Forsvarsekspert: Bornholmerne har ingen grund til at være bange

Russerne har rigeligt at gøre langs fronten til Ukraine, mener Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.

– Jeg kan ikke se nogen grund til ængstelse hverken i forhold til Bornholm, Gotland eller andre steder.

Det siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, i en kommentar til den spændte sikkerhedssituation i Europa, hvor Rusland har mobiliseret styrker ved Ukraines grænse og krævet, at Nato ikke godkender flere medlemslande.

Peter Viggo Jakobsen henviser til den seneste trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor det hedder, at et russisk angreb på et natoland, herunder Danmark, vurderes til at være usandsynlig.

– Den vurdering er ikke blevet mindre rigtig af, at russerne nu har sendt alt deres grej til Ukraines omegn. Jeg kan heller ikke forestille mig, at det kommer til krig i Ukraine. Men hvis det gjorde, ville vi være endnu mere sikre, for så ville de have endnu mindre tid til at genere os ovre ved Bornholm eller gøre noget andre steder, siger forsvarseksperten.

Peter Viggo Jakobsen (tv) under et besøg på Bornholm for nogle år siden. Til højre er det tidligere kommandant på Almegårds Kaserne, Holger Fuglsang-Damgaard. Arkivfoto: Allan Rieck

Kampfly på Bornholm

– Det er selvfølgelig rigtigt, at når Nato øger sin tilstedeværelse i Østersøen, har russerne det med også at øge sin tilstedeværelse og udtrykke sin utilfredshed ved at sende et jagerfly i nærheden af Bornholm eller Sverige, eller måske simulere et angreb, som man gjorde ved Folkemødet for nogle år siden. Men det bliver ved det, siger Peter Viggo Jakobsen.

Forsvarseksperten kan godt forestille sig en situation, hvor Danmark – ligesom i sommeren 2021 – for en periode vil udstationere kampfly på Bornholm for på den måde at have en kortere responstid i forhold til russiske kampfly, som kommer tæt på Bornholm.

Sverige er mere sårbar

Det svenske forsvar har øget sine synlige militære aktiviteter på Gotland og sendt soldater ud at patruljere i gaderne. Kan man forestille sig, at noget lignende vil ske på Bornholm?

– Det er fordi, svenskerne ikke har så mange soldater på Gotland. Da forholdet til russerne blev dårligere, og russerne begyndte at lave aktiviteter ud for Gotland, indsatte Sverige igen soldater permanent på Gotland, hvilket de ikke havde haft i en periode.

– Jeg vil kalde det en lille, symbolsk militær tilstedeværelse, som ikke vil kunne afvise en invasion, men som stadig viser vilje til at kæmpe. Det er det, det handler om i denne situation. Russerne markerer meget hårdt overfor Nato, at de ikke ønsker, at der skal optages flere medlemmer i Nato-alliancen. Det er også en besked, der har adresse til Finland og Sverige, og der er finnerne og svenskerne nødt til at tage til genmæle og sige, at vi bestemmer altså selv, om vi vil være medlem af Nato eller ej, siger Peter Viggo Jakobsen.

– Det behov har vi ikke helt på Bornholm, fordi vi har Almegårds Kaserne med spejderenheden, som er en af de enheder i den danske hær, der er på det højeste beredskab. Så vi har allerede en militær kapacitet på Bornholm, der gør, at russerne ikke bare kan indtage Bornholm uden kamp.

– Danmark er medlem af Nato. Det er Sverige ikke, og derfor er man mere sårbare på Gotland, og svenskerne er nødt til at gøre noget ekstra i disse situationer for at vise kampvilje, tilføjer forsvarseksperten.

Ikke flere soldater

Peter Viggo Jakobsen mener ikke, at der er behov for at udstationere flere soldater på Bornholm:

– Vi har reageret ved at sende soldater og kampfly og krigsskibe til det baltiske lande, for der er fronten jo set med Nato-øjne. Vi har altså skubbet nogle enheder ind mellem russerne og Bornholm. Så på den måde siger man også, at russerne skal holde sig væk, siger Peter Viggo Jakobsen.

Danmark har i nogle år været med i Natos fremskudte tilstedeværelse i de baltiske lande og Polen, hvor missionen har til formål at vise Natos solidaritet med lande, der føler sig udsatte.