Flemming Thorsen kendte ikke til sine bornholmske rødder: Pludselig blinkede telefonsvareren rødt

Flemming var 16 år, før han lærte sin far og storesøster at kende. Senere opsøgte han sin bornholmske familie, og klippeøen blev en dedikeret hobby for ham.

SLÆGTSFORSKNING

Min mor Lykke var noget skeptisk, da hendes ukendte fætter Flemming Thorsen ringede i sommeren 1999. Han ville gerne møde sine fætre og kusiner på øen, mens han var på ferie med sin kone Bodil. Han havde været i kontakt med sin fætter Henning i Svaneke, og fætter Verner i Lobbæk, og de havde fortalt, at der også var nogle kusiner. Min mor samlede sine to søstre, Else og Sylvia i Arnager, og så troppede den ukendte fætter op:

– Ja. Hun var jo noget skeptisk. Hun troede ikke helt på, at jeg var hendes fætter, men så pludselig stod jeg i en bestemt vinkel, efter hun havde været ude og lave kaffe, og så sagde hun: "Nu kan jeg godt se, at du er en Thorsen", fortæller Flemming Thorsen.

Forelskelse førte til Bornholm

Men lad os starte et andet sted. Flemmings mor, Gerda Elly Rasmussen boede i begyndelsen af 2. verdenskrig i Holbæk. Her mødte hun en matros, som hun forelskede sig i. Han kom fra Arnager, og da han skulle hjemsendes, rejste hun med ham til Bornholm. Forelskelsen holdt dog ikke længe, men så var der nogle flinke mennesker i Krogade, der gav hende husly for en tid.

I mellemtiden var fisker Hans Christian Andreas Thorsen i Vagtbodgade 5 blevet enkemand, og her blev Gerda husbestyrerinde. Han havde yngstesønnen Hjalmar boende hjemme, og så opstod der sød musik. Det bevirkede, at Gerda og Hjalmar slog pjalterne sammen, blev gift og fik først Lillian den 19. oktober 1942 og nogle år senere, den 9. juli 1945, kom Flemming til.

Den lille familie boede i Arnager formentlig til 1948, hvorefter de alle flyttede til Høed ved Jyderup.

– Jeg ved ikke, hvorfor vi flyttede til Høed. Måske ville min mor væk fra Arnager, hvor der godt kunne gå lidt bajere i den i fiskermiljøet, fortæller Flemming Thorsen.

Hjalmar blev ansat hos gårdejeren Knud Hansen, Storbjerg. Her blev han ansat som gift husmand, dvs. at han fik delvis kost og logi til hele familien. Familien boede i starten i Knud Hansens stråtækte hus i svinget i Høeds udkant. Huset var beregnet til brug for netop fodermester eller lignende.

Flemming Thorsens mor, Gerda Elly Thorsen

Opbrud i familien

Lykken varede dog kort for familien Thorsen. Den 28. oktober 1948 satte Hjalmar en announce i Jyderup Posten, hvor der stod: "4 stole, 1 mahognibord, 1 divan med tæppe, 1 sybord, 1 køkkenbord, 1 kommode, 1 harmonikaseng, 1 strygebræt, køkkensager, 1 symaskine, m.m. er til salg inden mandag aften på grund af bortrejse. Hjalmar Thorsen. Høed pr. Jyderup."

Der var opbrud i familien, og det skyldes måske, at Gerda havde mødt en anden mand i mellemtiden. Den 1. november flyttede Hjalmar hen til sin storebror Hans Thorsen, som boede i Skaftelev ved Slagelse. Og her tog han Lillian med, mens Flemming blev hos sin mor.

Kort tid efter tog Hjalmar hjem til Bornholm med Lillian, og Flemming boede sammen med sin mor og hendes nye mand Erling Andersen, som blev Flemmings nye far. Faktisk den eneste far han kan huske.

Annoncen, som Hjalmar Thomsen fik i avisen – måske fordi Gerda Elly Rasmussen havde fundet en anden mand.

Blev kaldt Andersen

Der blev ikke talt om Bornholm i Flemmings barndomshjem, og Hjalmar var klippet ud af billederne i albummene.

– Men jeg havde en fornemmelse af, at tingene ikke helt stemte. Jeg blev kaldt Flemming Andersen, men mit rigtige efternavn var Thorsen, og da jeg fik min realeksamen, så stod der også Flemming Thorsen på beviset, fortæller han og fortsætter:

– Da jeg var omkring 16 år, så fik min mor en dag et brev, som hun gemte i sin forklædelomme, og da hun ikke så det, fiskede jeg det op og læste det. Det var fra Hjalmar, som fortalte, at Lillian skulle giftes, og at hun havde fået en søn, som var opkaldt efter mig.

Flemming kom med til brylluppet i 1962 og mødte både sin far, søster og svoger. Derefter begyndte han at lære sin far at kende. Han besøgte ham på hans pensionat på Bondebroen i Knudsker.

– Han havde et værelse, og så sov jeg på en madras på gulvet, lånte hans cykel og kørte rundt på Bornholm. Jeg sagde til ham, at min far var Erling, og at for mig var han Hjalmar.

Hjalmar døde i 1983, efter han havde boet på gigtplejehjemmet i Rønne i en periode. Han stiftede aldrig en ny familie.

En fyldt telefonsvarer

Flemming var soldat på Bornholm, og så var interessen for klippeøen for alvor vakt. I 1998 tog han et slægtsforskerkursus og fandt på den måde ud af, at Hjalmar havde 13 søskende, og at der måtte være en del efterkommere.

– Det var jo før, man kunne gå på nettet, så det foregik på Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm på Jagtvejen i København, men jeg fandt jo ud af, at der var en stor familie. Jeg tog telefonbogen og fandt dem, der hed Thorsen, og så ringede jeg rundt. Det var jo nemmere med drengene, som stadigvæk havde deres efternavne, mens pigerne jo typisk havde giftet sig til et andet.

Og her er vi så tilbage til vores start, hvor Flemming mødte sine fætre og kusiner på Bornholm.

– Jeg har haft en stor bornholmerinteresse i mange år efterhånden, og i 2005 havde jeg eftersøgt fotos, historier m.m. fra Arnager på en lokal hjemmeside. Det havde en journalist fra Bornholms Tidende set, og så skrev han en lille artikel om det, og så væltede det ind med informationer. Vi kom hjem en weekend, hvor artiklen havde været i avisen, og telefonsvareren bugnede med folk, der kunne fortælle mig, hvordan min mor var kommet til Arnager, og en havde den vugge stående, som jeg havde ligget i som spæd, fortæller Flemming og fortsætter:

– Jeg besøgte også Jens Brandt i Arnager, den gamle amtsborgmester, og han havde en gammel sang, hvor begge mine forældre var nævnt. Det var sjovt.

Vagtbodgade i Arnager som var Flemming Thorsens fødested.

Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning

Dorte Kofoed har slægtsforsket i sin bornholmske familie i cirka 10 år, men det har først taget fart de seneste par år. Det er den bedste hobby, som hun nogensinde har haft, og når man nu ikke kan finde ud af at strikke, så er dette et glimrende alternativ til at glemme tid og sted, når man tager en tur med tidsmaskinen. Det har givet hende fantastiske oplevelser, hvor hun har besøgt sine slægtninge i Utah i USA, set den gamle træhytte, som hendes tip-tipoldefar levede i, da han emigrerede fra Arnager i 1882, har fået venskaber og slægtninge flere steder i verden og har oplevet en stor glæde ved de mange gamle gåder, som ligger og ulmer i slægterne, hvor skæbnerne fletter sig sammen på godt og ondt. Hun vil her i serien ”Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning” dele ud af sine egne personlige historier og give tips og tricks til at slægtsforske. Kontakt hende gerne med spørgsmål og gode råd på: dortekofoed67@gmail.com