Bornholmske Phun Mang har sat sin signatur på en ny aftale med Esbjerg fB således, at parterne har papir på hinanden frem til sommeren 2024. Den oprindelige aftale løb til 2023.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Den nu 16-årige Phun Mang kom til Esbjerg fB i 2019 efter at have spillet i RIK, og han opnåede med sin debut i februar på førsteholdet at blive den yngste spiller nogensinde i klubbens blå-hvide trøje.
– Phun Mang har nogle helt åbenlyse spidskompetencer i form af blandt andet god teknik og høj fart både med og uden bold, og vi tror på, at vi i fællesskab kan udvikle og bygge yderligere på. Det er blandt andet derfor, at vi har valgt at lave en ny aftale med Phun, og vi glæder os til at se mere til ham på Blue Water Arena fremover, siger administrerende direktør Brian Bo Knudsen i pressemeddelelsen.