Dyrlæge skyder med skarpt efter bornholmsk bison

NATUR

Naturstyrelsens re-wilding ambitioner i Almindingen sker på bekostning af dyrenes velfærd, og styrelsen har fået begrebet "vilde dyr" helt galt i halsen. Det mener dyrlæge Jens Kristoffersen, der har finkæmmet data fra Miljø- og Fødevarestyrelsens CHR-register om den bornholmske bisonbesætning. Det er ikke første gang, at dyrlægen fra Mols er efter myndighederne.

– Vi havde de her sager på Mols, som mig og en ven havde kigget på i CHR-registeret, og så tænkte vi, at vi ville undersøge de her bisonbesætninger på Bornholm, når nu Naturstyrelsen sagde, at det gik så godt, siger Jens Kristoffersen med henvisning til en sag om vanrøgt af kreaturer på Mols.

– Så begyndte vi at kigge, og det ser jo helt sort ud, at man har et projekt, der kører i 10 år, og man sætter syv bisoner ind, og efter 10 år står man tilbage med syv bisonener. Det er virkelig mærkeligt. Når en bison er ude i vor herres frie jord, bliver den mellem 20 og 30 år gammel, og hvis man har den i fangeskab, så bliver den endnu ældre. Når vi kigger på CHR-registeret, kan vi se, at dyrene er blevet sat ud den 24. maj 2012. Hvad er der så sket med de dyr? 4/3 2021 er fem af de syv dyr døde. Det vil sige, af 71,5 procent af dyrene er døde med en gennemsnitsalder på lidt over ni år. Det er jo ikke helt naturligt, vel? Og det er svært at opfatte som en succes.

Hegnet forpligter

Den europæiske bison, der i dag går i Almindingen, blev importeret fra Polen tilbage i 2012. Formålet var at hjælpe med at bevare den truede dyreart, der stort set var udryddet efter 1. Verdenskrig. Derudover skulle de store drøvtyggere være med til at skabe en mere mangfoldig natur på det 200 hektar store areal, man indhegnede til dyrene. Men et dyr bag et hegn er altså ikke frit, mener Jens Kristoffersen. Hegnet forpligter, og han giver ikke meget for Naturstyrelsens beslutning om ikke at dyrlægebehandle bisonerne mod for eksempel orme og parasitter.

– Det, der er galt, er den forståelse, man har af, at når man sætter et dyr bag en indhegning, så er det ikke længere vildt. Vilkårene er ændret fra at være et vildt dyr. Indhegningen kan spærre for, at de ikke får føde nok, at de ikke får de mineraler, de skal have, og endelig kan den befordre en opformering af indvoldsparasitter, som man kan forså, at man har haft problemer med. Jeg kan forstå på pressen, at Naturstyrelsen har nægtet af behandle dem, så man kan sige, at det er jo ikke en succes, at man efter 10 år ikke har flere hundyr i den reproduktive alder, end man havde, da man satte dem ud.

Så det er ikke så meget naturstyrelsens forklaring du sætter spørgsmålstegn ved, som det er spørgsmålet om, hvorvidt et dyr er frit, hvis det går bag en indhegning?

– Ja, og så at Naturstyrelsen har været ude at sige, at de har lavet en bevaring af den vilde europæiske bison. Jeg ved ikke hvor stor en succes, der er tale om, når der ikke er flere dyr, end da man fik dem.

En smal flaskehals

Til Landbrugsavisen har Bornholms lokale skovrider, Søren Friese, udtalt, at han ikke mener, at der er noget usædvanligt ved dødeligheden. De 4.000 individer, der i dag findes på verdensplan, stammer fra bare en lille håndfuld dyr, og arten er derfor svært indavlet.

– Det er korrekt, at vi har oplevet en lidt højere dødelighed, hvis man sammenligner med andre arter, som indgår i forvaltningen af statens naturområder, ved at græsse. Men for europæisk bison er det ikke noget, der er unormalt… Europæisk bison var udryddet i naturen efter 1. Verdenskrig, og alle nulevende individer stammer fra kun 12 dyr, så der har været tale om en overordentlig smal genetisk flaskehals, og der har indtil for nylig været tvivl om, hvorvidt arten overhovedet kunne overleve.

Naturstyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at dyrene jævnligt bliver tilset, og deres sundhedstilstand bliver monitoreret. Hvis et dyr anses for at lide på grund af sygdom eller skader, bliver det aflivet. Grunden til, at Naturstyrelsen ikke behandler dyrene for orm og parasitter, er fordi de indgår i et størrre europæisk avlsprogram med en fælleseuropæisk forvaltningsplan. Behandler man dyrene, er det kort sagt er svært at gøre dem modstandsdygtige på en naturlig måde.

– Det er gavnligt for artens overlevelse og sundhed på længere sigt, hvis det kun er robuste individer, der giver deres gener videre. Derfor dyrlægebehandler vi ikke bisonerne, men hvis vi ved vores løbende tilsyn konstaterer, at et dyr er sygt, og vi vurderer, at dyret lider eller ikke kan overleve, afliver vi det. Det er en praksis, som er i tråd med Dyreetisk Råds anbefalinger til rewildingprojekter, sagde Søren Friese til Landbrugsavisen.

Vilde eller vildtlevende?

På Naturstyrelsens hjemmeside skriver de, at "der findes forskellige måder at betragte naturen og dens dyr på, og vi tager altid gerne en dialog, hvor vi forklarer de overvejelser, der ligger bag vores forvaltning."

Det har dog ikke været muligt for Bornholms Tidende at få svar på, hvad Naturstyrelsen anser som vilde dyr, eller om man skelner mellem vildtlevende eller vilde dyr, som Jens Kristoffersen efterlyser.

Den europæiske bison

Den europæiske bison er det største vildtlevende pattedyr i Europa. Efter 1. Verdenskrig var samtlige vildtlevende bisoner udryddet på grund af jagt, kun 54 bisoner i forskellige zoologiske haver var tilbage. Siden da har et grundigt avlsarbejde sørget for, at vi nu kan opleve den europæiske bison i naturen igen.

Kilde: Naturstyrelsen