Elpriser styrtdykker, men kun få får glæde af det

Elkunder med faste takster har betalt en kolossal overpris de seneste uger, fordi markedsprisen på strøm er faldet. Bornholms Energi og Forsyning og andre energiselskaber med fastprisabonnementer låste sig tidligere på året fast til priser, der var baseret på langt mere pessimistiske udsigter.

Den seneste tid er det blevet en folkesport at følge elprisernes udsving. Folk, der har downloadet elpris-apps eller kigger forbi nyhedsmediernes løbende opdateringer, vil vide, at prisen i oktober og november er faldet betragteligt. Da priserne toppede i uge 34, var de over seks gange så høje som ti uger senere i slutningen af oktober.

For kunder med spotpris-abonnement er det gode nyheder, da lavere markedspriser time for time kan overføres direkte til elregningen, næste gang den skal betales.

Mange danskere – og det gælder hovedparten af Bornholms Energi og Forsynings (Beof) kunder – har imidlertid faste priser, der fastsættes et kvartal ad gangen. Denne kundegruppe kan ikke høste frugterne af den billigere strøm. Tværtimod. 4,81 kroner koster en kilowatt-time (kWh) for faste kunder i fjerde kvartal, men i oktober lå den gennemsnitlige spotpris for måneden helt nede på 1,27 kroner/kWh inklusiv moms, viser el-børsen Nordpools prisstatistik.

Købes måneder i forvejen

Fastpriskundernes takster har aldrig været højere end i fjerde kvartal af 2022, men kunderne er nødt til at leve med de høje priser resten af året, fortæller Beofs kommunikationschef, Klaus Vesløv. Det skyldes, at Bornholms Energi og Forsyning for længst har købt og betalt den mængde strøm, man forventer kunderne med en fast prisaftale har brug for resten af året.

– Ret beset køber man strømmen, kvartalet før man bruger den. Det sker til en markedspris ud fra en forventning om, hvordan markedet ser ud tre måneder frem, forklarer han.

Priserne, som kunderne skal betale frem til nytår, afspejler altså markedets forventninger, som de var i sensommeren og begyndelsen af efteråret. Og prisudviklingen har taget en anden retning, end de fleste forventede i sommer.

– Gaslagrene er ved at være fyldt op. Det har klart haft en indflydelse. Samtidig har oktober været utroligt mild, og efterspørgslen til elvarme har været til at overse. Vi kan se, at varmeforbruget er 35 procent under normalt. Det har gjort, at strømforbruget er faldet, forklarer Klaus Vesløv.

’Ikke alt for spekulativ’

Beof køber ikke hele næste kvartals strøm i ét hug, men spreder risikoen ud ved at erhverve sig (eller hedge, som det hedder med fagsprog) den fremtidige strøm over en længere periode.

– I stedet for at være alt for spekulative køber vi en lille andel hver dag, siger Klaus Vesløv.

Han fortæller, at Beof forpligter sig til at købe en fast volumen, når de indgår prissikringsaftaler tre måneder før. Beslutningen om, hvor store mængder man køber, er også forbundet med en vis risiko, eksempelvis hvis kunderne på grund af en mild vinter bruger mindre strøm end forventet.

Når de faste priser er langt højere end spotprisen, er det ikke Beofs elhandelsselskab, Bornholms Energi, som skummer fløden.

– Overhovedet ikke. Ikke så meget som en øre, understreger Klaus Vesløv.

– Vi har ovenikøbet besluttet at køre uden at dækningsbidrag i fjerde kvartal og har som noget ret unikt besluttet at tilbageføre et eventuelt overskud i Bornholms Energi for hele 2022 til vores kunder, siger Klaus Vesløv.

(Her skal det bemærkes, at det alene er overskuddet i elhandelsselskabet Bornholms Energi, der kan blive tilbageført. Det er ikke besluttet, hvad der skal blive af det langt større formodede overskud i Bornholms El-produktion).

Finansielt marked for el

De, som lukrerer på det store prisfald, er virksomhederne længere oppe i den finansielle værdikæde, som køber strømrettigheder på elbørsen, videresælger den og tilbyder prissikring. Med liberaliseringen af elmarkedet opstod et net af finansielle transaktioner, som ikke er synligt for den brede offentlighed, men i sidste ende påvirker forbrugerpriserne. Det er dog ikke altid en lige så guldrandet forretning at handle med strøm, som det – for nogen – må være disse måneder. I tredje kvartal fik kunderne med faste priser strøm i stikkontakterne til priser, der var langt under dagspriserne på spotmarkedet, påpeger Klaus Vesløv. Derfor kan man ikke bruge erfaringerne fra oktober og første del af november til at konkludere, at variable abonnementer generelt er bedre for pengepungen end låste priser tre måneder ad gangen.

Gynger og karusseller

– I tredje kvartal var det en fremragende idé at have et fastprisprodukt. Dem, som vi plejer at anbefale et flex-abonnement til, er personer, som har et stort forbrug, der reelt kan flyttes, siger Klaus Vesløv og fremhæver ejere af elbiler og beboere i huse med elvarme.

Når Beof holder fast i fastprisproduktet, handler det om at give kunderne en økonomisk sikkerhed, fortæller Klaus Vesløv. Ikke alle elselskaber har længere fastprisaftaler i deres sortiment. En sidegevinst ved variable priser er, at forbrugerne får et økonomisk incitament til ikke at bruge elnettet, når det er mest belastet. Hvis danskerne bliver bedre til at sprede elforbruget ud på døgnet, kan man undgå slid og begrænse investeringer i elnettet.

De lave elpriser fra oktober er fortsat ind i november, men det er for tidligt at sige, om priserne vil komme til at falde markant i første kvartal af 2023 for kunder med faste priser.

– Hvordan det bliver i november og december, vil jeg ikke gisne om, siger kommunikationschefen.

Hans tilbageholdenhed skyldes ikke kun usikkerheden på det meget svingende energimarked, der påvirkes af krigen i Ukraine. Det hænger også sammen med, at kontrakterne for næste kvartal ikke laves med udgangspunkt i spotprisen her og nu, men forventningerne til, hvad markedspriserne bliver i januar, februar og marts. Erfaringerne fra energikrisen viser, at det kan være svært at vide. I august nåede den gennemsnitlige pris for hele måneden op på 4,18 kroner/kWh. På daværende tidspunkt slap fastpris-kunderne hos Beof med at betale 2,27 kroner.

Priserne i næste kvartal bliver offentliggjort sidst i december.

Fakta om elpriser

Forbrugernes samlede elpris udgøres af;

– Den rå elpris (som denne artikel handler om)

– Nettariffer til netselskabet, der ejer og driver elnettet (på Bornholm er det Trefor El-Net Øst)

– Elafgift til staten, som Folketinget stort set har annulleret i første halvår af 2023 for at bekæmpe inflationen.

– En tarif til Energinet, som driver højspændingsnettet (på Bornholm kun søkablet)

– Abonnementer til netselskab og elhandelsselskab, som man køber strømmen fra.

Har man et fastpris-abonnement kender man kWh-prisen tre måneder frem, og den rå el koster det samme hele døgnet. Eneste variation ligger på nettariffen, som er forhøjet med cirka en krone/kWh mellem klokken 17 og 20 (efter nytår indtil klokken 21).

Med variable priser er der udsving på den rå elpris time for time. Priserne for alle næste døgns 24 timer bliver offentliggjort ved middagstid dagen inden.