Express 1 skal på værft – Express 2 afløser
NOTITS | BORNHOLM
20. JAN 2022 • 08:22 
Henrik Nielsen
Journalist
Journalist
Hurtigfærgen Express 1 sejler søndag sin sidste tur inden sit årlige værftsophold. I et par uger passer Express 2 derfor tjansen på ruten mellem Rønne og Ystad.
Det fortæller Bornholmslinjen i en pressemeddelelse.
Søndag sejler Express 1 fra Ystad klokken 20.30, og mandag klokken 6.30 sejler Express 2 fra Rønne. Express 1 er efter planen tilbage på ruten søndag den 6. februar klokken 6.30.