FOLKEMØDET
Coronaaflysningen af Folkemødet 2020 og udsigten til markante coronabegrænsninger i antallet af debatarrangører og deltagere i næste års folkemøde i Allinge efterlader Folkemødet i en kritisk økonomisk situation.
Sådan lyder det fra Folkemødet i en pressemeddelelse.
Der er behov for statslig medfinansiering for at genskabe rammerne for den demokratiske debat mellem borgere, politikere, civilsamfund og erhvervsliv i en coronatilpasset form – og for at sikre, at der er også vil være folkemøde på Bornholm i fremtiden, hedder det.
– Coronakrisen har for de fleste af os betydet, at vi har måtte ændre fundamentalt i måden, vi er sammen på, hvem vi taler med, og hvordan vi taler sammen. Det betyder også, at mange i denne krise ikke blot føler sig isoleret, men også afkoblet fra den demokratiske debat og samtalen om vores samfund. Gennem årene har Folkemødet skabt rammerne for og gjort den demokratiske samtale i øjenhøjde mulig. Derfor har det aldrig været vigtigere end nu med et folkemøde, der får genstartet den demokratiske samtale, siger Vibe Klarup, bestyrelsesformand for Foreningen Folkemødet, i pressemeddelelsen og forsætter:
– For Folkemødet er der et akut behov for statslig bevilling, der sikrer et coronatilpasset folkemøde i 2021 og modvirker, at coronaen helt tager livet af vores demokratiske samtaler og møder mellem mennesker.
Folkemødet styrker demokratiet
Evalueringen af Folkemødet i 2019 viser, at Folkemødet spiller en central rolle for dialogen mellem borgere og politikere og for den demokratiske dannelse. 90 procent af deltagerne svarede således, at Folkemødet i høj eller meget høj grad styrker dialogen borger, organisation og politiker imellem. Samtidig vurderede 81 procent af deltagerne, at Folkemødet styrker demokratiet, og 67 procent oplever at have fået øget lyst til at involvere sig i politik efter Folkemødet, hedder det i pressemeddelelsen.
– 70 procent af alle deltagere på Folkemødet i 2019 var enten privatpersoner eller frivillige. Det viser med al tydelighed, at Folkemødet er blevet en vigtig folkelig, demokratisk institution i Danmark, hvor danskere fra hele landet føler, at de har mulighed for at tage aktiv del i samfundsdebatten og den demokratiske samtale. Den mulighed må coronakrisen ikke aflive, og vi arbejder derfor hårdt på at skabe et folkemøde i 2021, selvom det bliver i en helt anden form, end vi kender. Men uanset hvor mange gode kræfter og samarbejdspartnere på Bornholm og i resten af landet, der bakker op, er der behov for statslig medfinansiering. Ikke mindst i lyset af Folkemødets fundamentale betydning for den demokratiske samtale, siger borgmester og medskaber af Folkemødet Winni Grosbøll i pressemeddelelsen. Hun understreger, at et folkemøde i 2021 vil blive i coronaens tegn.
Folkestyre og folkesundhed skal gå hånd i hånd
Folkemødet 2021 skal sikre, at folkestyret og folkesundheden går hånd i hånd. Det kræver markante begrænsninger i antallet af folkemødedeltagere og en nytænkning af den fysiske indretning i Allinge, hvor man blandt andet arbejder med zoneinddelinger af pladsen, øgede hygiejneforanstaltninger og afstandsafmærkninger.
Ligeledes vil Folkemødet lave et større digitalt setup, hvor debatter og folkehøringer kan transmitteres direkte og fastholde involveringen af den brede befolkning over hele landet i en coronatid. For Folkemødet er en demokratisk nødvendighed, som vi ikke vil være foruden, slutter Vibe Klarup:
– Vi vil ikke aflyse denne demokratiske begivenhed endnu et år. Og vi håber, at politikerne vil være med til at genoplive den demokratiske debat, som coronakrisen har lagt i dvale og sikre en økonomisk kickstart til Folkemødet og demokratiet, siger hun i pressemeddelelsen.
Om Folkemødet
Folkemødet blev etableret i 2011 og er siden vokset til Danmarks største demokratiske begivenhed næst efter valgbegivenheder.
Folkemødets formål er at styrke det danske demokrati ved at mindske afstanden og øge tilliden mellem borgere og beslutningstagere.
91 procent af deltagerne på Folkemødet 2019 er "meget enige" eller "enige" i, at Folkemødet styrker dialogen mellem borger, politiker og organisationer.
81 procent af deltagerne vurderer, at Folkemøder styrker demokratiet.
67 procent af deltagerne på Folkemødet 2019 svarer, at de fik lyst til at involvere sig mere i politik efter Folkemødet. Blandt førstegangsdeltagere på Folkemødet er det tal 72 procent.
70 procent af deltagerne på Folkemødet 2019 deltog som privatpersoner eller var frivillige. Cirka 28 procent deltog professionelt som en del af deres arbejde, mens de resterende procenter udgjorde politikere og journalister.
Folkemødets økonomi består af indtægter fra udlejning, salg af forplejning med videre, kommercielle og private bidrag, fondsbidrag og kommunal medfinansiering fra Bornholms Regionskommune.