Solen er allerede stået op, og ifølge DMI bliver det en torsdag med nogen sol. Der vil dog også være perioder, hvor det vil være mere skyet, og meteorologerne nævner endda muligheden for enkelte byger.
Temperaturen lander mellem fem og ti grader, og vinden bliver svag til jævn især fra vestlig retning.
I aften bliver det mest tørt med lidt eller nogen sol, men i nat kommer der skyer og enkelte byger. Temperaturen falder til mellem en og fem grader, og vinden drejer til øst.