Forening klar med adventshjælp

Forening klar med adventshjælp
Igen i år vil Luthersk Missions Ungdom pakke adventshjælp, der kan forsøde julemåneden for pressede familier. Eget foto
NOTITS | 13. OKT 2024 • 13:35
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
13. OKT 2024 • 13:35

De seneste to år har mere end 70 bornholmske familier fået hjælp af Luthersk Mission på Bornholm til at forsøde julemåneden, og det kan pressede familier også få i år.

– Det er årets bedste arbejdsopgave. At vi kan få lov til at glæde og hjælpe nogle, der har brug for det, det bliver jeg ikke træt af, fortæller præst Anders Due Solgaard fra LM-Kirken Østbornholm i en pressemeddelelse.

Han har været med til at organisere uddelingen og har konstateret en stor stigning i behovet og med hjælp fra virksomheder, fonde og private givere er det muligt at uddele igen i 2024, fortæller han.

Hjælpepakkerne vil indeholde spil, gavekort og mad, der kan bruges til at få en bedre december. Det er Luthersk Missions Ungdom, der pakker adventshjælpen, som vil blive delt ud omkring 1. søndag i advent. Alle kan ansøge, og der er frist 27. oktober. Hvis der er for mange ansøgere, bliver børnefamilier prioriteret.



Hjælpepakkerne fra Luthersk Mission på Bornholm vil indeholde spil, gavekort og mad. Eget foto

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT