For meget sprut og narko

For meget sprut og narko
Arkivfoto: Berit Hvassum
| 29. MAR 2021 • 09:34

POLITI

Bornholms Politi har i weekenden sigtet to mænd for henholdsvis spirituskørsel og besiddelse af narkotika, fremgår det af døgnrapporten.

En 29-årig mand i bil blev standset på Lyrsbyvej i Østermarie. En alkometertest slog ud over det tilladte, og han måtte derfor en tur på hospitalet for at få taget en blodprøve, der skal fastslå promillen.

Lørdag morgen spottede en patrulje, at en gående passager, der kom med færgen fra Køge, viste tegn på at være påvirket af narko. Det viste sig, at han var i besiddelse af syv gram hash.