turoperatører, der enten ønsker at tilbyde rejser til Bornholm, eller som ønsker at udvide deres Bornholm-rejser til flere årstider, fortæller projektansvarlig, marketing og erhverv, Kristina Lindberg.
Messen er en årligt tilbagevendende begivenhed, arrangeret i et samarbejde mellem VisitDenmark, VisitFinland, VisitSweden, VisitNorway og VisitIceland for at sætte fokus på de nordiske destinationer overfor omkring 50 udvalgte og relevante tyske turoperatører.