Jagerflyene flyver ned til 1500-2000 fods højde, oplyser Forsvaret.
Flagdagen over hele landet
Søndag er der i anledning af flagdagen åbent dag på Almegårds Kaserne, og fra klokken 13 er arrangementet åbent for offentligheden. Der vil være udstilling og demonstration af materiel, våben og køretøjer samt mulighed for en køretur i et af forsvarets køretøjer. Man kan få en snak med soldater fra Almegårds Kaserne og fra Det Bornholmske Hjemmeværn.
I København er der fra klokken 12 til 13 kranselægning på Kastellet, hvor kronprinsparret og repræsentanter for regeringen er blandt deltagerne.
Efterfølgende er der gudstjeneste i Holmens Kirke for de efterladte. Det sker også med deltagelse af blandt andre kronprinsparret og regeringen. Efter planen vil udenrigsminister Jeppe Kofod (S) holde en tale.